Hvad er digitaliseringsklar lovgivning?

Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, men i vores iver efter at gøre det godt, er der blevet lagt på lag i lovgivningen. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvilke regler der gælder. Samtidig er det unødigt svært at implementere reglerne i hverdagen – ikke mindst når reglerne skal omsættes til en effektiv digital administration.

Lovgivningen er svær at gennemskue – også for dem, der skal administrere den

Lovgivningen er på nogle områder i dag så kompleks, at det kan være svært for borgere og virksomheder at gennemskue, hvilke regler der gælder. Lovgivning med mange undtagelser, uklare begreber eller mange proceskrav er også vanskelig at administrere, og kan resultere i lange sagsbehandlingstider og hindre effektiv forvaltning, der udnytter de digitale muligheder.

Store dele af den offentlige administration understøttes i dag af it-systemer, der fx kan finde vigtige informationer frem til sagsbehandlere eller i nogle tilfælde afklare dele af sagen automatisk. Men det kan være svært og dyrt at indrette systemerne, når lovgivningen er fyldt med undtagelser og uklare begreber – og det bliver ikke nemmere, når der løbende sker ændringer af lovgivningen. Det er vigtigt, at der i det lovforberedende arbejde tages højde for den måde reglerne skal administreres på i det digitale samfund, Danmark er i dag.

Digitaliseringsklar lovgivning er enkel lovgivning

Digitaliseringsklar lovgivning skal understøtte en lettere hverdag for de offentligt ansatte og en mere effektiv, digital betjening af borgere og virksomheder. Lovgivning skal med andre ord være enkel, klar og skabe grundlaget for en reel og syste-matisk afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Det betyder fx, at lovgivningen i fremtiden i videst muligt omfang skal anvende begreber, der har en klar definition på tværs af sagsområder, og at regler indrettes med henblik på hel eller delvis automatisering af sagsgange.

Det skal blandt andet ske ved, at objektive regler anvendes, når det giver mening, og der ikke er behov for et fagprofessionelt skøn. En øget brug af objektive regler kan give de fagprofessionelle mulighed for at bruge mere tid på de mere komplekse sagstyper, hvor der er et stort behov for et fagprofessionelt skøn, fx i sager om barnets tarv og støtte til særligt udsatte borgere.

Fokus på implementering fra start til slut

Hvis digitaliseringsklar lovgivning skal få virkning i praksis, er der behov for et øget fokus på, hvordan loven skal administreres i hverdagen – det, der kan kaldes implementeringssiden af lovgivningen.

I hele beslutningskæden fra beslutningsoplæg over politiske forhandlinger og videre til det lovforberedende arbejde er der behov for øget opmærksomhed på, om lovgivningen kan administreres digitalt og om implementeringskonsekvenserne er belyst i fornødent omfang.

Det kræver, at politikerne overvejer en ekstra gang, om formålet med at indskrive særhensyn i lovgivningen står mål med konsekvenserne. Det kræver også, at embedsværket gør politikerne opmærksom på, at undtagelser og uklarhed måske er politisk ønskeligt nu, men kan udgøre en hindring for at loven kommer til at fungere efter hensigten senere hen fx på grund af en dyrere om mere risikofyldt implementering.

Læs mere og se en række eksempler på digitaliseringsklar lovgivning i regeringens udspil om digitaliseringsklar lovgivning fra efteråret 2017

Hent den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning