Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt

Som en del af Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien gennemføres initiativer til styrkelse af kommunernes mulighed for håndhævelse af reglerne for korttidsudlejning.

Baggrunden for forslaget er, at det har vist sig vanskeligt for kommunerne at kontrollere benyttelsen af boliger i forbindelse med håndhævelse af bopælspligten, da kommunen mangler instrumenter til at identificere ejere af boliger, der står tomme eller som benyttes til midlertidige formål.

Dertil hænger reglerne vedrørende korttidsudlejning naturligt sammen med reglerne om bopælspligt, og i den forbindelse vurderes det hensigtsmæssigt, at kommunerne får tilsvarende redskaber til rådighed til kontrol af de gældende regler om bopælspligt, som Erhvervsministeriet har til at kontrollere og sanktionere for overtrædelser af reglerne om korttidsudlejning.

Loven

Loven har til hensigt at give kommunerne effektive værktøjer til at påse, om helårsboliger i kommunen faktisk anvendes til helårsbeboelse. For at kunne identificere ejere af de pågældende boliger indføres en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registreret, BBR-registreret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

Derudover gør loven det muligt at opsøge udvalgte hussstande på bopælen, og loven muliggør ligeledes indhentning af oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug af el, varme, vand og gas i en bestemt periode, da forbruget kan anvendes som indikator for, om der er tale om helårsbeboelse eller ej.

Loven demonstrerer effektiv anvendelse af en række af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, der vil blive beskrevet i det følgende. Hvert eksempel indledes med en kort introduktion til indholdet af det pågældende princip.

Princip #4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data

Princip nummer fire angiver, at data og begreber så vidt muligt skal genbruges på tværs af myndigheder, da dette understøtter en sammenhængende offentlig administration og bidrager til en effektiv sagsbehandling, hvor borgerne ikke unødigt skal udlevere de samme data til forskellige myndigheder.

Af loven fremgår det, at der gives mulighed for, at eksisterende registre i form af CPR-registeret, BBR-registeret og ESR kan samkøres (§52 d), som bidrager til at smidiggøre kontrollen af bopælspligten. Ved at give hjemmel til samkøring af eksisterende registre demonstrerer loven, hvordan administrationen af nye politiske tiltag kan understøttes ved brug af eksisterende data.
Adgangen til at få oplysninger om boligens forbrug af el, vand, varme og gas i en bestemt periode demonstrerer på samme vis, hvordan data effektivt kan genbruges.

Princip #5 om tryg og sikker datahåndtering

Ifølge princip nummer fem bør lovgivning tilgodese hensynet til tryg og sikker datahåndtering.

Loven medtager hensynet til tryg og sikker datahåndtering ved at understrege, at adgangen til borgernes forsyningsoplysninger kun kan gives i forhold til konkrete sager og for en bestemt periode (§ 52e, nr. 1).

Dertil fremgår det af lovens almindelige bemærkninger, at loven medtager overvejelser om, at de indsamlede oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke er personfølsomme idet de omfatter identifikation af navne, adresser og forbrug af el, vand, varme og gas (s. 3). Overvejelser som disse understøtter, hvorledes loven inddrager hensynet til, at data skal behandles i overensstemmelse med de gældende regler på området, og med øje for borgernes sikkerhed.

Princip #7 om effektiv it-anvendelse i kontroløjemed

Princip nummer syv foreskriver, at lovgivning bør udformes således, at den giver anledning til effektiv anvendelse af it i kontroløjemed.

Lovens samkøring af data fra CPR, BBR og ESR-registeret samt lovens anvendelse af forsyningsoplysninger som grundlag for kontrol af bopælspligten demonstrerer, hvordan eksisterende registre samt oplysninger fra en tredjepart på effektiv vis kan bruges til at understøtte kontrollen med bopælspligten i overensstemmelse med princip syv.

Effekter og konsekvenser

Ministeriet vurderer, at loven ikke har nogen økonomiske konsekvenser, da det muliggør en bedre varetagelse af kommunernes kontrol med boligreguleringslovens gældende bestemmelser om bopælspligt. Endvidere vurderes det, at loven ej heller medfører administrative konsekvenser for det offentlige, da der ikke stilles nogen formkrav til kommunernes administration af reglerne. 

Konklusion

Loven om kontrol og sanktion vedrørende bopælspligten er et godt eksempel på, hvordan flere af principperne bag digitaliseringsklar lovgivning kan indarbejdes i konkret lovgivning. Ved at genbruge eksisterende registerdata og forsyningsoplysninger understøttes princip #4 om sammenhæng på tværs af den offentlige sektor gennem genbrug af data.

Princip #5 om tryg og sikker datahåndtering understøttes ligeledes idet loven sikrer, at adgang til forsyningsoplysninger kun kan gives i konkrete sager og kun må dække en bestemt periode. Herved tilgodeses borgernes tillid til det offentliges brug af data.

Endelig er loven et eksempel på, hvorledes data kan anvendes effektivt i kontroløjemed, der bidrager til bekæmpelsen og forebyggelsen af snyd og fejl.