Digitaliseringsklar lovgivning på dagtilbudsområdet

Med hensigten om at forebygge og nedbryde parallelsamfund har fremførte den daværende regering i 2018 udspillet ”Et Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”.

På baggrund af udspillet indgik regeringen Lars Løkke Rasmussen III den 28. maj 2018 en delaftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser. Lov om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder udgør et element i udmøntningen af denne aftale. Formålet med lovgivningen er at sikre, at flere børn får understøttet og udviklet deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed så tidligt som muligt.

Lovforslaget tager blandt andet afsæt i forskning, der viser, at god sprogudvikling i dagtilbudsalderen har stor betydning for barnets muligheder for at lære at læse i skolen. Herudover henvises til forskning, som peger på, at en tidlig indsats mod at styrke børns kognitive, sociale og personlige kompetencer, er den mest omkostningseffektive sammenlignet med indsatser senere i livet i skolen eller jobtræning.

Lovforslaget

Lovgivningen forpligter forældre i udsatte boligområder til at lade deres børn optage i et obligatorisk læringstilbud, når de fylder 1 år, hvis børnene på dette tidspunkt ikke er optaget i et dagtilbud. I tilfælde af, at forældrene ikke overholder deres forpligtelse, skal kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

Læringstilbuddet har en varighed af 25 timer om ugen. Læringstilbuddet skal tilrettelægges i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav som stilles til daginstitutioner efter dagtilbudsloven. Det indebærer blandt andet, at dansk er hovedsprog, og at indsatsen skal tilrettelægges i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan for aldersgruppen, som er udarbejdet i daginstitutionen.

Lov om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte i boligområder er på flere områder udtryk for en god anvendelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning. I det følgende uddybes, hvordan en række af principperne tilgodeses i lovgivningen. Hvert eksempel indledes med en kort introduktion af det relevante princip.

Princip #2 om digital kommunikation

Princip nummer to foreskriver, at lovgivning så vidt muligt bør understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Samtidig skal der drages omsorg for, at ikke-digitale borgere kan få den fornødne hjælp. Relevant i denne sammenhæng er, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (s. 5), at kommunalbestyrelsen kan anvende Digital Post (e-boks), når de skal oplyse forældrene om, at deres børn skal tilmeldes et obligatorisk læringstilbud. 

Desuden tilgodeses også borgere, der ikke er digitale, idet kommunalbestyrelsen kan vælge at anvende andre dialogformer, i tilfælde af, at dette vurderes hensigtsmæssigt. Brugen af digital kommunikation gør det muligt for kommunalbestyrelserne at strømline og automatisere processen med at kontakte de pågældende familier for hvem tilbuddet er relevant og samtidig tilgodese ikke-digitale borgere.

Princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur

Princip nummer 6 fordrer, at lovgivning så vidt muligt bør anvende de eksisterende fællesoffentlige løsninger for at skabe sammenhængende og omkostningseffektive offentlige processer. Eksempler på sådan offentlig infrastruktur er NemID og Digital Post-løsningen.

Af Lov om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder fremgår det som nævnt af de almindelige bemærkninger, at Digital Post (e-boks) kan anvendes, og lovgivningen demonstrerer derfor på fin vis, hvordan eksisterende fællesoffentlige løsninger kan genanvendes.

Princip #4 om brug af ensartede begreber og genbrug af data

Lovgivning skal så vidt muligt genbruge de definitioner og begreber, der anvendes i den eksisterende lovgivning ifølge princip nummer 4.

Lov om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder er et eksempel på en god anvendelse af princip nummer fire, da det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der anvendes de samme kriterier for udsatte boligområder, som anvendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets i lovforslag om indsatser i udsatte boligområder (s. 5). Ved at anvende de samme kriterier til at definere og afgrænse, hvad der udgør et udsat boligområde, sikres større sammenhæng på tværs af forskellige lovområder, og det bliver muligt at genbruge data.

Effekt og perspektivering

Lovgivningen har økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af bl.a. udgifter til etableringen af det obligatoriske læringstilbud i kommunerne. Dertil er der økonomiske konsekvenser som følge af blandt andet registrering af fremmødte børn og udgifter til vurdering af placering af de ugentlige 25 timer. I et begrænset omfang har lovforslaget administrative konsekvenser, idet kommunerne blandt andet skal udsende skriftlige henvendelser til forældre og fastsætte retningslinjer for udmeldelse af det obligatoriske læringstilbud.

Konklusion

Lov om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder er et godt eksempel på, hvordan myndigheder kan udforme lovgivning med brug af digital kommunikation, der samtidig demonstrerer en effektiv udnyttelse af eksisterende digital infrastruktur. Dertil er lovgivningen et eksempel på, hvordan man med fordel kan anvende ens begreber og kriterier på tværs af myndighedsområder, der medvirker til at sikre en sammenhængende offentlig sektor.