Afskaffelsen af medielicensen bidrager til digitaliseringsklar lovgivning

Denne lovgivning effektuerer aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen, der blev indgået mellem DF og den daværende regering i foråret 2018.

Aftalen mellem DF og regeringen Lars Løkke Rasmussen III har til formål at sikre en fokusering af DR på grundlæggende public service og dermed en bedre balance mellem DR og private medieudbydere i et mediebillede, der er blevet bredere og mere konkurrencepræget i lyset af de mange nye tilbud på digitale platforme. Aftalen har desuden til formål at sikre, at finansieringen af public service-institutioner og andre medieformål bliver bedre socialt balanceret. Den sociale ubalance i den hidtidige licensfinansieringsordning består i, at enlige skal betale samme medielicens som husstande med flere personer. Dertil kommer, at der er et stort antal sortseere (ca. 270.000 anslået i primo maj 2018), der ikke bidrager til den fælles public service.

Lovændringen

Lovgivningen indebærer ændringer af bl.a. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om indkomstskat for personer og lov om social pension. Lovændringerne sikrer tilsammen, at medielicensen gradvist afskaffes som en selvstændig afgift, idet de offentlige tilskud til DR og andre medieformål, i stedet finansieres  gennem en mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år. Loven tager delvis højde for, at nogle borgere i dag er fritaget fra at betale fuld medielicens. De pensionister, der hidtil var berettigede til nedsat medielicens, vil derfor fremover modtage en mediecheck. Checken udbetales automatisk én gang årligt på samme måde og på samme opgjorte indtægtsgrundlag som ældrechecken.

Afskaffelsen af medielicensen sker gradvist ved, at der indføres en overgangsperiode fra 1. januar 2019 og frem til 31. december 2021, hvor licensen gradvist nedsættes, således at den er fuldt afskaffet fra og med 2022. DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. vil følgelig i perioden i stigende grad være finansieret over finansloven og i faldende grad af provenuet af medielicensen.

Finansieringen af medielicensen gennem en mindreregulering af personfradraget betyder, at personfradraget nedsættes realt, men ikke nominelt. Nærmere bestemt nedsættes det gældende grundbeløb for personfradraget på 42.000 kr. med 800 kr. i 2019, 1.500 kr. i 2020, 2.300 kr. i 2021 samt 2.900 kr. i 2022 og efterfølgende indkomstår (alle beløb i 2018-niveau). 

Samlet set er lovændringerne udtryk for, hvordan flere af principperne for digitaliseringsklar lovgivning kan benyttes i konkret lovgivning. I det følgende uddybes hvordan loven eksemplificerer principperne. Hvert eksempel indledes med en kort introduktion til indholdet af det pågældende princip.

Princip #1 om enkel og klar lovgivning

Princip nummer et foreskriver, at lovgivning så vidt muligt skal være enkel og klar. På den måde bliver lovgivningen nemmere at forvalte og bidrager til en mere ensartet administration, der kan understøttes digitalt.

Afskaffelse af medielicensen er et godt eksempel på brug af princippet om enkel og klar lovgivning, da den indebærer en afskaffelse af et afgiftssystem, og i stedet placerer opkrævningen af midler til finansiering af public service mv.  i et eksisterende system ved at nedsætte det personlige fradrag.

Ved at finansiere public service på samme måde som andre offentlige goder bliver lovgivningen mere enkel. Samtidig understøttes en mere effektiv offentlig forvaltning til gavn for den offentlige administration. Regelforenklingen bidrager også til, at lovgivningen bliver nemmere at gennemskue til gavn for borgerne.

Princip #3 om automatisk sagsbehandling

Princip nummer tre om digitaliseringsklar lovgivning foreskriver, at regler så vidt muligt skal udformes, så det bliver muligt digitalt at understøtte eller automatisere arbejdsgange forbundet med afgørelser.

Med lovændringen understøttes automatisk sagsbehandling, idet sagsbehandlingen af mediechecken (check for pensionister, der er berettiget til nedsat licens) ifølge bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser sker automatisk og én gang årligt (s. 9). Herved understøtter lovforslaget muligheden for at automatisere arbejdsgange, og denne foranstaltning bidrager på sigt til mere effektive arbejdsgange. 

Effekter/konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at afskaffelsen af medielicensen vil have økonomisk betydning for borgerne. Nærmere bestemt vil lovgivningen på sigt medføre en gevinst på 1.242. kr. for enlige borgere uden nedsat licens. Gevinsten for enlige pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, vil være på ca. det halve. For par vil afskaffelsen af medielicensen have en begrænset, men dog positiv, betydning.

For det offentlige medfører lovgivningen, at der ikke længere vil være behov for en tung og dyr licensadministration, herunder at it-systemer til brug for licensopkrævningen vil kunne nedlægges. Mindrereguleringen af personfradraget vurderes at medføre et merprovenu, der delvis bidrager til finansiering af DR og anden public service, mens mediechecken til ældre vurderes at medføre offentlige merudgifter.

Konklusion

Lovændringerne, der tilsammen effektuerer afskaffelsen af medielicensen, er et godt eksempel på, hvordan lovgivning kan tilrettelægges, så behovet for en ensartet og digitalt understøttet administration kan tilgodeses. Dette sker gennem regelforenkling og ved at indføre automatiske arbejdsgange. På sigt medvirker disse foranstaltninger til at sikre en effektiv offentlig forvaltning, og anvendelsen af enkle og klare regler gør lovgivningen gennemskuelig. På den måde tilgodeses borgernes retssikkerhed.