Digital kommunikation

Digital kommunikation er en samlet betegnelse og dækker over både Digital Post og selvbetjeningsløsninger.

Skema over digital kommunikation er en hjælp til at forstå forskellen mellem de to og hvordan de håndteres i fx et lovforslag.

 

NavnDigital PostDigital selvbetjening
Hvem Fra myndighed til borger. Fra borger til myndighed.
Anvendelse

Det er obligatorisk at have en digital postkasse tilknyttet CPR-nummeret, hvor man kan modtage post fra offentlige myndigheder via den fællesoffentlige digitale post-løsning, Digital Post.

Dog kan borgere få en generel, tidsubegrænset fritagelse for Digital Post.

Som borger kan man benytte en digital selvbetjeningsløsning til at kontakte en myndighed. Det kan være obligatorisk for borgeren at anvende digital selvbetjening, hvis dette er hjemlet i lov.

Borgere kan i det konkrete tilfælde undtages fra digital selvbetjening efter en konkret vurdering.

Hvad gælder Borgeren kan få en generel, tidsubegrænset fritagelse for obligatorisk Digital Post, hvis de lever op til et af fritagelseskriterierne.

Dette betyder at borgeren ikke er forpligtet til at kunne modtage Digital Post.

Det offentlige skal således kontakte borgeren på anden vis, fx ved fysisk post.

På nogle få områder gælder særlovgivning, hvor myndigheden fortsat kan sende obligatorisk digital post, som fx SU-meddelelser og lønsedler til ansatte i staten.
Det er ikke muligt at få en generel fritagelse fra obligatorisk anvendelse af offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Som borger kan man i en konkret sag anmode om en konkret undtagelse fra at skulle benytte en konkret selvbetjeningsløsning. Myndigheden vil efter anmodning vurdere om borgeren kan undtages fra at benytte den digitale selvbetjeningsløsning. Der skal foretages en konkret vurdering hver gang, da de enkelte løsninger varierer meget.

En borgers fritagelse for Digital Post kan ikke i sig selv begrunde en borgers undtagelse fra obligatorisk anvendelse af en selvbetjeningsløsning.
Hvordan gør man

For at få fritagelse fra Digital Post skal der anmodes om dette.

Dette foregår som udgangspunkt ved at man møder personligt op hos Borgerservice i sin kommune, og afgiver en erklæring herom, samt fremviser legitimation.

Læs om fritagelse fra Digital Post på borger.dk

Undtagelse fra at benytte digital selvbetjening vurderes konkret ved henvendelse fra borger til myndigheden.

Der er ingen formkrav. og borger kan ringe eller møde op personligt.

Hvis der gives undtagelse fra at benytte digital selvbetjening, skal der tilbydes et alternativ, som borgeren vurderes at kunne anvende.
Lovgivning

Reguleret i Lov om Digital Post §§ 3 og 5.

Læs mere om lov om Digital Post på retsinformation.dk

Krav om obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning skal hjemles i lovgivning.