Virksomheders arbejde med dataetik
Her kan du læse rapporter om, hvordan danske virksomheder arbejder med dataetik.
Store danske virksomheder har siden 2021 været forpligtet til at forholde sig til dataetik i deres årsrapport. Denne rapport undersøger hvor mange virksomheder, der har valgt at udforme en dataetisk politik, hvad dataetik er i deres virksomhed og hvordan de arbejder med det.
I denne rapport undersøges, hvordan store danske virksomheder har grebet arbejdet med dataetik an. Undersøgelsen viser, at mange store danske virksomheder mener, at dataetik er relevant for dem, og at størstedelen af store danske virksomheder allerede har lavet en dataetisk politik. Flere virksomheder understreger også, at de føler, at arbejdet med dataetik er et samfundsansvar.
Samtidig viser analysen dog også, at mange virksomheder har svært ved at forstå, hvad dataetik præcist dækker over og dermed gøre det konkret, samt at det er svært for virksomhederne at forankre deres dataetiske politik i organisationen.
Hent 'Store danske virksomheders arbejde med dataetik' fra 2022
I takt med den øgede digitalisering af dansk erhvervsliv, opstår der også et behov for fokus på ansvarlighed og dataetik i dataanvendelse. I rapporten "Danske virksomheders arbejde med dataetik" har Erhvervsstyrelsen undersøgt erhvervslivets viden om og arbejde med dataetik.
Rapporten "Danske virksomheders arbejde med dataetik" er delt op i fire overordnede emner; Indsamling og brug af data, Kendskab til dataetik, Arbejde med dataetik og Forretningsmuligheder.
Hent 'Danske virksomheders arbejde med dataetik' fra 2021