Brugerrejsen "Miste pårørende" (analyse i gang)

Når en nær pårørende dør, er der mange beslutninger og mange ting, de efterladte skal have styr på i en i forvejen svær tid, og det kan være svært at bevare overblikket. Analysen af brugerrejsen er i gang. Borgere, interesseorganisationer, private aktører og centrale myndigheder inddrages tæt i arbejdet.

Hvert år dør mellem 50.000 og 60.000 borgere i Danmark, og mange pårørende oplever, at de efterfølgende ikke har overblik over eller føler tryghed ved de mange gøremål forbundet med dødsfaldet. Samtidig med at håndtere sorgen skal de efterladte fx få styr på begravelsesan­modning, begravelseshjælp, økonomi og bolig. Mange oplever også selv at skulle bære deres sag fra myndighed til myndighed.

På baggrund af den analyse af brugerrejsen ”Miste pårørende”, som er i gang nu, skal der udvikles en digital guide. Guiden skal imødekomme borgernes behov for at få et samlet overblik over alt det, de skal tage stilling til, når en pårørende er død. Guiden skal derfor i videst muligt omfang målrettes den enkeltes situation. Som resultat af analysen vil der – foruden den digitale guide – blive identificeret yderligere forslag til at forbedre brugerrejsen for borgerne.  

Status

Analysearbejdet blev igangsat med nedsættelsen af en fællesoffentlig projektgruppe i november 2019. Analysen afsluttes primo 2020. Herefter udvikles en digital guide på borger.dk, og der udarbejdes en analyserapport, som også indeholder yderligere forslag til at forbedre brugerrejsen.  

Borgere, relevante interesseorganisationer, private aktører og centrale myndigheder inddrages tæt i arbejdet.

Produkter

En guide for brugerrejsen forventes lanceret på borger.dk i foråret 2020.

Rapporter

En rapport for brugerrejsen ’Miste pårørende’ forventes at foreligge inden sommerferien 2020.