Hvem er den digitale medborger?

Det kræver mange forskellige kompetencer at være borger i det digitale samfund i dag.

Hvad er det, den digitale medborger skal kunne og hvad sker der, når man ikke mestrer det digitale? Birgit Jæger og Anna de Boer belyser fra hver deres vinkel de nødvendige kompetencer, man som borger har brug for i mødet med den digitale offentlige sektor.

Oplæg ved

  • Anna de Boer, projektleder for læring, Biblioteket Frederiksberg: Anna har mange års erfaring med vejledning af borgere i det offentlige digitale Danmark og ser med egne øjne hvor de går i stå. De sidste fire år har hun og afdelingen for digitalt medborgerskab på Biblioteket Frederiksberg udviklet innovative koncepter inden for digital inklusion.
  • Birgit Jæger, lektor emerita, RUC: Samspillet mellem teknologi og samfund står centralt i Birgits forskning, med fokus på blandt andet digitale teknologier, digital forvaltning, ældres brug af it og læringsaspekter ifm. teknologiske kompetencer.