Læringsmiljøet demo.borger.dk

Demo.borger.dk er et læringsmiljø, som frit kan bruges af alle til hjælp og undervisning i NemID, NemSMS og Digital Post.

""

Demomiljøet giver dig mulighed for at logge ind med et fiktivt NemID, og du kan få adgang til at prøve de centrale funktioner i Digital Post. I Demomiljøet kan du også prøve at tilmelde dig Digital Post – uden at det resulterer i en rigtig tilmelding.

Med Demomiljøet undgår du at synliggøre personlig information, og der er ingen risiko for at sende information til en offentlig myndighed ved en fejl. I stedet kan du, i ro og mag i et lukket og fiktivt miljø, blive fortrolig med, hvordan du logger ind med NemID og hvordan du modtager og sender Digital Post.

Demomiljøet er ejet af Digitaliseringsstyrelsen, og er udviklet som en del af borger.dks rammeaftale med Netcompany.

Gå til demo.borger.dk