Øvrige

Øvrige rapporter offentliggøres løbende her på siden.

Øvrige rapporter om digital velfærd

Vagtplanlægning er en central og samtidig kompleks og ressourcekrævende opgave i kommuner og regioner. I dag anvendes teknologisk understøttelse i opgavevaretagelsen i varierende grad i såvel kommuner og regioner. Der er i 2019 gennemført en kortlægning af de digitale vagtplanlægningsløsninger, der i dag finder anvendelse i hhv. kommuner og regioner med henblik på at identificere eksisterende og fremtidige udfordringer og muligheder på området.

Analysen er gennemført af Implement Consulting Group med afsæt i initiativ 3.3 i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, der har til formål at forberede og accelerere anvendelse af solidt dokumenterede og effektive digitale velfærdsløsninger på social- og sundhedsområdet. Analysen er gennemført i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Sundheds- og Ældreministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.

Analysen skaber et samlet billede af digitale vagtplanlægningsløsninger, som i dag anvendes i det kommunale og regionale systemlandskab. . Der identificeres i tillæg en række tværgående udfordringer som kommuner og regioner oplever i forbindelse med den eksisterende anvendelse af vagtplanlægningen. Analysen peger bl.a. på svage systemunderstøttede budgetprocesser, manglende vidensdeling og fragmenteret vagtplanlægning, utilstrækkelig anvendelse af medarbejderrettede funktioner samt det faktum, at der er duopol på systemmarkedet. Der er som led i analysen udvalgt i alt seks kommunale og regionale cases, der på hver deres måde bidrager med perspektiver på, hvordan der kan opnås en bedre udnyttelse af den teknologiske understøttelse af vagtplanlægningen.

Med kortlægningen af systemlandskabet, de tværgående udfordringer og de seks cases peger analysen afslutningsvist på forskellige løsningsforslag, fx bedre systemanvendelse gennem professionalisering af vagtplanlægningsrollen, udvikling af en modenhedsmodel for meningsfuld brug af digitale vagtplanløsninger, videreudvikling af de budgetmæssige funktioner i vagtplanlægningssystemer, teknologisk understøttelse til at forbedre det konkrete patient- og borgerflow samt en styrkelse af grundlaget for kommunernes systemanskaffelser og udvikling af leverandørmarkedet.

Hent analysen af teknologisk understøttelse af vagtplanlægning her.

De fællesoffentlige parter indgik ved økonomiaftalerne for 2018 en aftale om at gennemføre et serviceeftersyn af udbredelsen af digitale velfærdsløsninger. Formålet med serviceeftersynet er, med afsæt i hidtidige erfaringer, at identificere, hvordan udbredelse af digitale velfærdsløsninger kan styrkes både lokalt og på landsplan. De hidtidige erfaringer består af internationale erfaringer med udbredelse af digitale velfærdsløsninger samt erfaringer fra andre fagområder og den private sektor.

Med afsæt i dette slår rapporten fast, at Danmark ligger i front på digitale velfærdsløsninger. En af de helt store udfordringer, som går igen på tværs af de lande, Danmarks sammenlignes med i rapporten, er i forhold til udbredelsen, da dette foregår på tværs af sektorer. Så selvom Danmark er nået langt, er der altså stadig lang vej endnu.

Hent Serviceeftersyn af udbredelse af digitale velfærdsløsninger

Hent et resumé af serviceeftersynet

Ny rapport identificerer barrierer for udbredelsen af nye teknologier i den offentlige sektor

En ny rapport udarbejdet af Deloitte for Digitaliseringsstyrelsen identificerer en række barrierer, som offentlige institutioner møder, når nye teknologier skal anvendes

Anvendelse af nye teknologier som fx kunstig intelligens, softwarerobotter og droner kan bidrage til at skabe en offentlig sektor, der leverer højere kvalitet og mere effektiv service. Teknologierne kan fx bidrage til mere præcise diagnoser, bedre forebyggelse af sygdomme og til at gøre borgerens møde med den offentlige sektor lettere gennem hurtigere sagsbehandling.

Nye teknologier stiller nye krav

Nye teknologier stiller nye krav til offentlige organisationer. For at den offentlige sektor kan tage de nye teknologier i brug er det nødvendigt at identificere og afhjælpe de udfordringer, der dukker op, når en ny teknologi skal anvendes.

Rapporten er baseret på interviews med 27 kommunale, regionale og statslige organisationer. De interviewede organisationer repræsenterer et bredt udsnit af offentlige organisationer, hvad angår geografisk placering, organisationens størrelse og erfaring med bestemte teknologier.

Rapporten viser, at det offentlige overvejende møder udfordringer som manglende kompetencer, manglende økonomi til at investere i at afprøve nye teknologier og usikkerhed om lovgivningen på området.

Cases der kan tjene til inspiration

Rapporten beskriver desuden cases fra offentlige og private organisationer, som er lykkedes med at anvende nye teknologier og dermed kan tjene til inspiration.

Erfaringer fra disse organisationer peger på, at eksempelvis tidlig inddragelse af jurister i et projekt er vigtigt. Endvidere anbefales det, at offentlige myndigheder har fokus på opstart af mindre pilotprojekter på specifikke områder, så teknologiens potentiale demonstreres, og erfaring opsamles, som kan bruges internt og af andre myndigheder.

Hent rapporten 'Analyse af barrierer for udbredelse af nye teknologier'

Stort set alle husstande har adgang til internet, der er hurtigt nok til at anvende digitale velfærdsløsninger. Det viser en ny rapport som PA Consulting Group har udarbejdet for Energistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.

Rapporten kortlægger 17 digitale velfærdsløsninger og viser, at anvendelsen af løsningerne kræver adgang til op til 3,0 Mbit/s down- og -upload-hastighed for at fungere optimalt, mens minimumskravet er 1,7 Mbit/s. Hele landet er dækket af mobilt bredbånd med 3,0 Mbit/s, hvor der dog må tages forbehold for lokale udsving. Bruges der en kablet forbindelse har 99 pct. af husstandene adgang til 2,0 Mbit/s download og 0,5 Mbit/s upload, der muliggør brugen af de fleste digitale velfærdsløsninger.

"Det er dejligt at få vished for, at vi i Danmark har de nødvendige forudsætninger for at udbrede digitale velfærdsløsninger til næsten hele landet", siger Susanne Duus, Teamleder i Digitaliseringsstyrelsen.

Både mobil- og fastnetforbindelser kan anvendes til digitale velfærdsløsninger. Lokale udsving og behovet for stabilitet gør dog, at fastnetforbindelser fortsat er at foretrække.

"I Digitaliseringsstyrelsen har vi længe haft fokus på arbejdet med digitale velfærdsløsninger. Det er en stor hjælp for både borgere og medarbejdere og sætter borgeren i fokus for den offentlige service. Derfor er det positivt, at vi nu ved, at internetdækning ikke er en hindring for at anvende de digitale velfærdsløsninger, vi udbreder de kommende år", siger hun.

Som led i den teknologiske udvikling forventes bredbåndskravene til digitale velfærdsløsninger at stige til 5,0 Mbit/s frem mod 2020. Lige nu har 84 pct. af alle husstande adgang til denne hastighed med fastnetforbindelse. Næsten hele landet er endvidere dækket af mobile bredbåndsforbindelser med denne hastighed, hvor der dog må tages forbehold for lokale udsving.

Rapporten kommer desuden med en række gode råd til kommuner og regioner om anvendelsen af digitale velfærdsløsninger, der skal gøre det lettere at vælge den rigtige bredbåndsløsning, når digitale løsninger skal tages i brug hjemme hos borgerne.

Rapporten er udarbejdet af PA Consulting Group og fulgt af en styregruppe bestående af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Energistyrelsen (formand) og Digitaliseringsstyrelsen. Rapporten har ophæng i initiativ 7.1 i Strategi for digital velfærd.

Hent håndbogen

Hent den tekniske rapport

Tjek, hvor hurtigt internet, du har adgang til på din adresse

I medfør af initiativ 4.1 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd om frigørelse af tid ved hjælp af talegenkendelse er i december 2014 gennemført en analyse af forudsætninger og barrierer for effektiv anvendelse af talegenkendelse i kommunerne.

Af analysen fremgår, at talegenkendelse under de rette forudsætninger har potentiale til at frigøre tid og ressourcer i de danske kommuner samt bidrage til at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen og til bedre ergonomi og arbejdsmiljø i form af færre arbejdsrelaterede smerter og bedre inklusion af medarbejdere med dårligere skriftsprog og funktionsnedsættelser.

Analysen peger desuden på, at der på sigt kan være et potentiale ved at anvende talegenkendelse i forbindelse med opgaver udført af udkørende medarbejdere.

Analysens resultater forventes at kunne bidrage til at styrke og målrette eksisterende og kommende talegenkendelsesprojekter i de enkelte kommuner.

Analysen peger på, at erfaringerne på tværs af kommunerne er, at en effektiv anvendelse af talegenkendelse baseret på den eksisterende, modne teknologi forudsætter, at talegenkendelse målrettes de af kommunernes medarbejdere, som har en høj motivation for at anvende talegenkendelse, har gode sproglige og tekniske kompetencer og som primært anvender kortere og mindre komplekse tekster.

Desuden er det en forudsætning for at indfri potentialet ved talegenkendelse, at teknologien implementeres med en betydelig uddannelses- og træningsindsats.

Det er vurderingen i analysen, at markedet for talegenkendelsesteknologi endnu er relativt umodent. Udviklingen af et marked med flere leverandører forventes at medvirke til, at bedre og mere modne produkter bliver tilgængelige.

Der igangsættes ikke på nuværende tidspunkt yderligere fællesoffentlige indsatser som led i initiativ 4.1, men udviklingen på området vil blive fulgt i regi af Strategi for digital velfærd med henblik på eventuelle fremtidige fællesoffentlige tiltag for at konkretisere og understøtte strategiens målsætning om udbredelse af talegenkendelse til relevante områder.

Rapporten kan hentes i boksen til højre. Bemærk, at rapporten er opdateret 10. april 2015 med ændring i den samme version vedrørende talegenkendelsesløsningen fra MIRSK på rapportens side 9.

Talegenkendelse

Læs mere i undersøgelsen om forudsætninger og barrierer for effektiv anvendelse af talegenkendelse i kommunerne

Hent analysen om talegenkendelse i kommunerne