Social

Rapporter vedrørende socialområdet offentliggøres løbende her på siden.

Rapporter vedrørende socialområdet

Evaluering af ‘Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering’, TIM-projektet i regi af NOPII.

Ni nordjyske kommuner er gået sammen om at udvikle og afprøve en helt ny totalløsning til håndtering af medicin i kommunerne. Totalløsningen har fået navnet TIM og fungerer ved, at borgeren får installeret en pilleautomat, MedimiSmart, i sit hjem, der automatisk modtager oplysninger fra det fælles medicin-kort, FMK. På baggrund af disse oplysninger kan pilleautomaten bestille medicin, minde borgeren om at tage sin medicin samt tjekke den aktuelle dosis, inden pilleautomaten doserer pillerne i en kop. Derudover kan pilleautomaten også slå alarm i tilfælde af, at der sker fejl ved borgerens medicinering.

Formålet med projektet er at sikre, at borgerne indtager deres medicin rettidigt og i den rette dosis. Projektet skal således bidrage til at nedbringe antallet af medicinfejl, øge borgernes livskvalitet og reducere omkostninger forbundet med at dosere, give og påminde om medicin.
TIM-projektet er en del af NOPII-samarbejdet mellem ni kommuner i Region Nordjylland. Projektet er gennemført i perioden 2017-2019. Selve løsningen, MedimiSmart, er testet i kommunerne Hjørring, Aalborg og Vesthimmerland, som er udvalgt, da dækker over forskellige aspekter, fx befolkningstæthed, trans-port- og boformer, i forhold til medicinhåndtering.

Resultaterne fra evalueringen retter sig mod borgere og medarbejdere. Overord-net set udtrykker omtrent halvdelen af de borgere, der har testet MedimiSmart, tilfredshed med løsningen, mens lige så mange ville anbefale løsningen til andre. Hos medarbejderne udtrykker 72% tilfredshed med løsningen, og 61% vil anbe-fale den til andre kommuner. Business casen viser dog, at de samlede bruttogevinster bliver negativ med 23,3 mio. kr. Der er dog store kommunale forskelle iht. både business cases og de kvalitative potentialer, hvoraf det følger, at til-fredsheden med løsningen svinger markant fra kommune til kommune.

Analysen anbefaler, at modenheden af teknologien afdækkes grundigt inden den tages i brug, og at introduktionen til borgerne tager udgangspunkt i borgernes dagligdag. Introduktionen til medarbejderne skal tilsvarende tage udgangspunkt i daglige arbejde og der skal afsættes tid og ressourcer til, at medarbejderne finder sig til rette med de nye arbejdsgange.

Hent evalueringsrapporten af Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering

I efteråret 2018 blev der i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemført en analyse af skærmbesøg og virtuelle konsultationer i kommuner, regioner og tværsektorielt. Skærmbesøg og virtuelle konsultationer dækker over situationer, hvor en eller flere medarbejdere er i kontakt med én borger via en skærm. Analysens formål er at kortlægge og sammenholde eksisterende viden og erfaringer med skærmbesøg og virtuelle konsultationer.

Analysen viser, at borgere og medarbejdere generelt er godt tilfredse med løsninger til skærmbesøg og virtuelle konsultationer. Analysen viser endvidere, at både kommuner og regioner allerede i dag anvender løsninger til skærmbesøg og virtuelle konsultationer. I kommunerne er løsningerne i drift med mange forskellige formål, mens anvendelsen i regionerne i højere grad er karakteriseret ved mange mindre pilotprojekter og kun enkelte færdige løsninger i drift.

Analysen undersøger kvalitative og økonomiske effekter ved landsdækkende udbredelse af videokonsultationer inden for fire områder, som blev udvalgt på baggrund af en kortlægning af nuværende anvendelsesområder:

  • Videokonsultationer til ambulant behandling af patienter i den regionale psykiatri.
  • Skærmbesøg til online bostøtte i kommuner til borgere visiteret til SEL§85.
  • Skærmbesøg til virtuel hjemme- og sygepleje i kommuner til borgere, der modtager hjælp i eget hjem.
  • Virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer i overgangen fra sygehus til kommune for apopleksipatienter med udvidede koordineringsbehov.

En mere individuel og fleksibel behandling

Analysen viser, at der generelt er en høj tilfredshed med skærmbesøg og virtuelle konsultationer blandt borgerne. Én positiv effekt, som går på tværs af de fire områder, er muligheden for en mere individuelt tilpasset service, fordi skærmbesøg giver muligheder for, at medarbejderne bedre kan tilpasse besøg efter borgerens behov. Borgerne har samtidig en generel opfattelse af, at behandling og ydelser leveret gennem skærmbesøg er af mindst samme kvalitet som ydelser leveret ved fysiske besøg.

Medarbejderne oplever generelt, at skærmbesøg og virtuelle konsultationer muliggør mere fleksible og effektive arbejdsgange og mindre spildtid, omend nogle medarbejdere tvivler på, at de kan levere samme kvalitet i service som ved fysiske besøg. Dette kan skyldes, at nogle medarbejdere finder det vanskeligt at anvende nye løsninger, hvorfor det er vigtigt at have fokus på uddannelse i de nye teknologier og tilpasning af de tilhørende arbejdsgange. I tråd med hermed viser analysen, at implementering af videoløsninger tager tid og kræver et solidt ledelsesfokus.

Analysen vurderer, at anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer understøtter en mere generel bevægelse på sundheds- og socialområdet, hvor medarbejderne i højere grad har fokus på en mere rehabiliterende tilgang i deres omsorgsarbejde. Skærmbesøg og virtuelle konsultationer bidrager således til arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne.

Betydelig forskel i det økonomiske potentiale

Analysen viser et akkumuleret samfundsøkonomisk nettopotentiale på 252,8 mio. kr. over fem år ved en landsdækkende udbredelse af skærmbesøg og virtuelle konsultationer. Gevinsterne skyldes primært reduceret transporttid for medarbejderne, færre udgifter til drift af kørsel til og fra hjemmebesøg og sparet udbetaling af kørselsgodtgørelse til borgere, der deltager i ambulant behandling. Det akkumulerede nettopotentiale dækker dog over betydelige forskelle i potentialet for de fire målgrupper. De estimerede nettopotentialer ved landsdækkende udbredelse lyder på henholdsvis:

  • Negativt nettopotentiale på -44,3 mio. kr. for ambulant behandling af patienter i den regionale psykiatri.Positivt nettopotentiale på 68,5 mio. kr. for skærmbesøg til online bostøtte i kommunerne.
  • Positivt nettopotentiale på 228,2 mio. kr. for skærmbesøg til virtuel hjemme- og sygepleje i kommunerne.
  • Positivt nettopotentiale på 0,4 mio. kr. for virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer til apopleksipatienter.
  • Det negative nettopotentiale for ambulant behandling i psykiatrien skyldes, at de økonomiske gevinster ikke opvejer udgifter til licenser, uddannelse af personale og projektledelse.

Det samme gør sig gældende for virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer til apopleksipatienter, som dog har et lille positivt nettopotentiale. Det store nettopotentiale for skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen skyldes blandt andet en halvering af konsultationstiden på grund af større fokus i gennemførelse af samtaler via skærm.

Analysen er igangsat som led i initiativ 3.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Analysen er gennemført af PA Consulting i perioden juni til december 2018.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for analysen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer

Hent bilag til analysen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer

Et afprøvningsprojekt har evalueret et alarmsystem til hjemmeboende demensramte og deres samle-vende. Evalueringen viser, at den teknologiske løsning i sin nuværende udformning ikke har opnået den ønskede effekt for de pårørende. Men der er værdifulde erfaringer at hente fra projektet. 

Ofte påtager ægtefæller til demente sig en meget omfattende pleje- og omsorgsopgave. Det kan føre til mentalt og fysisk pres, som i sidste ende kan afstedkomme ufrivillig adskillelse og dermed tab af livskvalitet. Fem kommuner har i projektet Længere Hjemme Sammen testet og evalueret et intelligent sensorbaseret alarmsystem til hjemmeboende demensramte og deres sammenlevende.

Systemet består af forskellige sensorer, som kan overvåge kritiske områder af hjemmet, fx komfur, bad og hoveddør. Den testede teknologi sender sms’er til den pårørende for at afgive varslinger i tilfælde af utilsigtede hændelser. 

Formålet med projektet var at skabe større tryghed og social frihed for ægtefællen til en hjemmeboende borger med demens, så den demente på forsvarlig vis kan blive boende hjemme længst muligt.

De pårørende skal have tillid til systemet

Evalueringen af projektet har dog vist, at den forventede effekt i form af mere tryghed og autonomi for de pårørende udeblev. Den testede teknologi bruges i dag på institutioner med gode resultater, men overgangen til at fungere i private hjem har været udfordrende. Udfordringerne bunder i særdeleshed i løsningens funktionalitet, og hvordan løsningen implementeres i samarbejde med brugerne. Fx er sms-varslingerne desværre blevet oplevet af de pårørende som værende mange, unødvendige eller ikke-valide, hvorfor der ikke blev etableret tillid til systemet.

En mere simpel teknologi og tillidsskabende kommunikation til den enkelte borger er vejen frem 

Omvendt har projektet været en vigtig kilde til viden om, hvad der skal til for at sikre, at pårørende kommer godt i gang, og at de bliver ved med at bruge teknologien. En af de væsentligste erfaringer er, at et mere simpelt produkt, der er målrettet til de borgere, der har tilstrækkelig teknologiske kompetencer til at betjene en nyudviklet app, kan være med til at opnå større brugertilfredshed og tryghed.

Desuden er det vigtigt, at kommunikationen omkring teknologien til den enkelte borger og pårørende er simpel, enslydende og tillidsskabende fra alle kommunale og eksterne parter, der er involveret i implementeringsforløbet. 

Der er på baggrund af projektets erfaringer udarbejdet en række generiske guidelines til brug for fremtidige implementeringer af lignende dataopsamlende og monitorerende teknologi. Disse guidelines kan hjælpe kommunerne ved implementering af lignende løsninger. Evalueringen beskriver desuden de juridiske udfordringer på området og opstiller konkrete guidelines til håndteringen af dette.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for afprøvningsprojektet Længere hjemme sammen

Et afprøvningsprojekt har evalueret en app til registrering af tidlige sygdomstegn hos borgere i ældreplejen. Evalueringen viser, at den digitale understøttelse af arbejdet med tidlig opsporing både forebygger indlæggelser og løfter plejepersonalets faglige kompetencer.

De fem kommuner Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse og Aalborg gik i 2016 sammen om at afprøve en digital løsning til arbejdet med tidlig opsporing i hjemmeplejen og på plejecentre.

Den digitale understøttelse indeholder en app, hvor plejepersonalet systematisk kan registrere ændringer i borgerens sundhedstilstand. Det kan fx være forandringer i borgerens væskeindtag eller mobilitet. På baggrund af de registrerede ændringer kan personalet igangsætte målrettede faglige indsatser, der begrænser borgerens sygdomsudvikling.

Erfaringerne fra afprøvningsprojektet viser, at den digitale understøttelse af tidlig opsporing reducerer antallet af forebyggelige indlæggelser, samtidig med at det giver plejepersonalet et bedre overblik og løfter deres faglighed.

Plejepersonalet oplever bedre overblik og mere systematiske arbejdsgange

Medarbejdere og ledere fra de fem projektkommuner er tilfredse med den digitale løsning og giver udtryk for, at det løfter plejepersonalets faglige kompetencer, samtidig med at det systematiserer opsporingsopgaven på en måde, der er anvendelig i hverdagen.

Sammenlignet med den papirbårne udgave af tidlig opsporing fremmer den digitale løsning mere systematiske arbejdsgange. Det skyldes blandt andet, at løsningen er tilgængelig for alle medarbejdere i den digitale form, og den er nemmere at tilgå og anvende.

Fald i forebyggelige indlæggelser og et mindsket tidsforbrug til registrering

Evalueringen viser, at digitalt understøttet tidlig opsporing medfører en reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser i de fem projektkommuner. Faldet i indlæggelser tyder på, at app’en hjælper plejepersonalet til at opspore borgerne i tide, og at der bliver igangsat forebyggende indsatser.

Evalueringen viser desuden, at sammenlignet med den papirbårne udgave af tidlig opsporing medfører den digitale løsning markante tidsbesparelser til registrering.

Økonomisk potentiale ved landsdækkende udbredelse

På baggrund af de positive resultater fra afprøvningsprojektet besluttede styregruppen for initiativ 3.3 Udbredelse af digitale velfærdsløsninger i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at der skulle udarbejdes en kvalificeret business case. Den kvalificerede business case skulle særligt sætte fokus på opregningen til nationalt niveau og indhente opdaterede indlæggelsesdata.

Business casen opstiller omkostninger og gevinster ved implementering af digitalt understøttet tidlig opsporing i hele landet. Den samfundsmæssige business case er positiv med 41 mio. kr. over fem år og 37 mio. kr. ved fuld indfasning. Gevinsterne skyldes primært et fald i forebyggelige indlæggelser.

Den kvalificerede business case har desuden opstillet en række implementeringsanbefalinger, blandt andet vedrørende anskaffelse af den digitale løsning, projektorganisering, kompetenceudvikling og drift.

Hent materiale

Hent den kvalificerede business case for digitalt understøttet tidlig opsporing

Hent evalueringsrapporten af digitalt understøttet tidlig opsporing

Hent bilag til evalueringsrapporten

Hent bilag til den foreløbige business case

KL, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Socialministeriet har med bidrag fra Justitsministeriet udarbejdet en juridisk guide til indhentning af data i sager om børnefaglige undersøgelser og socialpædagogisk bistand. Målgruppen er kommunale medarbejdere, der arbejder med socialområdet.

Guiden er udformet som et enkelt værktøj for kommunale medarbejdere og har til formål at give overblik over den komplekse lovgivning, der regulerer området. Guiden skal medvirke til at lette arbejdet for de kommunale medarbejdere ved at skabe klarhed omkring reglerne og fjerne tvivl om, hvornår det er nødvendigt at indhente borgerens samtykke til indhentning af data. Derfor fører guiden medarbejderen gennem de centrale spørgsmål, som medarbejderen skal tage stilling til i forbindelse med indhentning af oplysninger til børnefaglige undersøgelser og tildeling af socialpædagogisk bistand.

Guiden er udarbejdet med afsæt i en afdækning af ”Den juridiske ramme for datadeling i sagsbehandlingen på socialområdet”, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL, Børne- og Socialministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriet.

Børnefaglige undersøgelser og tildeling af socialpædagogisk bistand er reguleret i lov om social service § 50 og § 85. Lovgrundlaget for den juridiske afdækning er desuden den sociale retssikkerhedslov, persondataloven og forvaltningsloven.

Fra den 25. maj 2018 skal kommunerne følge reglerne i den nye EU-forordning om databeskyttelse. Guiden vil blive opdateret i overensstemmelse med de nye regler, inden databeskyttelsesforordningen træder i kraft.

Læs mere om datadeling

Hent guide om datadeling

Hent notat om datadeling på socialområdet

Slutmåling af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi 2014-2016

Som led i Strategi for digital velfærd indgik regeringen og KL aftale om landsdækkende udbredelse af fire velfærdsteknologier ved økonomiaftalerne for 2014. De fire teknologier var forflytningsteknologi – fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter samt bedre brug af hjælpemidler.

Som led i Strategi for digital velfærd indgik regeringen og KL aftale om landsdækkende udbredelse af fire velfærdsteknologier ved økonomiaftalerne for 2014. De fire teknologier var forflytningsteknologi – fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter samt bedre brug af hjælpemidler.

Forflytningsteknologi betyder, at der kun er nødvendigt, at én medarbejder er til stede i stedet for to, når en borger skal forflyttes. Vasketoiletter gør det muligt, at borgeren selv håndterer toiletbesøg uden hjælp fra personale eller pårørende og bidrager til bedre hygiejne og sundhed for borgeren. Spiserobotter muliggør, at funktionsnedsatte borgere kan deltage i sociale måltider i eget tempo. Bedre brug af hjælpemidler sigter på at hjælpe borgere med at blive mest muligt selvhjulpne med hjælpemidler, hvilket begrænser behov for pleje og praktisk hjælp. Det kan udskyde tidspunktet for, hvornår borgeren har brug for hjælp i hjemmetog gøre visse borgere delvist eller helt uafhængige af hjemmehjælp.

Målet med aftalen er at skabe kvalitetsmæssige gevinster borgere og medarbejdere i hverdagen samt at frigøre nettogevinster for minimum 500 mio.kr. i kommunerne ved fuld indfasning i 2017. I forbindelse med udbredelsen af disse teknologier blev i KL oprettet et program 2014-2016 for udbredelse af velfærdsteknologi, som har understøttet kommunerne i udbredelsen.

Fra 2014 – 2016 har 88 kommuner implementeret de fire indsatser. De 88 kommuner dækker 95 pct. af befolkningen i landet. Ved afslutningen af udbredelsen i 2016 er der foretaget en afsluttende måling af effekterne af implementeringen, som viser en række kvalitetsmæssige gevinster for både borgere og medarbejdere samt frigivelse af et økonomisk potentiale i kommunerne.

Kvalitetsmæssige gevinster for borgere og medarbejdere

Borgerne oplever større tryghed, nærhed, selvstændighed og generelt øget livskvalitet og velvære efter implementering af de fire teknologier. Derudover oplever borgerens pårørende eller ægtefælle at blive aflastet, da borgeren i højere grad selv kan håndtere fx toiletbesøg.

For medarbejderne har implementeringen blandt andet skabt et bedre arbejdsmiljø, da mange krævende arbejdsstillinger er blevet reduceret efter implementeringen af de fire teknologier. Derudover oplever medarbejderne styrket faglighed samtidigt med, at medarbejderne i højere grad selv kan tilrettelægge arbejdet. Det giver fleksibilitet i opgaveløsningen.

Økonomisk potentiale

Kommunernes arbejde med storskala-implementering af teknologien har vist, at anvendelsen af velfærdsteknologi kan give økonomisk råderum i kommunerne. Af slutmålingen fremgår dokumentation af varige økonomiske gevinster på 111 mio. kr. i 2014, 277 mio. kr. i 2015 og 134 mio.kr. i 2016. På de fire indsatsområder har kommunerne samlet set dokumenteret effektiviseringsgevinster for 521 mio. kr. Det økonomiske potentiale skyldes et strategisk fokus på området, effektivisering af konkrete arbejdsgange og organisatorisk tilpasning til arbejde med velfærdsteknologi.

Slutmåling

Læs slutmålingen om udbredelse af velfærdsteknologi 2014-2016

Hent rapporten udbredelse af velfærdsteknologi

Et afprøvningsprojekt har vist, at sensorgulve på plejecentre øger trygheden blandt beboere og pårørende, samtidig med at gulvene understøtter plejepersonalets arbejdsgange.

Sensorgulve er et intelligent gulvbaseret sensorsystem, som er i stand til at registrere beboernes færden på et gulv. Et sensorgulv kan blandt andet mærke, om en beboer falder i sin bolig og dermed sende en alarm til personalets smartphones. Gulvet kan også mærke, om en beboer er gået ud på badeværelset, og der går mistænkelig lang tid, inden beboeren er kommet ud igen.

Udover at orientere når ulykken er sket, giver sensorgulve også mulighed for at forebygge ulykker. Plejepersonalet kan blandt andet få besked, når en beboer stiger ud af sengen, og beboeren kan dermed få hjælp med det samme. Sensorgulve kan også registrere, hvis en beboer står op om natten og sørger så for at tænde lyset, så de ældre ikke famler i blinde.

Evaluering af brugen af sensorgulve

Et projekt med seks deltagende kommuner har evalueret brugen af sensorgulve på plejecentre. Evalueringen viser, at sensorgulvene gør beboerne trygge, samtidig med at deres pårørende får ro ved tanken om, at personalet har mulighed for at reagere med det samme, hvis en beboer for eksempel falder.

Sensorgulvteknologien er desuden tidsbesparende for medarbejderne og forbedrer deres fysiske arbejdsmiljø, da det understøtter arbejdsgangene og begrænser omfanget af natlige runder hos beboerne.

Udover disse kvalitative og borgernære effekter medfører sensorgulvteknologien potentielt økonomiske gevinster, da teknologien reducerer behovet for tryghedsbesøg. Disse gevinster gør sig særligt gældende på store plejecentre med mange nattevagter. Investeringen i sensorgulve har dog en genindtjeningsperiode på omkring ni år, og teknologien skal fornyes cirka hvert tiende år.

Projektets resultater

Hent evalueringsrapporten for sensorgulve på plejecentre

Information om projektet

  • Projektet begyndte 1. november 2014 og blev afsluttet 1. december 2016.
  • Projektet har samlet fået tilskud på 1.500.000 kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi.
  • Projektdeltagere: Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Kolding Kommune, Hillerød Kommune, Varde Kommune og Skive Kommune.

Online bostøtte mindsker medarbejdernes transporttid

Ni nordjyske kommuner har afsluttet projektet Online Bostøtte, der har afprøvet videokommunikation frem for hjemmebesøg.

Online bostøtte giver borgeren mulighed for at afholde samtaler med sin bostøttemedarbejder på egen pc, tablet eller smartphone. Det betyder, at borgeren kan modtage dele af den støtte, der er behov for gennem videokommunikation.

Online bostøtte som et godt supplement

Igennem interviews med borgerne er effekterne af projektet blevet evalueret. De fleste borgere synes, at online bostøtte har mange praktiske anvendelsesmuligheder, men at det også har sine begrænsninger. En tydelig effekt er fleksibiliteten og dermed trygheden, som online bostøtte kan give, fx i kraft af muligheden for at tage bostøtten med på ferien, eller at sygdom ikke har betydning for, om bostøtte er muligt.

Online bostøtte kan ikke overtage alle typer samtaler og møder, men kan være et godt supplement.

Mindre transport giver mere tid til borgeren

Evalueringen viser, at der overordnet er tendenser til, at medarbejdere i online bostøtte bruger mindre tid på vejen og på ventetid end deres kollegaer. Effektiviseringspotentialet i projektet ligger derfor primært i den reducerede transporttid og i nogle tilfælde mindre ventetid ved borgere, der fx ikke lukker op, når bostøttemedarbejderen ringer på.

Projektet har kørt i 18 måneder i ni nordjyske kommuner, og økonomisk viser evalueringen en mindre gevinst ved landsdækkende udbredelse af projektet på 3 mio. kr. Gevinsten er forbundet med usikkerhed, da det svinger meget fra kommune til kommune, hvor meget transporttid medarbejderne har.

Digitaliseringsstyrelsen støttede i 2014 projekt Online Bostøtte med 1,5 mio. kr. til evaluering og projektledelse, som led i initiativ 3.3 i Strategi for digital velfærd. I alt otte projekter har modtaget støtte under initiativ 3.3.

Hent den samlede afslutningsrapport om Online Bostøtte

Mennesker med handicap kan blive mere selvhjulpne og uafhængige ved hjælp af gode teknologiske redskaber. I 2014 nedsættes et tværfagligt samarbejdsforum, der skal sikre overblik og rådgivning om relevant velfærdsteknologi på handicapområdet.

Bedre brug af velfærdsteknologi

Her finder du slutrapporten samt tilhørende bilag vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet.

Hent rapporten for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Hent bilag 1 til rapporten for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Hent bilag 2 til rapporten for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Initiativ 3.3b

Hent initiativ 3.3b

Der er i perioden september 2015 til april 2016 udarbejdet en systematisk effekt-evaluering, der belyser de kliniske, økonomiske, organisatoriske og borgerrettede effekter ved anvendelse af digitalt understøttet genoptræning.

Effektevalueringen er udarbejdet som led i den fællesoffentlige Strategi for Digital Velfærd 2013-2020 og er gennemført i et samarbejde mellem KL, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen.

Effektevalueringen er organiseret i to spor med hver sin målgruppe:

  • Spor 1 undersøger effekterne af digitalt understøttet genoptræning for borgere med nyt knæ eller ny hofte.
  • Spor 2 undersøger effekterne af digitalt understøttet genoptræning for borgere med diabetes, hjerte-/karsygdomme, KOL, blødning eller blodprop i hjernen samt svækkede ældre.

Evalueringen viser, at der er positive kvalitative og økonomiske gevinster ved digitalt understøttet genoptræning:

Borgerne tager overordnet godt imod de digitale træningsløsninger på tværs af sporene, da de teknologiske løsninger skaber fleksibilitet i hverdagen ved at give frihed til at træne på steder og tidspunkter, som passer den enkelte. Derudover oplever borgerne, at digital hjemmetræning skaber større ansvar for genoptræningen hos den enkelte, hvilket øger motivationen til at træne.

De sundhedsfaglige medarbejdere ser også nye muligheder i digitalt understøttet genoptræning fx gennem øget dokumentation af træningen, hvilket bevirker, at de sundhedsfaglige medarbejdere bedre kan støtte borgerne i deres træning.

Den samlede business case på tværs af evalueringens to spor har et nettopotentiale på i alt 214 mio. kr. over fem år. Spor 1 har et samlet nettopotentiale på 24 mio. kr. over fem år, mens spor 2 har et samlet nettopotentiale på 190 mio. kr. over fem år. Business casen baserer sig på en bred vifte af kommunale projekter og kliniske erfaringer med en varierende grad af dokumenteret effekt på tværs af de forskellige målgrupper.

Effektevalueringen vurderer, at der ikke er afgørende teknologiske eller organisatoriske barrierer for at igangsætte en implementering af digitalt understøttet genoptræning til de undersøgte målgrupper. Samtidig indikerer effektevalueringen, at digitalt understøttet genoptræning med stor sandsynlighed kan være et relevant tilbud i langt flere trænings- og rehabiliteringsforløb end de, der er medtaget i evalueringen.

Effektevalueringen er gennemført af PA Consulting Group.

Mere information om genoptræning

Hent Spor 1: Knæ- og hoftealloplastik

Hent Spor 2: Øvrige målgrupper

Hent bilag A til effektevalueringen

Hent bilag B til effektevalueringen

Hent bilag C til effektevalueringen

Hent bilag D til effektevalueringen

Hent bilag E til effektevalueringen

Hent markedsanalyse til effektevalueringen

Hent 'Afdækning af tekniske aspekter' til effektevalueringen

Som led i initiativ 4.4 i regi af Strategi for digital velfærd udarbejdede Deloitte Consulting i juni 2014 foranalysen ”Datadelingsbehov i sagsbehandlingen på socialområdet - kortlægning og foranalyse.”

Hent foranalysen om datadelingsbehov på socialområdet

I forlængelse heraf har KL på baggrund af foranalysen kvalificeret udfordringerne yderligere gennem en forretningsarkitekturanalyse. På baggrund af blandt andet den analyse har Deloitte Consulting beregnet en business case for øget datadeling på socialområdet.

Fire anbefalinger fra KL’s forretningsarkitekturanalyse

KL’s forretningsarkitekturanalyse har fire anbefalinger til at kvalificere datadelingen på socialområdet:

  • At der tilvejebringes applikationer, der skaber overblik og med digitalt samtykke kan understøtte et tværfagligt samarbejde mellem offentlige aktører
  • At der mellem kommuner og leverandører udvikles løsningselementer med udgangspunkt i en overordnet løsningsmodel med fokuspunkterne service, integration og reference til at kunne dele data
  • At der igangsættes et arbejde med at standardisere og klassificere domænefaglige begreber på tværs af sundhed-, arbejdsmarked-, skole- og socialområdet
  • At der igangsættes pilotprojekter i udvalgte kommuner, hvor applikationerne og arkitekturen testes med henblik på at indsamle erfaringer og udbrede løsningerne

Hent rapporten ”Forretningsarkitekturanalyse - på vej mod bedre sammenhæng, samarbejde og datadeling”

Business case for øget datadeling på socialområdet er positiv

Business casens samlede resultat viser, at der i perioden 2016-2029 er en positiv nettonutidsværdi på cirka 762 mio. kr. ved implementering af øget datadeling på socialområdet.

Business casen baserer sig på samlede projektudgifter på cirka 96 mio. kr., årlige it-drifts- og it-vedligeholdsudgifter på cirka 77 mio. kr. og reducerede bruttopersonaleudgifter i kommunerne på knap 1.265 mio. kr. En række af business casens forudsætninger og antagelser er behæftet med usikkerhed.

Hent rapporten ”Business case for øget datadeling på socialområdet”

Resultaterne vil indgå i det videre arbejde med datadeling på socialområdet i regi af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor det forventes at data fortsat vil være i fokus.

I Aarhus Kommune er flere plejeboliger renoveret eller nyopført med en række velfærdsteknologiske løsninger blandt andet robotstøvsugere, toiletter med skylle- og tørrefunktion, automatisk styring af lys på badeværelset samt omgivelseskontrol i form af døre- og vinduesåbnere og gardinautomatik.

Der er imidlertid begrænset viden om, hvorvidt de velfærdsteknologiske løsninger egentlig har de forventede positive effekter i form af øget livskvalitet for borgeren, forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne og økonomiske gevinster. Der gennemføres en evaluering af den implementerede velfærdsteknologi i 495 af kommunens plejeboliger.

Evalueringen skal bidrage til at kunne besvare, blandt andet hvad velfærdsteknologierne betyder for borgerne i deres hverdag, og hvilken betydning de har på medarbejdernes tidsforbrug og for kommunens økonomi. Projektet er forankret i Center for Frihedsteknologi i Aarhus Kommune.

Velfærdsteknologi i plejeboliger

Hent undersøgelsen om velfærdsteknologi i plejeboliger

Information om velfærdsteknologi i plejebolig i Aarhus Kommune

  • Projektet begyndte 1. januar 2015 og afsluttes 1. januar 2016.
  • Projektet har samlet fået tilskud på 1.150.000 kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi.
  • Projektdeltagere: Aarhus Kommune.

I forbindelse med Økonomiaftalen 2015 blev det aftalt at igangsætte et arbejde for at afdække og formidle eksisterende viden og erfaringer med anvendelse af IKT-løsninger på det sociale område.

Som led i initiativ 3.4 i Strategi for digital velfærd er der i 2015 derfor gennemført en analyse IKT-løsninger på det sociale område målrettet mennesker med kognitive handicap og sindslidelser.

Kommuner, regioner og private aktører har fokus på at udvikle, afprøve og indhente erfaringer med velfærdsteknologiske løsninger inden for IKT-området – det vil sige løsninger, som benytter informations- og kommunikationsteknologi, ofte i form af apps, QR-koder eller webbaserede løsninger på smartphone, tablet eller pc. Området har dog været karakteriseret af, at der imidlertid ingen samlet og systematisk indgang er til den viden og de erfaringer, der eksisterer på området.

Afdækningen er derfor udført med det sigte at styrke kommunernes og regionernes beslutningsgrundlag, så beslutninger om brug af IKT-løsninger til mennesker med kognitive handicap og sindslidelser kan træffes med afsæt i den bedste aktuelt tilgængelige viden.

Afdækningen er opdelt i to spor - henholdsvis et nationalt spor af dansk viden og erfaringer og et internationalt spor, hvor udenlandsk viden og erfaringer er blevet afdækket. De to spor er sammenskrevet i rapporten, som er målrettet kommunale beslutningstagere.

Læs mere i rapporten om afdækning af IKT-løsninger på det sociale område fra KL og Socialstyrelsen.

Hent rapport om afdækning af IKT-løsninger

Som led i initiativ 4.2 i regi af Strategi for digital velfærd er der i 2014 gennemført en kortlægning af mulighederne for etableringen af et statsligt datavarehus på det sociale område. Formålet med et muligt datavarehus skulle være at sikre bedre viden om, hvem der modtager hvilke ydelser hvornår og til hvilken pris, for dermed på sigt at skabe et bedre grundlag for at måle resultater af indsatser.

Analysen viser, at et datavarehus kan give en samlet og smidigere dataplatform til brug for anvendelsesrettede analyser. Analysen understreger samtidig udfordringerne med datakvaliteten på området. Der har været arbejdet med datakvaliteten og -tilgængeligheden på socialområdet gennem mere end 10 år. Der er opnået fremskridt, men ambitionen om at etablere et datavarehus stiller nye krav til data og dataanvendelsen.

De aktuelle udfordringer med datakvaliteten knytter sig først og fremmest til den registreringsmæssige parathed, navnlig fordi der er forskellig registreringspraksis mellem kommunerne. Desuden er der udfordringer med den systemmæssige parathed, blandt andet fordi der er store forskelle i systemunderstøttelsen i kommunerne, og fordi de kommunale administrative systemer ikke fuldt ud understøtter den forudsatte dataoverførsel til Danmarks Statistik.

På baggrund af analyseresultaterne er det besluttet, at etableringen af et datavarehus på det sociale område afventer en række tiltag i forhold til at forbedre datakvalitet, -tilgængelighed og -anvendelse på socialområdet.

Effektive indsatser på socialområdet

Læs mere i rapporten Kortlægning af grundlaget for et datavarehus på socialområdet, november 2014.

Hent rapporten om effektive indsatser på socialområdet

Der er gennemført en foranalyse af konkrete datadelingsbehov i sagsbehandlingen på socialområdet i perioden februar – juni 2014.

Foranalysen er gennemført som led i initiativ 4.4 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd. Initiativet har til hensigt at skabe bedre forudsætninger for, at myndighederne får de relevante informationer om den enkelte borger på rette tidspunkt. Øget deling af data på det sociale område forventes at medføre en række gevinster i form af eksempelvis mindsket behov for indrapportering fra borgeren, hurtigere ekspeditionstider og bedre sagsbehandling samt helhed og sammenhæng i indsatsen over for borgeren.

KL, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Digitaliseringsstyrelsen er opdragsgivere på foranalysen, som er udført af Deloitte Consulting.

Foranalysen har kortlagt og prioriteret hvilke konkrete data, sagsbehandlere og medarbejdere har behov for at dele i sagsbehandlingen mellem de kommunale forvaltninger på følgende konkrete sagsområder:

  • Den børnefaglige undersøgelse (§ 50 i Lov om social service)
  • Socialpædagogisk bistand på voksenområdet (§ 85 i Lov om social service)

Foranalysen indikerer, at der kan realiseres kvalitative og kvantitative gevinster ved øget datadeling i arbejdet med de to sagsområder. Foranalysen anbefaler, at det videre arbejde med øget datadeling blandt andet bør omfatte følgende:

  • Konkretisering af de juridiske forudsætninger for øget datadeling
  • Konkretisering af tekniske løsninger med udgangspunkt i den kommunale rammearkitektur og øvrige offentlige digitaliseringsinitiativer

Af Aftale om kommunernes økonomi for 2015 fremgår, at regeringen og KL er enige om at igangsætte en opfølgning på resultaterne fra foranalysen, der skal understøtte en effektivisering af sagsbehandlingen og give bedre og hurtigere sagsbehandling. I opfølgningen vil indgå en validering af de datadelingsbehov, som er identificeret i foranalysen.

Læs mere om aftalen om kommunernes økonomi for 2015 på fm.dk

Mere information

Hent rapporten ’Datadelingsbehov i sagsbehandlingen på socialområdet. Kortlægning og foranalyse’

Der er gennemført en fællesoffentlig foranalyse af erfaringer med digitalt understøttet genoptræning i udvalgte kommunale demonstrationsprojekter i perioden oktober 2013 – marts 2014.

Foranalysen er gennemført som led i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, hvori er fastsat en målsætning om, at i ”2020 vil digitale teknologier være integreret i de dele af genoptræningsforløbene, hvor det er relevant”.

Foranalysen indikerer, at der er et økonomisk og kvalitativt potentiale ved national udbredelse af digitalt understøttet genoptræning for en række udvalgte målgrupper. For at indfri potentialet er der dog en række forudsætninger, der skal være opfyldt. Blandt andet fremhæver foranalysen, at der endnu kun i begrænset omfang er gennemført studier, som dokumenterer effekten af digitalt understøttet genoptræning.

Desuden peger foranalysen på, at der er behov for at afdække de konkrete tekniske rammer, herunder muligheden for at integrere de digitale genoptræningsløsninger med de kommunale it-løsninger.

Endelig peger foranalysen på et behov for, at kommunerne arbejder målrettet med tilrettelæggelsen af digitalt understøttede genoptræningsforløb, og at en forudsætning for at høste gevinsterne er, at markedet fortsat udvikler sig og bevarer innovationskraften.

Analysen er gennemført af PA Consulting Group.

Det videre arbejde

På baggrund af analysens anbefalinger igangsættes i efteråret 2014 en videre fællesoffentlig indsats. Indsatsen skal belyse de problemstillinger, som foranalysen rejser. Blandt andet vil der blive igangsat et evalueringsprojekt, som skal tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for effekten af digitalt understøttede genoptræningsforløb.

Desuden vil der blive foretaget en afdækning af markedet for digitale genoptræningsløsninger samt af de tekniske krav og behov, som følger ved en national udbredelse af digitalt understøttet genoptræning.

Det er hensigten, at der løbende skal komme resultater af indsatsen, som kan hjælpe det igangværende og fremtidige arbejde med digitalt understøttet genoptræning i kommunerne.

Mere information om digitalt understøttet genoptræning

Hent analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 1 til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 2 til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 3 til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 4 til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 5a til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Hent bilag 5b til analysen om digitalt understøttet genoptræning

Socialstyrelsen har i samarbejde med Horsens og Aalborg kommuner undersøgt potentialet ved en ny metode til screening og forebyggelse af trykskader hos beboere i plejeboliger. Projektet er medfinansieret af Fonden for Velfærdsteknologi og gennemført i regi af forberedelsen af Strategi for digital velfærd.

Rapportens resultater viser, at den nye metode (ABV-metoden) medfører et fald i antallet af beboere med trykskader fra 21,9 pct. til 6,7 pct. samt et fald i antallet af beboere med risiko for trykskader. Samtidig brugte medarbejderne mindre tid på at forebygge og behandle trykskader hos beboerne, end de havde gjort tidligere.

ABV-metoden består i, at medarbejderne systematisk undersøger, om beboerne er i risikogruppen for at udvikle trykskader. Er en borger i risikogruppen, fortæller metoden, hvad medarbejderne skal gøre for at forebygge trykskaderne. Dels skal medarbejderne hjælpe beboerne til at skifte stilling oftere, og dels skal de bruge hjælpemidler, der kan forebygge trykskader. Det betyder alt i alt bedre forebyggelse af trykskader og mindre tidsanvendelse.

Omkostningerne ved behandling af trykskader er store. Ifølge beregningerne i rapporten vil de medvirkende plejecentre kunne opleve en årlig besparelse på godt 300.000 kr. ved anvendelse af ABV-metoden, når udgifter til undervisning af personale og køb af nye hjælpemidler er regnet med. Hvis metoden blev indført på alle plejecentre i Danmark, ville det føre til en samlet besparelse på omkring 1,1 mia. kr. over en femårig periode.

Den anvendte metode i projektet er udviklet af ph.d. Anne-Birgitte Vogelsang i et tidligere demonstrationsprojekt på Aarhus Universitetshospital støttet af Fonden for Velfærdsteknologi. Projektet på plejecentrene viser effektiviseringsgevinster svarende til dem, der blev opnået i demonstrationsprojektet på Aarhus Universitetshospital.

Projektet blev gennemført i perioden februar til oktober 2013.

Mere information

Hent analysen og læs mere om metoden og resultaterne i rapporten om screening og forebyggelse af trykskader i plejebolig

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med KL, Social- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet udpeget en række konkrete velfærdsteknologiske indsatser på det sociale område, heriblandt smarthometeknologi, til nærmere analyse med henblik på implementering.

Som følge heraf har Socialstyrelsen derfor udarbejdet en rapport, der afdækker udbredelsen af smarthometeknologi i Danmark og indsamler internationale erfaringer og perspektiver. Rapporten undersøger de erfaringer, der er høstet i forhold til både kvalitative og kvantitative gevinster samt de udfordringer, som implementeringen har mødt til dato.

Sammenfattende viser analysen, at smarthometeknologi anvendes i begrænset omfang i Danmark, og at dette skyldes en kombination af forskellige forhold herunder:

  • Manglende viden og kompetence hos relevante offentlige myndigheder fx sagsbehandlerne på hjælpemiddelområdet
  • Høje investeringsomkostninger
  • Risiko for overkompensation, idet borgeren allerede kompenseres for manglende evne til at udføre ”tænd og sluk”-aktiviteter gennem tildeling af personlig og praktisk hjælp
  • Manglende markedsføring af løsninger og muligheder

Til trods for den begrænsede anvendelse peger de eksisterende nationale erfaringer imidlertid på, at der er betydelige kvalitative gevinster at hente ved implementering af smarthometeknologi. Teknologien opleves som en betydelig gevinst for borgerne, hvis selvværd og oplevelse af livskvalitet styrkes via den øgede selvhjulpenhed. Ligeledes viser erfaringerne, at anvendelsen af teknologien kan give medarbejderne bedre mulighed for at tilrettelægge og udføre arbejdet, idet en række opgaver nu klares af borgeren selv.

Udover de kvalitative gevinster kan der også opnås effektiviseringsgevinster, der kan opveje udgifterne til den mere enkle smarthometeknologi blandt andet fjernbetjening af døre, vinduer, lys, varme og gardiner.

Endeligt afdækker analysen en række udfordringer i forbindelse med implementering af smarthometeknologi bl.a. tilskudsreglerne for almennyttigt byggeri af boliger til borgere med funktionsnedsættelser, tilpasning af lovgivningen vedrørende overvågning, dataregistrering og magtanvendelse samt manglende fælles tekniske standarder i Europa, der vil kunne fremme mulighederne for fælles løsninger og understøtte markedsudviklingen.

Teknologisk Institut har udarbejdet en delrapport som baggrundsmateriale for analysen, ”Smart Home Teknologi (SHT) - eksisterende teknologier og systemer og deres potentielle målgrupper”, der er vedlagt som bilag til rapporten (Bilag 1).

Smarthometeknologi

Hent rapporten om Smarthometeknologi fra Socialstyrelsen samt bilag 1, delrapport fra Teknologisk Institut. August 2013.

Hent rapport om Smarthometeknologi

Hent bilag til rapporten om Smarthometeknologi

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med KL, Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet udpeget en række konkrete velfærdsteknologiske indsatser på det sociale område, heriblandt en opdatering af den eksisterende business case for forflytning.

Socialstyrelsen fik i 2009-2011 udarbejdet en business case for implementering af nye hjælpemidler til forflytning af borgere i ældreplejen gennem et projekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi med deltagelse af Aarhus, Odense og Slagelse kommuner samt Hjælpemiddelinstituttet. Projektet demonstrerede potentialet ved blandt andet at anvende stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem, såkaldte loftsløfter, i kombination med en intensiv uddannelsesindsats af personalet og hensigtsmæssig organisering af arbejdet.

I forbindelse med den opdaterede business case er der i 2012-2013 gennemført en survey blandt landets kommuner. På den baggrund er potentialet ved national implementering af forflytningshjælpemidler og omlægning af arbejdsgangene opdateret.

Hent den opdaterede business case om forflytning i ældreplejen

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med KL, Social- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet sammenfattet en udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område. Resultaterne af analyserne viser, at udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger på det sociale område kan give økonomiske gevinster, samtidig med at kvaliteten i den offentlige service fastholdes eller løftes.

Velfærdsteknologi skal tænkes ind i den måde det offentlige leverer service, og som led i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev det vedtaget, at der skulle gennemføres en udredning, der havde som mål at udpege de dele af det sociale område, hvor der er stort effektiviseringspotentiale ved bruge af ny teknologi. Digitaliseringsstyrelsen står i samarbejde med KL, Social- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet bag udredningen, som nu ligger klar.

Resultaterne af analyserne viser overordnet, at velfærdsteknologiske løsninger på det sociale område kan give væsentlige gevinster for de offentlige budgetter, samtidig med at kvaliteten i den offentlige service som minimum kan fastholdes. Derudover bliver der i udredningen peget på konkrete indsatser til videre analyse og bearbejdelse med henblik på modning og implementering.

Indsatserne vedrører blandt andet:

  • Udbredelse af hjælp til løft
  • Screening og forebyggelse
  • Effektiv brug og administration af hjælpemidler
  • Effektiv planlægning af vikaranvendelsen på ældreområdet
  • Smarthome
  • Online Velfærd
  • Talegenkendelse

Indsatserne er udvalgt på baggrund af en række kriterier, som fx økonomisk og serviceforbedrende potentiale, og kriterierne er brugt til vurdering af indsatserne dels af styregruppen for udredningsarbejdet og dels af de referencekommuner, som har deltaget i arbejdet.

Udredningen om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område indgår som en del af grundlaget for Strategi for digital velfærd.

Mere information

Hent "Afrapportering af udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område" fra august 2012