Sundhed

Rapporter vedrørende sundhedsområdet offentliggøres løbende her på siden.

Rapporter vedrørende sundhedsområdet

Vagtplanlægning er en central og samtidig kompleks og ressourcekrævende opgave i kommuner og regioner. I dag anvendes teknologisk understøttelse i opgavevaretagelsen i varierende grad i såvel kommuner og regioner. Der er i 2019 gennemført en kortlægning af de digitale vagtplanlægningsløsninger, der i dag finder anvendelse i hhv. kommuner og regioner med henblik på at identificere eksisterende og fremtidige udfordringer og muligheder på området.

Analysen er gennemført af Implement Consulting Group med afsæt i initiativ 3.3 i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, der har til formål at forberede og accelerere anvendelse af solidt dokumenterede og effektive digitale velfærdsløsninger på social- og sundhedsområdet. Analysen er gennemført i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Sundheds- og Ældreministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.

Analysen skaber et samlet billede af digitale vagtplanlægningsløsninger, som i dag anvendes i det kommunale og regionale systemlandskab. . Der identificeres i tillæg en række tværgående udfordringer som kommuner og regioner oplever i forbindelse med den eksisterende anvendelse af vagtplanlægningen. Analysen peger bl.a. på svage systemunderstøttede budgetprocesser, manglende vidensdeling og fragmenteret vagtplanlægning, utilstrækkelig anvendelse af medarbejderrettede funktioner samt det faktum, at der er duopol på systemmarkedet. Der er som led i analysen udvalgt i alt seks kommunale og regionale cases, der på hver deres måde bidrager med perspektiver på, hvordan der kan opnås en bedre udnyttelse af den teknologiske understøttelse af vagtplanlægningen.

Med kortlægningen af systemlandskabet, de tværgående udfordringer og de seks cases peger analysen afslutningsvist på forskellige løsningsforslag, fx bedre systemanvendelse gennem professionalisering af vagtplanlægningsrollen, udvikling af en modenhedsmodel for meningsfuld brug af digitale vagtplanløsninger, videreudvikling af de budgetmæssige funktioner i vagtplanlægningssystemer, teknologisk understøttelse til at forbedre det konkrete patient- og borgerflow samt en styrkelse af grundlaget for kommunernes systemanskaffelser og udvikling af leverandørmarkedet.

Hent analysen af teknologisk understøttelse af vagtplanlægning

I perioden primo 2016 til medio 2018 blev storskalaprojektet omkring udvikling, afprøvning og evaluering af en IT-understøttet ambulant behandling af patienter med endokrinologiske lidelser gennemført på Odense Universitetshospital støttet af Fonden for Velfærdsteknologi under Digitaliseringsstyrelsen.

Projektet løb imidlertid ind i udfordringer, da det blandt andet viste sig, at færre patienter end ventet blev vurderet til at opfylde inklusionskriterierne, mens andre patienter takkede nej til tilbudet. Dette samt organisatoriske udfordringer betød, at inklusionsperioden blev forkortet væsentligt. Dertil kommer, at der som konsekvens af udfordringerne ikke er opgjort tal for omlægning af konsultationer i to ud af de fire udvalgte patientgrupper.

Resultaterne fra rapporten viser, at der er visse kvalitative gevinster for patienterne i form af øget fleksibilitet og sparet transporttid, mens tilfredsheden med løsningen var varierende blandt de udvalgte patientgrupper. Grundet de få patienter og organisatoriske forhold i to ud ad de fire udvalgte patientgrupper opgøres der ikke et effektiviseringspotentiale i disse to ambulatorier. Dermed er evalueringen af de økonomiske aspekter afgrænset til de to øvrige patientgrupper, som viser et mindre arbejdskraftsbesparende potentiale på henholdsvis godt 47.000 og knap 21.000 kroner årligt for OUH. 

Hent Evaluering af Det Virtuelle Ambulatorium på Odense Universitetshospital

I efteråret 2018 blev der i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemført en analyse af skærmbesøg og virtuelle konsultationer i kommuner, regioner og tværsektorielt. Skærmbesøg og virtuelle konsultationer dækker over situationer, hvor en eller flere medarbejdere er i kontakt med én borger via en skærm. Analysens formål er at kortlægge og sammenholde eksisterende viden og erfaringer med skærmbesøg og virtuelle konsultationer.

Analysen viser, at borgere og medarbejdere generelt er godt tilfredse med løsninger til skærmbesøg og virtuelle konsultationer. Analysen viser endvidere, at både kommuner og regioner allerede i dag anvender løsninger til skærmbesøg og virtuelle konsultationer. I kommunerne er løsningerne i drift med mange forskellige formål, mens anvendelsen i regionerne i højere grad er karakteriseret ved mange mindre pilotprojekter og kun enkelte færdige løsninger i drift.

Analysen undersøger kvalitative og økonomiske effekter ved landsdækkende udbredelse af videokonsultationer inden for fire områder, som blev udvalgt på baggrund af en kortlægning af nuværende anvendelsesområder:

  • Videokonsultationer til ambulant behandling af patienter i den regionale psykiatri.
  • Skærmbesøg til online bostøtte i kommuner til borgere visiteret til SEL§85.
  • Skærmbesøg til virtuel hjemme- og sygepleje i kommuner til borgere, der modtager hjælp i eget hjem.
  • Virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer i overgangen fra sygehus til kommune for apopleksipatienter med udvidede koordineringsbehov.

En mere individuel og fleksibel behandling

Analysen viser, at der generelt er en høj tilfredshed med skærmbesøg og virtuelle konsultationer blandt borgerne. Én positiv effekt, som går på tværs af de fire områder, er muligheden for en mere individuelt tilpasset service, fordi skærmbesøg giver muligheder for, at medarbejderne bedre kan tilpasse besøg efter borgerens behov. Borgerne har samtidig en generel opfattelse af, at behandling og ydelser leveret gennem skærmbesøg er af mindst samme kvalitet som ydelser leveret ved fysiske besøg.

Medarbejderne oplever generelt, at skærmbesøg og virtuelle konsultationer muliggør mere fleksible og effektive arbejdsgange og mindre spildtid, omend nogle medarbejdere tvivler på, at de kan levere samme kvalitet i service som ved fysiske besøg. Dette kan skyldes, at nogle medarbejdere finder det vanskeligt at anvende nye løsninger, hvorfor det er vigtigt at have fokus på uddannelse i de nye teknologier og tilpasning af de tilhørende arbejdsgange. I tråd med hermed viser analysen, at implementering af videoløsninger tager tid og kræver et solidt ledelsesfokus.

Analysen vurderer, at anvendelsen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer understøtter en mere generel bevægelse på sundheds- og socialområdet, hvor medarbejderne i højere grad har fokus på en mere rehabiliterende tilgang i deres omsorgsarbejde. Skærmbesøg og virtuelle konsultationer bidrager således til arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne.

Betydelig forskel i det økonomiske potentiale

Analysen viser et akkumuleret samfundsøkonomisk nettopotentiale på 252,8 mio. kr. over fem år ved en landsdækkende udbredelse af skærmbesøg og virtuelle konsultationer. Gevinsterne skyldes primært reduceret transporttid for medarbejderne, færre udgifter til drift af kørsel til og fra hjemmebesøg og sparet udbetaling af kørselsgodtgørelse til borgere, der deltager i ambulant behandling. Det akkumulerede nettopotentiale dækker dog over betydelige forskelle i potentialet for de fire målgrupper. De estimerede nettopotentialer ved landsdækkende udbredelse lyder på henholdsvis:

  • Negativt nettopotentiale på -44,3 mio. kr. for ambulant behandling af patienter i den regionale psykiatri.
  • Positivt nettopotentiale på 68,5 mio. kr. for skærmbesøg til online bostøtte i kommunerne.
  • Positivt nettopotentiale på 228,2 mio. kr. for skærmbesøg til virtuel hjemme- og sygepleje i kommunerne.
  • Positivt nettopotentiale på 0,4 mio. kr. for virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer til apopleksipatienter.

Det negative nettopotentiale for ambulant behandling i psykiatrien skyldes, at de økonomiske gevinster ikke opvejer udgifter til licenser, uddannelse af personale og projektledelse. Det samme gør sig gældende for virtuelle tværsektorielle udskrivningskonferencer til apopleksipatienter, som dog har et lille positivt nettopotentiale. Det store nettopotentiale for skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen skyldes blandt andet en halvering af konsultationstiden på grund af større fokus i gennemførelse af samtaler via skærm.

Analysen er igangsat som led i initiativ 3.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Analysen er gennemført af PA Consulting i perioden juni til december 2018.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for analysen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer

Hent bilag til analysen af skærmbesøg og virtuelle konsultationer

Analysen viser, at elektroniske vendesystemer forbedrer borgernes oplevelse af servicen ved sengepleje, samt at vendesystemerne kan være med til at forebygge arbejdsskader. 

Sengeliggende borgere, der har behov for forflytning i sengen, har stor risiko for at udvikle tryksår, hvilket blandt andet skyldes forskydninger og gnidninger af borgerens hud, som opstår ved sengepleje. Samtidig er medarbejderne udsat for stor fysisk belastning ved sengepleje, fordi de kan blive udsat for at skulle bære på meget vægt ved forflytning af borgerne.

For at forbedre sengeplejen for både borgere og medarbejdere har fire kommuner deltaget i projektet ’Anvendelse af elektroniske vendesystemer til forebyggelse af tryksår og arbejdsskaber’. Projektet har haft til formål at afprøve elektroniske vendesystemer til sengeliggende borgere på institutioner med jævnligt behov for forflytning herunder borgere med svær overvægt, smerter, demens, kognitiv dysfunktion, angst og med stiv og/eller ubevægelig krop.

Forebyggelse af arbejdsskader og bedre kvalitet i servicen

Evalueringen viser, at borgerne oplever, at elektroniske vendesystemer forbedrer den service, de modtager ved sengepleje. Blandet de positive effekter, borgerne beskriver, er forbedret fysisk og psykisk velbefindende, tryghed, livskvalitet, tilfredshed med service og reduktion i forskydninger og gnidninger af hud. Der kan dog gå nogle måneder før borgeren føler sig helt tryg ved det elektroniske vendesystem. 

Endvidere har evalueringen vist, at elektroniske vendesystemer har en positiv betydning for medarbejdernes fysiske velbefindende. De føler sig mindre trætte efter arbejde, og elektroniske vendesystemer gør desuden medarbejderne i stand til i visse tilfælde at udføre sengepleje uden hjælp fra en kollega. Evalueringens resultater viser også, at elektroniske vendesystemer medvirker til en reduceret fysisk belastning af medarbejderne ved sengepleje, og dermed en reduceret risiko for arbejdsskader.

Udfordringer med at vurdere det økonomiske potentiale

Evalueringen viser, at en landsdækkende udbredelse har en negativ business case på -47 mio. kr. på kort sigt, da investeringsomkostningerne overstiger gevinsterne, men at udbredelsen kan bidrage til at frigøre tid, hvormed medarbejderne kan løse andre opgaver. Rapporten påpeger dog også, at sengeliggende borgeres fysiske tilstand løbende forværres, hvorfor det har været svært at evaluere det økonomiske potentiale. Når borgerne med væsentligt forværret funktionsniveau frasorteres fra beregningen, ændres det negative potentiale fra -47 mio. kr. til et positivt nettopotentiale på 15 mio. kr. over otte år.

Der er på baggrund af projektet desuden opstillet en række anbefalinger til kommuner, der ønsker at implementere elektroniske vendesystemer.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for afprøvningsprojektet Anvendelse af elektroniske vendesystemer til forebyggelse af tryksår og arbejdsskader

Projektet ”Evaluering af teknologier til medicinadministration” er netop afsluttet efter at have afprøvet teknologier til håndtering af medicin hos borgere i seks kommuner.

Mere fleksibilitet og færre utilsigtede hændelser

I projektet har kommunerne arbejdet med udviklingen af teknologiske hjælpemidler, der hjælper borgere med at huske at tage deres medicin. Evalueringen viser, at fx pilleæsker med indbyggede alarmer, der minder borgeren om, at det er tid til at tage medicin, kan hjælpe. Tager borgeren ikke pillen ude af æsken, sendes en SMS-besked til den relevante medarbejder, der på den måde manuelt kan følge op. 

Evalueringen viser også, at medarbejderne vurderer, at teknologien får borgerne til at føle sig mere selvhjulpne og skaber en øget ansvarsfølelse for egen medicinering. Teknologien giver borgerne mere fleksibilitet, da de ikke er afhængige af at skulle være hjemme, når hjælpen kommer på besøg.

Ligeledes kan den teknologiske medicinhåndtering have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Medarbejderne vurderer, at risikoen for utilsigtede hændelser mind-skes ved brug af teknologien. Løsningerne er afprøvet hos både borgere i et eget hjem samt på pleje- og bocentre.

Mere målrettet besøgsbehov

Evalueringen viser, at der som følge af den nye teknologi er behov for færre besøg hos borgerne til medicinhjælp, da de nye pilleæsker gør det muligt for medarbejderne at være mere målrettet.

Projektet er igangsat som led i det fællesoffentlige samarbejde om digitale velfærdsløsninger af Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen. Projektet blev gennemført i perioden 1. december 2016 til 1. september 2018 i et samarbejde mellem Næstved Kommune (projektleder), Horsens Kommune, Kolding Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Svendborg Kommune og Digitaliseringsstyrelsen.

Læs rapporten Evaluering af teknologier til medicinadministration

Et storskalademonstrationsprojekt (DUG Stor) har evalueret digitalt understøttet træning og genoptræning. Evalueringen viser, at borgere, der gennemfører digitalt understøttet træningsforløb, oplever forbedret funktionsevne og et lavere smerteniveau. Der er endvidere opnået positive økonomiske effekter. De opstillede business cases for landsdækkende udbredelse er imidlertid kun i beskedent omfang positive. 

Tidligere undersøgelser har vist, at der er positive gevinster for borgeren ved anvendelse af digitale understøttede træningsforløb. DUG Stor har haft til formål at kvalificere og verificere potentialet i større skala. Projektet har konkret bestået af to delprojekter: et i Københavns Kommune, der har tilbudt digitale understøttede træningsforløb til borgere, der har fået indopereret nyt knæ eller hofte, og et delprojekt, der har været forankret på Hvidovre Hospital, der har tilbudt præoperativ digitalt understøttet træning af borgere med slidgigt i knæene (knæartrose).

Borgerne får trænet mere

Analysen viser, at de borgere, der indgik i projektet i Københavns Kommune, blev motiverede af den digitalt understøttede træning, fordi den digitale træningsenhed forpligter dem til at træne, da træningen overvåges af en sundhedsfaglig medarbejder. Den digitale træningsenhed fik borgerne til at træne mere, og flere borgere har fx trænet i deres sommerhus.

Resultaterne fra projektet på Hvidovre Hospital viser, at den præoperative træning forbedrer borgernes funktionsevne. En væsentlig andel af borgere, der tager imod tilbuddet om et præoperativt træningsforløb vælger endvidere at udskyde deres operation, hvilket indikerer, at indsatsen har positive effekter på borgerens fysiske velbefindende.

Positive økonomiske effekter trods problemer med overkapacitet

Særligt projektet fra Københavns Kommune har vist positive økonomiske resultater. De hviler særligt på en investering i dedikerede ressourcer til at fastholde og drive udbredelsen af de digitalt understøttede træningsforløb over en længere periode. Business casen for landsdækkende udbredelse estimerer, at den digitalt understøttede genoptræning vil kunne frigøre 13,5 mio. kr. over en periode på fem år. Behovet for overkapacitet i spidsbelastningsperioder har dog haft en væsentlig negativ økonomisk betydning. Projektet peger således på tiltag, der vil kunne udbedre problemstillingen og give større økonomisk effekt.

Resultaterne fra delprojektet på Hvidovre Hospital har ikke vist et tilsvarende økonomisk potentiale. Resultaterne har dog været behæftet med væsentlig usikkerhed, da projektet stadig pågik efter analysens afslutning og grundet manglende langsigtet opfølgning på et større udsnit af de inkluderede borgere. De foreløbige data har dog vist, at borgere, der takker ja til den præoperative træning, i langt højere grad end forventet, vælger at udskyde deres operation, hvilket er af afgørende betydning for at opnå en positiv økonomisk effekt.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for storskalaprojektet ”Digital understøttelse af træning og genoptræning”

Demonstrationsprojektet Prevention of Acute Admission by Telehealth (PAATH) har afprøvet og evalueret implementeringen af GERI-kufferten i akuthjemmeplejefunktionen i Svendborg Kommune.

PAATH-projektet skulle demonstrere potentialet i nye tværsektorielle arbejdsgange og telemedicinsk hjemmemonitorering, så det er muligt at forebygge akutte indlæggelser af ældre medicinske patienter.

I projektet har akut-sygeplejerskerne i hjemmeplejen i Svendborg Kommune brugt en GERI-kuffert. GERI-kufferten indeholder udstyr til basale kliniske helbredsmålinger og blodprøver. Akutsygeplejersken foretager målingerne i den ældre borgers eget hjem, hvorefter resultaterne uploades til en it-platform (Generisk Telemedicinske Platform: GTP), som kan tilgås af tværsektorielle parter. Akutsygeplejerskerne kan således foretage kliniske målinger, der kan kvalificere beslutninger for såvel hjemmesygeplejen og behandlende læge.

Evalueringen viser, at den telemedicinske hjemmemonitorering har potentiale til at reducere antallet af akutte indlæggelser. Endvidere er et væsentligt resultat fra projektet, at det har været muligt at implementere GERI-kufferten som arbejdsredskab i en eksisterende organisation, samt at akutsygeplejerskerne finder, at hjemmemonitoreringen optimerer deres akutte arbejde.

Fagpersonale er glade for værktøjet

Antallet af ældre, der indlægges akut på sygehusene, er stigende. De senere år har der derfor været iværksat flere indlæggelsesforebyggende tiltag, herunder etablering af kommunale akuthjemmeplejeteams. GERI-kufferten har i den sammenhæng været et understøttende værktøj for akutsygeplejerskernes arbejde, og den er blevet taget særdeles godt i mod. Akutsygeplejerskerne har udtrykt stor tilfredshed med de nye, værktøjer til at vurdere ældre borgere under mistanke for begyndende akut sygdom, og de angiver at kufferten og muligheden for at anvende kliniske målinger til sygeplejefaglig beslutningsstøtte har givet stor tilfredsstillelse for deres sygeplejefaglige virke.

Endvidere har de praktiserende læger reageret positivt på at modtage objektive kliniske observationer.

Projektet har oplevet udfordringer, men fortsætter som SATS-puljeprojekt

På det overordnede plan har der i projektet været udfordringer med at inddrage almen praksis, hvorfor de praktiserende læger ikke har gjort brug af muligheden for en subakut vurdering i geriatrisk ambulatorium, der ellers var en del af projektets samlede løsning.

Den teknologiske løsning har ligeledes været udfordret på upload af kliniske data til GTP’en, når akutteamet besøgte en borger, hvilket har medført at ikke alle besøg, hvor GERI-kufferten blev anvendt, blev registeret i GTP’en.

På trods af de ovenstående udfordringer har de gode erfaringer fra demonstrationsprojektet medført, at Svendborg Kommune fortsatte med at anvende GERI-kufferten efter endt projektperiode. De positive resultater fra PAATH har endvidere ført til det efterfølgende SATS-puljeprojekt ”GERI-kufferten”, der bliver administreret af sundhedsstyrelsen under strategien ”Styrket sammenhæng for de svageste ældre”.

Evalueringsrapporten

Hent rapporten for demonstrationsprojektet ”Prevention of Acute Admission by Telehealth”

Projektet ”Ung med Diabetes”, ville gerne undersøge, om en diabetes-app kunne hjælpe unge med dårligt reguleret type 1 diabetes (en tilstand med vedvarende for-højet blodsukker, som skyldes mangel på det blodsukkersænkende hormon insulin) med at mestre deres sygdom.

Projektet havde tre grundlæggende formål. Det første formål var at efterprøve om ”Ung med Diabetes”-app’en kunne forbedre unges mestring af type 1 diabetes målt ved langtidsblodsukker. Det andet formål (projektets sekundære undersøgelsespunkter) var at måle effekten af brug af app’en på de unges følelsesmæssige stress, oplevelse af egne diabeteskompetencer, oplevelse af støtte fra sundheds-professionelle, samt selvrapporterede alvorlige tilfælde af lavt blodsukker eller akutte diabetesrelaterede indlæggelser. Det tredje og sidste formål var at foretage en omkostningsanalyse af projektet.

Undersøgelsen inkluderede 151 unge i alderen 14-22 år med dårligt reguleret type 1 diabetes fordelt på seks forskellige sundhedsafdelinger. Undersøgelsen blev udført som et RCT-studie med en testgruppe og en kontrolgruppe.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viste mod forventning et lavere langtidsblodsukker niveau hos kontrolgruppen end hos ”Ung med Diabetes”-gruppen. Anvendelsen af app’en havde ligeledes ingen effekt på de sekundære undersøgelsespunkter. Til trods for de manglende resultater gav de unge gennem spørgeskemaundersøgelser og inter-views udtryk for, at de ville anbefale app’en til ligesindede. Ifølge de unge føltes app’en brugbar og gav dem en følelse af tryghed samtidig med, at den bidrog til deres diabeteskompetencer.

Resultaterne skal ses i lyset af, at app’en ikke har kunnet tilpasses på baggrund af brugernes forslag til forbedringer grundet undersøgelsens eksperimentelle design. Undersøgelsen har dog bidraget med erfaringer, som kan benyttes til udviklingen af en modificeret version til brug i en ny undersøgelse.

Lave etablerings- og driftsomkostninger

Den økonomiske omkostningsanalyse fandt relativt lave etableringsomkostninger samt beskedne drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Grundet manglende forskel på kontrolgruppen og de unge, der anvendte app’en, er der dog ingen påviste økonomiske gevinster ved udbredelse af app’en i dens nuværende form.

Projektet løb fra september 2015 til august 2017 på Diabetesambulatoriet, Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital og har modtaget 1,1 mio. kr. i støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi.

Læs den fulde evalueringsrapport for ”Ung med Diabetes” – en app til unge.

Hent evalueringsrapporten for Ung med Diabetes 

Der er i perioden november 2016 til maj 2017 udarbejdet en analyse af to tværsektorielle og to kommunale PRO-forløb.

Analysens resultater og konklusioner skal bidrage til det videre arbejde i Den nationale styregruppe for patientrapporterede oplysninger, der tæller repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet, en række styrelser samt KL, Danske Regioner og Danske Patienter.

Formålet med analysen og undersøgte borgerforløb

Analysen bidrager med konkrete forslag til, hvordan anvendelsen af PRO kan modnes på nogle af de områder i sundhedsvæsenet, hvor der endnu ikke er gjort omfattende og systematiske erfaringer med brug af PRO.

Analysens bidrag til dette modningsarbejde tager afsæt i en række udvalgte borgerforløb:

  • Tværsektoriel brug af PRO til behandling og kontrol af astmapatienter
  • Tværsektoriel brug af PRO til screening for angst og depression i forbindelse med hjertekarsygdomme
  • Brug af PRO til tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn i hjemmeplejen
  • Brug af PRO til effektmåling af kommunale træningsindsatser.

Forskel i modenhed på tværs af sektorer

Analysen viser, at modenheden i anvendelsen af PRO i individuelle borgerforløb varierer på tværs af sundhedsvæsnets sektorer. Størstedelen af de identificerede borgerforløb er forankret på sygehusene, mens der i et mindre omfang er identificeret forløb i den kommunale sektor, almen praksis samt borgerforløb med tværsektoriel brug af PRO. Borgerforløb forankret på sygehusene har generelt et højere modenhedsniveau end de borgerforløb, der er forankret i andre sektorer, eller som går på tværs af sektorer.

Behov for at igangsætte modningsaktiviteter

Analysen viser derudover, at der er behov for en målrettet indsats for at modne anvendelsen af PRO på det kommunale område og i tværsektorielle forløb. Det er en væsentlig iagttagelse, at modenheden i alle de fire undersøgte forløb er begrænset, og at der derfor er behov for at igangsætte en række aktiviteter, der kan bidrage til en mere systematisk opbygning af erfaringer samt til at adressere problemstillinger og barrierer af mere generel karakter.

PRO skal give mening for borgere og medarbejdere

En anden væsentlig konklusion er, at succesfuld anvendelse af PRO kræver, at borgeren oplever det som et meningsfuldt redskab til indsigt, inddragelse og fokus i behandlingssituationen. Det er afgørende for borgerens engagement, at det sundhedsfaglige personale aktivt demonstrerer, at de tager udgangspunkt i PRO-data i mødet med borgerne. Desuden er det erfaringen, at systematisk anvendelse af PRO efterfulgt af opfølgning med relevant sundhedsfagligt personale øger borgers medindflydelse på eget behandlingsforløb.

Det konkluderes derudover, at succesfuld anvendelse af PRO kræver, at medarbejderne opfatter PRO som tæt knyttet til deres kerneopgaver og daglige processer.

Mulige økonomiske og behandlingsmæssige gevinster

Slutteligt viser analysen, at de fire udvalgte borgerforløb forventes at have behandlingsmæssige og økonomiske potentialer ved en systematisk brug af PRO på de pågældende områder, men at dette skal afdækkes nærmere i takt med, at der høstes flere erfaringer.

Hent materiale

Hent hovedrapport om Analyse af udvalgte pro-forløb med henblik på modning

Hent bilag A: Drejebøger for modningsaktiviteter

Hent bilag B: Oversigt over screenede borgerforløb

Telemedicin til gravide med komplikationer giver mere tryghed og færre sygehusindlæggelser. Anvendelsen af telemedicin til gravide med komplikationer er blevet afprøvet på Aarhus Universitetshospital.

Med afsæt i erfaringer fra Aarhus Universitetshospital er der foretaget en analyse og evaluering af både de kvalitative og økonomiske effekter ved landsdækkende udbredelse af telemedicin til gravide med komplikationer. Gravide med komplikationer dækker blandt andet af gravide med for tidlig vandafgang før 37. graviditetsuge og gravide med kompliceret blodtryksforhøjelse.

Analysen har haft til formål at sikre et solidt grundlag for en aftale om landsdækkende udbredelse af telemedicin.

Stor tilfredshed blandt gravide med den telemedicinske hjemmemonitorering

Evalueringen viser, at gravide med komplikationer er tilfredse med den telemedicinske løsning, da den både bidrager til større tryghed og mere fleksibilitet i forløbet. De gravide gøres i højere grad i stand til at tolke og handle på signaler, som følge af den større involvering i eget forløb, og derudover får de mere tid til dagligdagsaktiviteter og familieliv.

Det kliniske personale ser positivt på løsningen

Både sygeplejersker, jordemødre og læger har positive erfaringer med brugen af telemedicinsk hjemmemonitorering til gravide med komplikationer. De giver udtryk for, at de ved hjælp af telemedicinsk hjemmemonitorering kan levere den samme eller bedre kvalitet til de gravide, der er egnet til denne behandlingsform, når man sammenligner med et forløb baseret på indlæggelse og/eller fysisk fremmøde.

Positiv business case med 18 mio. kr. over 5 år

Den opstillede business case for landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til gravide med komplikationer giver samlet set et mindre akkumuleret nettopotentiale over fem år på 18 mio. kr.

Gravide med komplikationer er en heterogen gruppe med stor variation i behandlingsbehov, helbredsmæssige risici og behandlingsmetoder. Det betyder en stor variation i de økonomiske potentialer for de enkelte målgrupper. Det største økonomiske potentiale findes hos de gravide, som kan erstatte indlæggelsesdage med telemedicinsk hjemmemonitorering over kortere eller længere perioder.

Nedbringelsen af antallet af indlæggelsesdage for udvalgte grupper af gravide med komplikationer vil bidrage til at frigøre kapacitet på sygehusene til andre patienter.

Business casen er beregnet over en udbredelse af den allerede implementerede telemedicinske hjemmemonitorering af gravide med komplikationer fra Aarhus Universitetshospital til hele landet, herunder med afsæt i de målgrupper, som Aarhus Universitetshospital allerede har gjort sig erfaringer med.

Hent evalueringsrapporten

Hent implementeringsanbefalingerne

Der er i perioden maj 2016 – februar 2017 genberegnet en endelig business case for landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

Læs mere om den genberegnede business case

Et nationalt udbredelsesprojekt har udbredt telemedicinsk sårvurdering til alle patienter med diabetiske og venøse bensår i perioden 2012-2015.

Projektet National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering har udbredt telemedicinsk sårvurdering i alle regioner og kommuner til patienter med diabetiske og venøse bensår.

Med telemedicin kan den kommunale hjemmesygepleje sammen med læger og sygeplejersker på sygehuset behandle borgernes sår mere effektivt. Den telemedicinske sårvurdering består af et tværsektorielt digitalt værktøj i form af en webbaseret sårjournal (pleje.net), som anvendes af både kommunale sårsygeplejersker og regionale læger og sygeplejersker. Journalen kan samtidig anvendes til telemedicinsk kommunikation mellem sundhedspersonaler og patient.

Færre ambulante besøg og et forbedret tværsektorielt samarbejde

90 kommuner anvender pleje.net tværsektorielt, og i marts 2016 var der 26.788 sår registreret i databasen. Der er oprettet i alt 20.000 patienter på pleje.net, og der kommer løbende flere patienter til.

Patienterne har haft en høj grad af tilfredshed med den telemedicinske løsning, da de dels sparer tid som følge af færre ambulante besøg på sygehuset, og derudover er samarbejdet mellem sygehuse og kommuner forbedret.

Den økonomiske evaluering af projektet indikerer lavere gennemsnitlige omkostninger forbundet med de telemedicinske patienter sammenlignet med patienter i ordinær sårbehandling. Omkostningsbesparelsen er dog svær at estimere på grund af statistisk usikkerhed i datamaterialet.

Mere information

Hent pjece om projektets resultater, gevinster og anbefalinger

Hent evalueringsrapport om telemedicinsk sårvurdering

Hent bilagsrapport til telemedicinsk sårvurdering

Projektet blev igangsat 1. september 2012 og afsluttet 31. august 2015.

Udbredelsesprojektet, der blev afsluttet i august 2015, er overgået til drift.

Gevinstrealisering og udbredelse fortsætter i kommuner og regioner, og løsningen forventes at være fuldt udbredt i hele landet i 2017, hvor alle regioner, kommuner og alle relevante patienter anvender løsningen.

Projektet Internetpsykiatri har i perioden 2014-2015 afprøvet psykiatrisk behandling via et online it-program, der skal hjælpe borgere med depression.

Regionernes udgifter til behandling af patienter med depression er steget markant på blot få år. Samtidig er der mangel på speciallæger i psykiatrien, og det er forventningen, at manglen bliver større i de kommende år. Tidlig behandling for depression gavner både borgerne og samfundsøkonomien, da det giver højere livskvalitet og øger chancerne for helbredelse, hvilket samtidig giver borgeren bedre mulighed for at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Demonstrationsprojektet Internetpsykiatri har afprøvet tilbud om internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til patienter med let til moderat depression. Tilbuddet består af behandling via et specialudviklet it-program, således at behandlingen kan foregå i trygge rammer i borgerens eget hjem.

Gevinst for patienterne

Internetpsykiatri-projektet blev afsluttet i februar 2015. Evalueringen af projektet viser, at sundhedsvæsenets omkostninger ved internetbaseret behandling er højere end det nuværende tilbud om samtaleterapi ved privat praktiserende psykologer under tilskudsordningen.

Samtidig vurderer evalueringsrapporten, at der fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil være en økonomisk gevinst ved den internetbaserede behandling, fx opnår patienterne gevinster i form af mindre transporttid og færre transportomkostninger. De patienter, der har deltaget i projektet, har været tilfredse med behandlingen.

Projektets datagrundlag er begrænset, hvorfor det kan være relevant at undersøge de økonomiske og kvalitative gevinster på baggrund af et større datagrundlag.

Hent evalueringsrapport om internetpsykiatri

Projektets kliniske afprøvningsperiode var 16. juli 2014 til 28. februar 2015.

Foreløbig business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL samt business case for øvrige diagnosegrupper.

Som led i initiativ 1.1c Udbredelse af telemedicin på relevante områder i Strategi for Digital Velfærd er der blevet udarbejdet en foreløbig business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Business casen har indgået i beslutningsgrundlaget for aftalen om landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, som Regeringen, KL og Danske Regioner indgik ved aftalerne om kommuners og regioners økonomi for 2016.

Læs mere om aftalen om landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Desuden er der i forbindelse med initiativ 1.1c udarbejdet en business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til øvrige diagnosegrupper.

Foreløbig business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Business casen baserer sig primært på data fra storskalaprojektet TeleCare Nord (TCN). I forbindelse med projektet er borgere med KOL blevet tilbudt selv at varetage måling af vitale værdier som blodtryk, vægt og iltmætning i eget hjem. Sundhedsfagligt personale i kommunen har fulgt op og sørget for hurtig indsats, hvis borgerens tilstand var i forværring.

Der er i den opstillede business case identificeret en række væsentlige kvalitative gevinster ved brug af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Det handler blandt andet om øget viden om og kompetencer til egenomsorg samt øget livskvalitet og tryghed.

Der er relativt store økonomiske gevinster (primært færre akutte indlæggelser) såvel som omkostninger (primært udstyr og monitorering af borgeres data) forbundet med indførsel af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Business casens beregninger viser, at det akkumulerede nettopotentiale på landsplan er negativt med 28 mio. kr. over fem år, mens det årlige nettopotentiale ved fuld indfasning af business casen er på 1,5 mio. kr. på landsplan.

Arbejdet med business casen indikerer imidlertid, at potentialet kan være væsentligt højere, hvis der i forbindelse med en national udbredelse arbejdes systematisk med at optimere en række aspekter af den telemedicinske hjemmemonitorering i takt med, at der høstes yderligere erfaringer. Business casen opstiller en række perspektiverende scenarier, som alle på sigt forventes at kunne påvirke det samlede bruttopotentiale positivt, heriblandt differentiering af borgernes telemedicinske udstyr, en mere præcis visitation, øget egen-opfølgning på data og en mere hensigtsmæssig organisering af indsatsen.

Business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til øvrige diagnosegrupper

Der er udarbejdet en business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til øvrige diagnosegrupper som input til det videre arbejde med telemedicinsk hjemmemonitorering. Business casen omhandler borgere med inflammatoriske tarmsygdomme og for gravide med komplikationer. Business casen er baseret på data fra Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH). For inflammatoriske tarmsygdomme er det akkumulerede nettopotentiale negativt med 67 mio. kr. over fem år, mens det for gravide med komplikationer er negativt med 11 mio. kr., dog med væsentlige forskelle på tværs af tre delgrupper (gravide med for tidlig vandafgang, gravide med risiko for svangerskabsforgiftning og gravide med diabetes). På tværs af alle diagnosegrupper identificerer rapporten væsentlige kvalitative gevinster.

Usikkerhed i business cases

Resultaterne i de opstillede business cases er forbundet med usikkerhed, og det samlede potentiale kan derfor vise sig at være større eller mindre end estimeret. I business casen for borgere med KOL har der vist sig en betydelig usikkerhed ved at beregne ud fra data på aggregeret sumniveau, hvorfor en dyberegående analyse med data på individniveau vil kunne kvalificere den opstillede business case. Med data fra TeleCare Nords igangværende forskningsprojekt vil det blandt andet være muligt at opdele borgere i subgrupper, så telemedicin kan målrettes de grupper, hvor effekten er størst. Det er derfor planlagt at beregne en ny business case for landsdækkende udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL primo 2016, når det igangværende forskningsprojekt er afsluttet.

Business cases

Hent 'Business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL'

Hent 'Business case for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med øvrige diagnoser'

Som et led i initiativ 2.2 i Strategi for digital velfærd er der udarbejdet en analyse af digitale spørgeskemaer i sundhedsvæsenet, også kaldet patientrapporterede oplysninger (PRO). Analysen har kortlagt økonomiske og kvalitetsmæssige potentialer ved systematisk PRO.

Patientrapporterede oplysninger indebærer, at patienter udfylder spørgeskemaer i hjemmet om egen sygdomstilstand forud for en planlagt konsultation på sygehuset. Analysen baserer sig primært på erfaringer, der er gjort i regi af Ambuflex-projekterne i Region Midtjylland samt en gennemgang af eksisterende nationale og internationale studier vedrørende PRO.

De kvalitative effekter

PRO sikrer, at patienter bliver aktive medspillere i egen behandling gennem øget inddragelse. Det giver patienten mere indflydelse på eget behandlingsforløb og forbedrer dialogen mellem læge og patient. Samtidig giver PRO patient og behandler en bedre forståelse af, hvad patientens udgangspunkt er for at have medansvar for egen behandling. Spørgeskemaerne kan desuden medføre mere målrettede konsultationer, da lægen ud fra patientens besvarelse hurtigere kan fokusere på de væsentligste forhold i patientens sygdomsbillede.

Det økonomiske potentiale

Analysen har opstillet en business case for national udbredelse af PRO til seks udvalgte behandlingsområder, som er positiv med 84 mio. kr. over fem år. Det økonomiske potentiale skyldes en reduktion i antallet af fysiske konsultationer, besparelser på udgifter til transport af patienter samt et reduceret medicinspild. Analysen vurderer, at der ikke er nogle afgørende teknologiske eller organisatoriske barrierer for at igangsætte en national udbredelse af PRO. Potentialet ved PRO vurderes desuden at være højere, hvis en systematisk anvendelse udbredes til flere sektorer i sundhedsvæsenet.

Aftale om landsdækkende udbredelse

Regeringen og Danske Regioner er enige om at udbrede de gode erfaringer med PRO til hele landet fra 2016 til 2019. Udbredelsen finder sted på tre behandlingsområder: epilepsi, prostatakræft og kemobehandling.

Hovedrapport og bilag

Hent hovedrapport

Hent bilag A: Forudsætninger for brug af PRO

Hent bilag B1: Udvælgelse af behandlingsområder

Hent bilag B2: Gennemgang af udvalgte behandlingsområder

Hent bilag C1: Teknisk understøttelse af PRO

Hent bilag C2: Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb

Hent bilag D1: Notat om business-case

Hent bilag D2: Forudsætningsdiagram

1.126 borgere har deltaget i Danmarks hidtil største tværsektorielle projekt om hjemmemonitorering fra 2012-14. Storskalaprojektet har haft til formål at indhente erfaringer med en fælles teknisk løsning til hjemmemonitorering af forskellige patientgrupper.

Storskalaprojektet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) har udviklet og afprøvet hjemmemonitorering til patienter med enten KOL, diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme eller gravide med og uden komplikationer. Den ambitiøse satsning har haft til formål at dokumentere erfaringer med at benytte en ny fælles teknisk løsning til hjemmemonitorering af forskellige patientgrupper og sikre sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer.

Gode patientforløb kræver samarbejde

Patienter fra de fem delgrupper har typisk omfattende kontakt til både sundhedsvæsenet og den kommunale sektor i forbindelse med behandling, kontrol og rehabilitering. Dette kræver både hyppig kommunikation og koordination på tværs af sektorerne.

KIH-projektet har givet patienterne it-udstyr med hjem for at gøre dem i stand til selv at måle og registrere relevante data. Ved at øge patienternes handlekompetencer, er der bedre mulighed for at fange forværringer i opløbet og dermed undgå indlæggelser og hyppige kontroller.

Projektet har samlet de opsamlede data og udstillet dem for relevant sundhedspersonale, der har kunnet følge patientens udvikling.

Løsningen er afprøvet på følgende patientgrupper:

  • Diabetes
  • Gravide med komplikationer
  • KOL
  • Gravide uden komplikationer
  • Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme

På vej mod en national infrastruktur for telemedicin

En database – KIH-databasen – til opsamling af data målt og opsamlet i patienternes hjem er blevet udviklet som led i KIH-projektet. Databasen understøtter dels den allerede eksisterende nationale it-infrastruktur, og dels skal databasen fungere som en national database for opsamling og lagring af hjemmemonitoreringsdata i Danmark, som alle kan koble sig på for at hente og levere data. Databasen vil gøre det nemmere, hurtigere og billigere at koble nye patientgrupper på telemedicinsk hjemmemonitorering.

Styrkede handlekompetencer og selvoplevet viden

Evalueringen af projektet viser, at patienterne på tværs af de fem delgrupper er tilfredse med de telemedicinske løsninger, der både har styrket deres handlekompetencer og givet dem bedre selvoplevet viden.

Samtidig peger projektets resultater på, at det varierer, om de telemedicinske løsninger er tidsbesparende eller ej, ligesom det arbejdskraftsbesparende potentiale varierer i de respektive delprojekter.

KIH-projektet blev igangsat 1. april 2012 og afsluttedes 31. december 2014.

Læs om projektets resultater

Hent rapport om KIH-projektets resultater og erfaringer

Hent bilagsrapport om KIH-projektet

Hent brochure om KIH-projektet

I perioden 2012-2015 har storskalaprojektet TeleCare Nord tilbudt telemedicinsk hjemmemonitorering til 1.124 nordjyske patienter med KOL. Erfaringerne fra projektet har dannet grundlag for landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL.

Som en del af TeleCare Nord-projektet har Region Nordjylland for første gang i Danmark indført hjemmemonitorering i den daglige drift i hele regionen. Projektet har haft til formål at generere vigtig ny viden om telemedicin i drift i stor skala, hvilket har dannet grundlag for den landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL.

Læs om den landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL

Viden om helbred involverer patienten

KOL-patienter har ofte kontakt til mange aktører på tværs af sundhedsvæsenet og den kommunale hjemmepleje i forbindelse med deres behandling og rehabilitering. I TeleCare Nord-projektet har patienterne fået it-udstyr med hjem, så de selv kan foretage målinger og følge op på deres helbredsmæssige udvikling. Hjemmemonitoreringen har haft til formål at understøtte pleje, behandling og aktiv patientinvolvering.

De informationer, som patienterne registrerer, bliver opsamlet i en fælles database, som alle relevante sundhedsprofessionelle aktører på sygehuset, hos den praktiserende læge og i kommunen har adgang til på forskellig vis. I projektet har kommunale medarbejdere i enten hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen haft ansvar for at tjekke data ugentligt og vejledt patienten i forhold til behandling, hvis data indikerede en forværring, herunder om behovet for besøg hos den praktiserende læge.

Økonomiske besparelser og større livskvalitet

TeleCare Nord blev gennemført med et blokrandomiseret forskningsdesign, hvor projektdeltagerne blev fordelt gennem lodtrækning i en inklusions- og kontrolgruppe. Sideløbende med hovedevalueringen af projektet har fire ph.d-studerende været tilknyttet TeleCare Nord for at bidrage til det samlede evalueringsgrundlag inden for sundhedsøkonomi, brugervenlighed, organisatorisk implementering og health literacy.

TeleCare Nord-projektet blev afsluttet i juni 2015, og den økonomiske evaluering af projektet viser, at besparelsen for patienter med svær KOL er 7.000 kr. pr. patient om året. Dette knytter sig til hospitalsindlæggelser og et mindre forbrug i primærsektoren. Omvendt vil den telemedicinske løsning til borgere med mild, moderat og meget svær KOL være forbundet med ekstraomkostninger i varierende grad.

Telemedicin til patienter med KOL skal derfor målrettes, hvis man både vil opnå en sundhedsøkonomisk gevinst og en effekt i kvalitetsjusterede leveår.

Af kvalitetsmæssige gevinster peger evalueringen på, at KOL-patienterne i projektet har oplevet en større livskvalitet og tryghed som følge af øget viden og mestring af egen sygdom.

Hent projektets resultater

Erfaringerne fra TeleCare Nord har bidraget til at kvalificere beslutningen om at udbrede telemedicin til borgere med KOL i hele landet inden 2020.

Region Nordjylland er gået i drift med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL.

  • Storskalaprojektet TeleCare Nord blev igangsat i 1. januar 2012 og afsluttedes 30. juni 2015

I perioden 2012-2014 har projektet Telepsykiatri afprøvet og udbredt videokonference mellem medarbejderne i psykiatrien for at styrke det tværsektorielle samarbejde og give bedre behandlingsforløb for voksne psykiatriske patienter.

Psykiatrien i Danmark er organisatorisk delt mellem regionerne, der varetager den psykiatriske behandling, og kommunerne, der har ansvar for den socialpsykiatriske indsats.

Projektet Demonstration og udbredelse af telepsykiatri består af et demonstrations- og udbredelsesprojekt, der undersøger potentialerne ved videokonferencer mellem regioner og kommuner. Videomøderne skal styrke det tværsektorielle samarbejde og give mere sammenhængende forløb for patienten.

Demonstrationsprojektet har afprøvet videomøder mellem sygehusafdelinger i voksenpsykiatrien og udvalgte kommuner fra hver region.

Udbredelsesprojektet har udbredt videokonferencer mellem regionernes psykiatriske sengeafsnit og ambulante voksenpsykiatriske enheder.

Transportbesparelser og en ændret mødekultur

Demonstrationsprojektet viser, at videomøder har resulteret i mere effektive arbejdsgange, så hver kommune i gennemsnit har frigivet 1,8 time pr. møde i form af mindre transporttid for medarbejderne.

Hent information om erfaringerne fra demonstrationsprojektet

Resultaterne fra udbredelsesprojektet viser, at der er sparet kørselsgodtgørelse og frigivet arbejdstimer til en værdi af 134.000 kr. i 2014 i voksenpsykiatrien.

Hent evalueringsrapporten for udbredelsesprojektet

Erfaringerne fra både demonstrations- og udbredelsesprojektet viser, at mødekulturen ændres med indførelsen af videokonferencer. Videokonferencer gør det lettere at planlægge møder, og møderne opfattes samtidig som mere effektive og disciplinerede, da der skal tages hensyn til deltagere via video.

  • Demonstrations- og udbredelsesprojektet blev gennemført i perioden 1. oktober 2012 til 31. december 2014

Som led i initiativ 1.1c i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd er der gennemført en opsamling af danske og udenlandske erfaringer med telemedicinsk hjemmemonitorering.

Erfaringsopsamlingen viser, at der eksisterer en lang række igangværende projekter i Danmark omhandlende telemedicinsk hjemmemonitorering. Evidensniveauet er imidlertid på nuværende tidspunkt for lavt til at drage generelle konklusioner om effekterne af telemedicinsk hjemmemonitorering. Det kan dog fremhæves, at der ikke findes negative kliniske effekter i de studier og projekter, som har indgået i erfaringsopsamlingen.

Erfaringsopsamlingen peger desuden på, at erfaringerne fra udlandet kun med forsigtighed kan overføres til danske forhold, idet sundhedsvæsenets organisering, den tekniske infrastruktur og geografiske afstande varierer fra land til land.

Den nationale koordinationsgruppe for telemedicin står bag erfaringsopsamlingen, som er udført af MTV-gruppen i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital i perioden maj til december 2014. Digitaliseringsstyrelsen er formand for koordinationsgruppen, der herudover består af KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, MedCom, National Sundheds-it samt repræsentanter fra de fem regioner og tre kommuner.

Telemedicinsk erfaringsopsamling

Hent rapporten ’Erfaringsopsamling i forbindelse med Udbredelse af Telemedicinsk Hjemmemonitorering’

Hent bilagsrapporten til erfaringsopsamlingen

En analyse af brugen af videotolkning og videomøder i sundhedsvæsenet peger på kvalitets- og effektiviseringsmæssige potentialer ved at øge anvendelsen af videotolkning- og møder i både kommuner og regioner.

Som led i Strategi for digital velfærd, initiativ 2.5 Øget service og effektivitet med videotolkning og -konferencer, er der i perioden december 2013 til april 2014 gennemført en analyse, der afdækker økonomiske og kvalitetsmæssige potentialer ved øget anvendelse af videotolkning og -konferencer i det kommunale og regionale sundhedsvæsen.

Analysen peger på, at man vil opnå højere faglighed og fleksibilitet i tolkningerne som konsekvens af mere professionel drift og nemmere adgang til kvalificerede tolke. Herudover peger analysen på, at indsatsrettede møder afholdt som videokonferencer kan blive kortere og mere strukturerede ved brug af video, og at fx udskrivningskonferencer, der i dag holdes over telefonen, i stedet kan afholdes over video. Dette giver en kvalitetsmæssig gevinst for både kommuner og sygehuse.

Analysen er gennemført af Rambøll Management Consulting/Implement Consulting Group.

Videotolkning og videomøder

Læs undersøgelsen om øget brug af videotolkning og møder samt bilag.

Hent rapporten om brug af videotolkning og videomøder

Hent bilag til analysen om brug af videotolkning og videomøder