Undervisning

Rapporter vedrørende undervisningsområdet offentliggøres løbende her på siden.

Rapporter vedrørende undervisningsområdet

En ny rapport viser, at der i skolen er et ønske om mere viden om, hvordan data kan klæde lærere og pædagoger på til at reflektere over deres undervisningspraksis. Samtidig efterspørger lærere og pædagoger i rapporten bedre retningslinjer for brugen af data.

Landets skoler anvender i stigende grad digitale læremidler og it-baserede værktøjer, der giver mulighed for at skabe både kvalitative og kvantitative data om elevernes udvikling. Såkaldte progressionsdata. Det er data, som lærere og pædagoger for eksempel kan bruge til evaluering og feedback til deres elever, i skolehjemsamarbejdet og til udvikling af egen og kollegers praksis.

For at blive klogere på, hvordan man kan arbejde med elevdata, har VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd gennemført udviklingsprojektet ’Data om elevers læring og progression’, som afsluttes med en rapport. Her har lærere og pædagoger bl.a. fortalt om deres behov til arbejdet med elevdata.

Lærere og pædagoger efterspørger bl.a. mere viden om, hvordan arbejdet med elevdata kan styrke undervisningen. Samtidig efterspørger de klare retningslinjer for håndtering af og adgang til data, samt at elevdata samles ét sted, hvor data formidles på en let forståelig og brugbar måde. Behovet som de danske lærere og pædagoger giver udtryk for, flugter med anbefalinger fra den internationale forskning.

Hent rapporten 'Data om elevers læring og progression'

Fakta

Udviklingsprojektet ’Data om elevernes læring og progression’ har bl.a. haft til formål at levere anbefalinger til, hvordan data om elevernes læring, progression og trivsel kan indsamles, kombineres og vises, så det understøtter, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Projektet er gennemført af et konsortium af VIVE og DPU (Aarhus Universitet) med EVA og Center for Sundhedssamarbejde (Aarhus Universitet) som underleverandør. VIVE har varetaget projektledelsen.

Projektet er gennemført i regi af indsatsen for it i folkeskolen med deltagelse af Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen. 

Læs mere om udviklingsprojektet

Deloitte har i perioden maj til november 2015 gennemført en analyse med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Kulturministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen som opdragsgivere. Analysen skulle sætte fokus på, hvordan der kan skabes bedre rammer og vilkår for produktion og deling af digitale læringsforløb i folkeskolen.

Analysen er udarbejdet i regi af initiativ 6.3 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, som skal afdække, hvordan det bliver nemmere for skoler, lærere og elever at anvende og dele digitale læremidler og undervisningsforløb.

Afrapporteringen viser en række barrierer for bedre deling og præsenterer et katalog af mulige løsningsmodeller, der kan imødekomme udfordringerne.

Der er i alt identificeret 14 barrierer, der fordeler sig på fire kategorier:

  1. Forretnings- og indkøbsmodeller
  2. Kultur og organisering
  3. Ophavsret
  4. Teknik og platforme

Derudover undersøges læreruddannelsens bidrag til bedre deling selvstændigt.

Med udgangspunkt i de identificerede barrierer opstiller Deloitte 11 løsningsforslag, der kan imødekomme de kortlagte barrierer. Løsningsforslagene spænder over en række områder fra ”Ændring af prisstruktur” og ”Aftale om beskyttet materiale” til ”Øget ledelsesfokus” og ”Kompetenceudvikling”.

Analysens resultater vil indgå i den videre indsats under Styregruppen for it i folkeskolen.

Hent afrapporteringen om bedre deling af digitale læremidler

Anvendelsen af digitale redskaber i undervisningen på gymnasier og almene voksenuddannelser (AVU) er udbredt og skaber, ifølge langt de fleste lærere, væsentlige faglige og pædagogiske gevinster i undervisningen. Det viser en analyse af digitale redskaber i undervisningen på gymnasie- og AVU-området, som Deloitte Consulting har gennemført for Undervisningsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen.

Ifølge analysen anvender den enkelte lærer i gennemsnit fire forskellige redskaber som led i forberedelse, gennemførelse af og opfølgning på undervisningen. Dette gøres særligt med lærer-til-lærer værktøjer, præsentationsværktøjer og dokumentdelingsværktøjer. De faglige og pædagogiske effekter, som langt størstedelen af lærerne oplever, relaterer sig særligt til muligheder for at organisere undervisningen på nye måder, introducere nye læringsaktiviteter, øge undervisningsdifferentieringen samt styrke elevaktiviteten.

En mindre ’bedste praksis’ gruppe på 3-8 pct. af de samlede lærere formår endog både at skabe mærkbare faglige og pædagogiske effekter samt at opnå en tidsbesparelse. Analysen konkluderer, at størstedelen af lærere i gymnasiet og på AVU-området vil kunne opnå samme anvendelsesmønstre som ’bedste praksis’ lærerne inden for en seksårig periode, hvis en række barrierer af blandt andet kompetencemæssig, kulturel og teknisk karakter håndteres. Analysen peger samtidig på, at de fleste lærere bruger en smule mere tid på anvendelse af digitale redskaber frem for analoge redskaber.

Om analysen

Analysen af digitale redskaber i undervisningen er gennemført i perioden april-december 2014 og bygger på to omfattende spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt skoleledere og lærere (992 lærere og 101 ledere har besvaret spørgeskemaerne) samt 66 kvalitative interviews med ’bedste praksis’ lærere.

Analysen er gennemført som led i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd 2013-2020, hvori der indgår en målsætning om, at elever og studerende i de relevante dele af uddannelsessystemet senest i 2018 anvender digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og læringen.

Mere information

Hent analysen af digitale redskaber i undervisningen

Hent bilag til analysen af digitale redskaber i undervisningen

Rigtig mange skoler bruger it og digitale læremidler i undervisningen, så eleverne kan lære eksempelvis matematik og dansk ved hjælp af digitale programmer og spil. Og det er en god idé ifølge en effektmåling, der er gennemført som led i regeringen og KL’s indsats for it i folkeskolen.

Den viser nemlig, at digitale læremidler øger elevernes motivation og giver lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen. Lærerne oplever samtidig, at digitale læremidler kan frigøre tid.

Undersøgelsen peger også på, at der er stor variation i anvendelsen af digitale læremidler på tværs af skoler og lærere. Der er derfor et væsentligt potentiale i at styrke, øge og kvalificere anvendelsen af digitale læremidler.

Resultaterne af effektmålingen skal bl.a. bidrage til at kvalificere den fremadrettede udmøntning af indsatsen for it i folkeskolen, der bl.a. omfatter en pulje til medfinansiering af kommunernes indkøb af digitale læremidler og en ny pulje til udvikling af prototyper af digitale læremidler.

Om effektmålingen

Effektmålingen er gennemført i første kvartal af 2014 og bygger på to spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt skoleledere og lærere (ca. 1.425 lærere og 435 skoleledere har besvaret spørgeskemaerne) samt 194 kvalitative interviews med lærere. Effektmålingen baserer sig i vid udstrækning på de oplevede effekter af at anvende digitale læremidler i undervisningen.

Effektmålingen er gennemført som led i regeringen og KL’s indsats for it i folkeskolen, der har til formål at styrke og øge anvendelsen af it i folkeskolen. Rambøll Management Consulting og Boston Consulting Group har gennemført effektmålingen på vegne af styregruppen for it i folkeskolen, der består af Undervisningsministeriet/UNI•C - Styrelsen for it og læring, Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen, KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hent undersøgelsen om effektmåling af digitale læremidler i folkeskolen

I første halvdel af 2014 er der gennemført en analyse af potentialerne ved digitalisering af skriftlige prøver i folkeskoler, gymnasier og almene voksenuddannelser. Analysen er gennemført som led i initiativ 5.3 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, der sætter fokus på en samlet indsats for digitalisering af skriftlige prøver på tværs af uddannelsessystemet, så elever og studerende møder et tidssvarende prøvesystem, som afspejler de arbejdsformer, elever og studerende vil møde på arbejdsmarkedet.

KL, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen står bag analysen, som er udført af Deloitte. Fokus for analysen har været at kortlægge den nuværende anvendelse af digital prøveafvikling, vurdere løsningskoncepter for digital prøveunderstøttelse samt at undersøge kvalitets- og effektiviseringspotentialer ved at digitalisere prøver i folkeskoler, gymnasier og i almene voksenuddannelser.

Resultaterne af analysen peger på, at der er mærkbare kvalitets- og effektiviseringspotentialer ved at indføre digitale skriftlige prøver på de tre uddannelsesområder. Samtidig argumenterer rapporten for, at det er nødvendigt at foretage en række prioriteringer, inden digital prøveafvikling indføres på de tre uddannelsesområder. Det omfatter blandt andet, i hvor høj grad der skal gøres brug af standardiserede digitale prøveløsninger på markedet, hvor stor en samtidig belastning en digital prøveløsning skal kunne håndtere samt om, hvor robust en løsning skal være i forhold til ændrede prøveformer i fremtiden.

Analyse og bilag

Hent rapporten om digitale skriftlige prøver

Hent bilag 1-7 om digitale skriftlige prøver

Hent bilag 9 om digitale skriftlige prøver

Siden vedtagelsen af den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd i efteråret 2013 har Undervisningsministeriet, KL, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Digitaliseringsstyrelsen arbejdet på at realisere initiativ 6.1 i strategien om en fælles brugerportal for folkeskolen.

I oktober 2014 nåede parterne bag det fællesoffentlige brugerportalsinitiativ til enighed om et endeligt løsningskoncept for initiativet og fastlagde såvel de styringsmæssige som de økonomiske rammer frem mod endelig udbredelse til alle landets folkeskoler. Aftalen blev blandt andet indgået på baggrund af en foranalyse af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group, der blev gennemført i to dele i henholdsvis forår og sommer/efterår 2014. Den første foranalyse blev offentliggjort på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside i juni 2014.

I anden del af foranalysen er resultaterne fra første del kvalificeret og uddybet, og der er udarbejdet anbefalinger til et endeligt løsningskoncept og økonomi herfor. Mest væsentligt konkluderer rapporten, at der er behov for at etablere en løsning, der har fokus på kernefunktionaliteter til understøttelse af folkeskolens brugere. Endvidere konkluderer rapporten, at den mest hensigtsmæssige understøttelse af disse funktionaliteter vil ske ved etablering af en fællesoffentlig it-infrastruktur samt fællesoffentlige standarder for informationsoverførsel, der muliggør kommunal anskaffelse af lokale, sammenhængende it-systemer.

Som led i initiativet skal alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 have påbegyndt en udbredelse af it-løsningerne, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel, og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af 2017. Initiativet understøtter ligeledes, at der kan etableres en samlet adgang til kommunikation for forældre på tværs af dagtilbuds- og folkeskoleområdet, idet kommunerne får mulighed for at koble dagtilbudsområdet til kommunikationsløsningerne.

Mere information

Hent første del af foranalysen for brugerportalsinitiativet

Hent Rambøll Management og Implement Consulting Groups rapport for anden del af foranalysen for brugerportalsinitiativet

Hent bilag til anden del af foranalysen for brugerportalsinitiativet

Med afsæt i disse anbefalinger har parterne udarbejdet en aftaletekst og et finansieringsbilag, der specificerer, hvad løsningen skal kunne, og hvorledes finansiering og styring af udvikling og drift styres.

Hent aftaletekst om brugerportalinitiativet

Hent finansieringsbilaget til aftaletekst om brugerportalinitiativet

Siden vedtagelse af den fællesoffentlige strategi for digital velfærd i efteråret 2013 har Undervisningsministeriet, KL, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Digitaliseringsstyrelsen arbejdet på at realisere initiativ 6.1. i Strategi for digital velfærd om en fælles brugerportal for folkeskolen. Første skridt i denne realisering er en foranalyse vedrørende brugerbehov og markedsvurdering, som Rambøll Management Group og Implement Consulting Group har gennemført for parterne.

Hent foranalysen for brugerportal

Foranalysen har belyst brugerbehov samt identificeret, hvilke af disse behov en fremtidig brugerportal med fordel kan dække.

Foranalysen har endvidere vurderet markedets modenhed – på kort og på længere sigt – i forhold til at kunne levere løsninger, der dækker de funktioner, der er identificeret som en del af brugerbehovsanalysen. Markedsvurderingen vurderer endvidere, hvordan det er mest oplagt for den offentlige sektor at tilvejebringe disse funktioner.

På baggrund heraf er der i analysen optegnet et diskussionsoplæg for en række scenarier for fremtidige brugerportalsløsninger.

Initiativets parter har på baggrund af rapporten fastlagt et koncept for brugerportalsinitiativet.

Hent notat om koncept for brugerportal

Parterne har på denne baggrund i Aftale om Kommunernes økonomi for 2015 indgået en aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen fra skoleåret 2016/17. Løsningen etableres som fællesoffentlig it-infrastruktur, hvortil kommunerne kan indkøbe og tilkoble digitale løsninger, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i skolen.

Læs aftalen på Finansministeriets hjemmeside

Det er endvidere hensigten, at det skal være muligt for kommunerne at tilkoble kommunikationsløsninger på dagtilbudsområdet fra skoleåret 2016/2017, så familierne oplever, at der er én indgang til kommunikation om børnene i både skole og dagtilbud.

Der er endnu ikke indgået aftale om den samlede økonomi for den fremtidige brugerportalsløsning. Parterne arbejder videre med en uddybning af løsningen og økonomi herfor frem til efteråret 2014.

Der er gennemført en kortlægning af digitale redskaber i dagtilbud i perioden november 2013 til januar 2014. Kortlægningen er gennemført som led i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, der blandt andet har fokus på at udbrede digitale løsninger på børneområdet. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Undervisningsministeriet, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen har været opdragsgivere på analysen, som er udført af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group.

Kortlægningen viser, at dagtilbud på tværs af landet oplever positive faglige og pædagogiske effekter ved anvendelse af it og digitale medier på dagtilbudsområdet. I løbet af de sidste to til tre år har udviklingen taget særligt fat i takt med udbredelsen af tablets og stabilt højhastighedsbredbånd.

Undersøgelsen finder, at effekten især viser sig blandt dagtilbud, som er på forkant med anvendelsen af digitale redskaber og har integreret disse i særligt stort omfang i hverdagen. Digitale ’ildsjæle’ og fokus fra dagtilbuddets ledelse er samtidig afgørende faktorer, når digitalisering skal skabe effekter i det enkelte dagtilbud, konkluderer kortlægningen. Undersøgelsen peger derfor på et potentiale i at målrette brugen af digitale redskaber i pædagogikken og didaktikken, som også kan være med til at kvalificere de indkøb, der foretages i stor stil i landets dagtilbud.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er staten og kommunerne blevet enige om, at der fremadrettet skal skabes yderligere viden om, hvorledes digitale redskaber i dagtilbud kan bidrage til faglige og pædagogiske effekter.

Hent rapporten ’It og digitale medier er kommet for at blive’