Uddannelsesmateriale

Vi vil gerne forbedre webtilgængeligheden. Derfor har vi sat gang i et projekt, som skal udbrede området på relevante danske uddannelser.

Vi har været i dialog med en række uddannelsesinstitutioner og fået lavet noget materiale til undervisning. Det er delt op i tre specifikke fagpakker og pakket i zip-filer. Filerne er meget store, så download kan tage lidt tid.

Humaniora og kommunikation

Denne fagpakke retter sig mod underviserer på både mellemlange og lange uddannelser inden for kommunikations- og humanioraområdet. Materialet klæder primært de studerende på, der i starten af deres arbejdsliv bliver ansat i stillinger, hvor de skal producere og publicere store mængder af tekstfiler, som skal gøres tilgængelige i overensstemmelse med WCAG-standarden.

Modulet består af syv undervisningslektioner samt opsamlende materiale.

Hent forløbsbeskrivelse, Humaniora og kommunikation

Hent undervisningsmateriale, Humaniora og kommunikation

Samfundsvidenskab og økonomi

Denne fagpakke retter sig mod undervisere på lange uddannelser inden for det politiske eller økonomiske felt eksempelvis cand.polit., cand.scient.pol. eller cand.merc. Materialet belyser primært it-tilgængeligheds- og handicapområdet ud fra politiske vinkler med bl.a. konventioner, direktiver og lovgivning i fokus. Modulet består af seks undervisningslektioner, øvelser og en skriftlig opgave.

Hent forløbsbeskrivelse, Samfundsvidenskab og økonomi

Hent undervisningsmateriale, Samfundsfag og økonomi

It-teknik

Denne fagpakke retter sig mod undervisere på tekniske uddannelser, hvor de studerende skal arbejde med f.eks. programmering, CMS eller it-løsninger. Materialet giver de studerende en grundlæggende indføring i teknisk it-tilgængelighed. Modulet består af syv undervisningslektioner samt skriftlige opgaver.

Hent forløbsbeskrivelse, It-teknik

Hent undervisningsmateriale, It-teknik

Tværgående materiale

Hent undervisningsmateriale, Tværgående