Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Efter de gældende regler skal nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, og Europa-Parlamentsvalg, indsamle vælgererklæringer gennem den digitale løsning vaelgererklaering.dk. Lovforslaget skaber det nødvendige lovgrundlag for idriftsættelsen af en ny portal til brug for indsamlinger af vælgererklæringer.

Efter de gældende regler skal nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, og Europa-Parlamentsvalg, indsamle vælgererklæringer gennem den digitale løsning vaelgererklaering.dk. Den tidligere regering, Lars Løkke III, indgik en politisk aftale med S, DF, RV, E, SF og ALT om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Lovforslaget skaber det nødvendige lovgrundlag for idriftsættelsen af en ny portal til brug for indsamlinger af vælgererklæringer.

Lovforslaget

Med lovforslaget ændres den eksisterende procedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til et nyt portalsystem. Med et portalsystem vil de nye partiers indsamling af vælgererklæringer fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en portal). På denne portal vil vælgerne frit kunne vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det vil således ikke længere være nødvendigt – som det er tilfældet efter den gældende procedure – at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en vælgererklæring.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Lovforslaget vil hermed skabe det nødvendige lovgrundlag for, at der kan idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af vælgererklæringer. Derudover indeholder lovforslaget for at sikre klare regler og gennemskuelige procedurer en række teknisk prægede justeringer af reglerne for godkendelse af partinavne med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.

Lovteksten

Afsnit 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer, som er beskrevet i afsnit 3.1.2.1, indebærer, at der skal udvikles et nyt it-system, der kan erstatte det nuværende. Staten skal således afholde omkostninger til forundersøgelse, etablering, drift og vedligeholdelse til et nyt digitalt portalsystem.

Social- og Indenrigsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af de overordnede formål, der forfølges med lovforslaget, bl.a. med henvisning til, at partiernes indsamling af vælgererklæringer med den nye portalløsning fremover vil fremgå af en samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, og at det i øvrigt er hensigten, at den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer bliver mere brugervenlig for både partierne og vælgerne.

Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale procedure tilrettelægges. Det forudsættes, at al kommunikation mellem systemet og borgeren vil foregå gennem systemet eller via Digital Post. Med den foreslåede ordning har Social- og Indenrigsministeriet endvidere lagt op til, at den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring afgrænses på baggrund af en behovsmæssig vurdering, således at den kun tilbydes de grupper, der ikke kan anvende den digitale procedure, enten fordi de ikke er tilmeldt Digital Post, eller fordi deres valgret ikke kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling i stor udstrækning efterleves, da den foreslåede ordning i lovforslaget er baseret på, at de alternative papirprocedurer begrænses mest muligt af hensyn til, at der kan ske automatisk sagsbehandling, bl.a. i forhold til automatiske meddelelser til brugerne osv.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er den foreslåede ordning i lovforslaget baseret på eksisterende begreber og genbrug af data. F.eks. er valgret til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg knyttet op på regulering om bopælsregistrering i lov om Det Centrale Personregister.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til afsnit 3.3.1 og 3.3.2 om hjemmel til behandling af oplysninger henholdsvis databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter. Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget foreslås, at der fastsættes hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, eller af en eller flere af procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring, som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler herfor. En sådan suspension kan f.eks. være nødvendig, hvis der er risiko for kompromittering af vælgernes persondata eller lignende. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 4 og 7), og § 2, nr. 15 (EuropaParlamentsvalglovens § 11 b, nr. 6 og 7), med tilhørende bemærkninger.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den nye portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer i stor udstrækning vil benytte eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder CPR, NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og Digital Post.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet formålet med lovforslaget er at etablere et nyt portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer, der følger de nyeste standarder for it-sikkerhed og i øvrigt understøtter proceduren for indsamling af vælgererklæringer på en sådan måde, at snyd og omgåelse kan undgås. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.3.2 om databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.