Fagministeriet bør være opmærksomt på, hvordan lovforslaget udformes, så det kan understøtte anvendelsen af it-løsninger. Det er således væsentligt at være opmærksom på, om det er muligt at anvende digitale løsninger. Digitalisering kan være et middel til at give borgere og virksomheder en bedre offentlig service af høj kvalitet. Omvendt er brug af it og ny teknologi ikke et mål i sig selv.
Fagministeriet bør vurdere, om lovforslaget indebærer konsekvenser i forhold til eksisterende it-systemer eller udvikling af nye it-systemer. Det bør beskrives, om lovforslaget kræver tilpasning af eksisterende it-systemer eller udvikling af nye it-systemer. Såfremt der er tale om et statsligt it-system, bør statens it-projektmodel følges, og det bør fremgå, hvis it-løsningen er omfattet af Statens It-råds procedure for henholdsvis projekter til 10 og 60 mio. kr. jf. Statens budgetvejledning 2016 afsnit 2.2.18.2 Forelæggelse for It-projektrådet og afsnit 2.2.18.3 Forelæggelse for Finansudvalget.
Desuden bør fagministeriet være opmærksomt på, om eventuelle ændringer af it-understøttelsen på myndighedens område som følge af lovforslaget kan have afledte effekter for øvrige myndigheders it-systemer, som måtte være afhængige af data eller funktionalitet fra disse systemer.
De samlede implementeringskonsekvenser bør så vidt muligt kvantificeres. Det kan derfor være relevant at uddybe fakta i lovforslaget, herunder omkostninger til it-systemer/sagsbehandlingssystemer. Her kan det være hensigtsmæssigt at indsamle viden fra eksterne parter, herunder sagsbehandlere i den administrerende myndighed og it-leverandører til de eksisterende systemer. Bemærk, at det ikke bør beskrives nærmere, hvordan de konkrete it-systemer skal udvikles, herunder tekniske valg vedrørende open source, cloud-teknologi med videre.
Endelig bør det vurderes og beskrives, om lovforslagets genstandsfelt giver anledning til overvejelser om forholdet til forvaltningsretten, fx i forhold til gennemførelse af partshøring, sagsoplysning med videre.