En kommerciel visningsklient er en privat aktør, som udstiller en brugergrænseflade, der viser post fra offentlige myndigheder. Herudover kan man vælge også at vise post fra private afsendere, fx banker og forsikringsselskaber. Som kommerciel visningsklient kan man vælge, om man både vil stille sin løsning til rådighed for borgere (CPR-nummer) og virksomheder (pr. CVR-nummer) eller kun en af disse målgrupper.