Opsamling på Temadagen om dataopmærkning af Digital Post

Digitaliseringsstyrelsen har afviklet temadag om dataopmærkning af Digital Post. Her blev erfaringer, viden og værdien af dataopmærkning af Digital Post drøftet.

Den 10. oktober 2018 var 20 myndigheder samlet til temadag om dataopmærkning af Digital Post. Målet for dagen var at udbrede erfaringer og skitsere muligheder for at optimere den digitale posthåndteringen i mange myndigheder.

Præsentationerne fra dagen skitserer ret konkret indhold fra dagen, og kan med fordele læses, hvis man ønsker en status. Ønsker du yderligere information om dataopmærkning af Digital Post-meddelelser, kan du kontakte os eller læse mere her på sitet og i den vejledning, der knytter sig til opgaven med at opmærke, og få gavn af de metadata, som myndigheder sender med Digital Post meddelserne.

Vejledning om attentionformatet i Digital Post finder du her

Temadagens indhold

Dagen havde fokus på cases og erfaringer fra myndigheder, der opmærker eller arbejder med at fordele Digital Post via attentionformatet. Der var præsentationer fra:

Hedensted og Odense Kommune

Fra Hedensted Kommune fortalte Jesper Overgaard om deres metadataopmærkning af udgående post fra ESDH samt behovet for fællesoffentlig fokus og erfaringerne med at arbejde med opmærkning. Birgitte Hjelm Paulsen fra Odense Kommune viste en live håndtering af, hvordan de arbejder med at opmærke og håndtere deres indgående digitale post. 

Rigspolitiet 

Fra Rigspolitiet præsenterede Peter Holm hvordan og hvilke metadata de i dag påfører Børne- og straffeattester, i attention.xml formatet, når de anvender Digital Post. Myndigheder kan anvende muligheder i dag og sikre en optimal og sikker håndtering af disse meddelelser.

Frederiksberg Kommune

Fra Frederiksberg Kommune holdt Anders Krabbe Møller oplæg om deres håndtering og anvendelse af metadata til bl.a. deres interne fordeling af straffeattester ved hjælp af en softwarerobot (RPA). 

Opmærkning i Næste generation Digital Post

Det sidste oplæg var af Digitaliseringsstyrelsen, der introducerede mulighederne med dataopmærkning i Næste generation Digital Post, hvor der kommer et nyt meddelelsesformat (MeMo). 

Undervejs på dagen var der drøftelser af, hvilke meddelelser der bør opmærkes, og de muligheder og udfordringer der knytter sig til opmærkningen.