Tekniske vejledninger og snitflader

Ved omlægningen til den nye Digital Post-løsning vil der løbende blive udarbejdet tekniske vejledninger samt snitfladespecifikationer til hjælp for myndigheder og leverandører.

Digitaliseringsstyrelsens tekniske vejledninger og snitfladespecifikationer er primært tiltænkt myndigheder og deres it-leverandører, som skal tilslutte sig den nye løsning.

Beskrivelserne skal gøre myndighederne klar til at sende og modtage meddelelser via den nye Digital Post-løsning.

Der vil løbende frem mod go-live blive tilføjet vejledninger samt snitfladespecifikationer. Det er relevant for myndigheder og deres leverandører at holde sig ajour med de enkelte snitflader på siden her. Digitaliseringsstyrelsen sender løbende nyhedsbreve og orienterer om overgangen.