Om løsningen

Med den nationale eID-gateway er Danmark nu integreret med de øvrige 30 EU-/EØS-landes nationale eID-løsninger, og brugere fra disse lande kan bruge deres nationale eID til at logge ind på en dansk selvbetjeningsløsning.

Nye EU-lovkrav 

Fra 29. september 2018 er der nye EU-lovkrav til offentlige selvbetjeningsløsninger, som kræver NemID, og som kan være relevante at bruge for virksomheder og borgere fra andre EU- eller EØS-lande. eIDAS-forordningen stiller krav til, at relevante onlinetjenester kan tilgås med et eID (elektronisk identifikation) fra andre EU-/EØS-lande, og at medlemsstaterne anerkender hinandens eID.

Det betyder, at alle danske myndigheder skal tilpasse de af deres selvbetjeningsløsninger, der kan være relevante for borgere med bopæl i andre EU/EØS-lande og for virksomheder etableret i andre EU-lande.

eIDAS-forordningen stiller krav til, at medlemsstaterne anerkender hinandens eID-løsninger. For at bistå de danske myndigheder med autentifikationen af udenlandske eID har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en såkaldt national eID-gateway, som myndighederne kan integrere deres selvbetjeningsløsninger til, såfremt de er relevante for EU-/EØS-borgere, der ikke er bosat i Danmark. Digitaliseringsstyrelsen står for driften af den danske eID-gateway.

Gatewayen vil kommunikere med de europæiske eID-løsninger og dermed facilitere anerkendelse af eID for borgere og medarbejdere fra andre europæiske medlemslande.

Hvad skal den udenlandske bruger have adgang til?

Der er ikke krav om, at den udenlandske bruger skal kunne betjene sig digitalt. eIDAS-forordningen regulerer alene anerkendelse af eID på tværs af grænser, og stiller dermed krav om, at medlemsstaterne anerkender hinandens autentifikation.

Det er op til den enkelte myndighed at vurdere, om og i givet fald hvordan en borger, der har benyttet anden identifikation end NemID, mest hensigtsmæssigt bliver betjent efter autentifikation.

Den enkelte myndighed skal anerkende det udenlandske eID, men afgør selv ud fra sine egne forretningsmæssige behov, om det giver mening at integrere dybere i egne løsninger med henblik på at betjene den udenlandske bruger i selve løsningerne.

Forordningen gælder kun grænseoverskridende selvbetjeningsløsninger, der kan være relevante at benytte for brugere, som ikke bor i Danmark. Præcis hvilke, vil bero på den enkelte myndigheds skøn.

Eksempelvis vurderes Optagelse.dk at have klar grænseoverskridende relevans, da studerende fra andre EU-/EØS-lande her har mulighed for at søge optagelse på en dansk uddannelse.

I den anden ende af spektret vurderes ’Søg boligstøtte’-løsninger ikke at have grænseoverskridende relevans, da boligstøtte kun tildeles borgere, der har bopæl i Danmark. Tilsvarende er der tjenester, som pga. lovgivningen ikke er relevante for udlændinge. Det gælder fx ’Skilsmisse’-løsninger, som altid skal søges i det land, hvor man har bopæl.

Læs mere om, hvad forordningen betyder

 

""