Vejledning til myndigheder

I Digitaliseringsstyrelsen arbejdes der på implementeringen af eIDAS- og Single Digital Gateway forordningerne.

Såfremt en offentlig myndighed ønsker at tilbyde log-in mulighed for EU/EØS-brugere med ikke-dansk eID er der de to nedenstående muligheder:

• Integration via Nemlog-in

• Direkte tilslutning til eID-gateway

Integration via Nemlog-in

Som led i implementeringen af Single Digital Gateway-forordningen, arbejdes der frem mod at koble NemLog-in med den danske eID-gateway. I fremtiden vil offentlige myndigheder, som udbyder digitale selvbetjeningsløsninger, derfor kunne modtage et eID via deres eksisterende integration til NemLog-in. Integrationen forventes at være klar H2 2025. 

Tilslutning til eID-gateway

Alternativt skal danske myndigheder, der ønsker det eller som er omfattet af Single Digital Gateway-forordningen, foretage en integration til den danske eIDAS-infrastruktur for deres selvbetjeningsløsning (eID-gateway).

For myndigheder, der ønsker at tilslutte en selvbetjeningsløsning til eID-gateway, henvises til vejledningen på Digitalisér.dk.

eID-gateway på Digitalisér.dk 

Læs tilslutningsvejledningen for eID-gateway på digitalisér.dk

Se driftsstatus for eID-gateway på digitalisér.dk