Status på MitID-projektet

Kontrakten for NemID udløber, og vi er i gang med at forberede afløseren.

Funktionaliteterne i NemID fordeles på 2 projekter:

  • NemID til borgere bliver afløst af MitID, som udvikles i samarbejde med de danske pengeinstitutter.
  • NemID til erhvervsbrugere udvikles som en del af det kommende NemLog-in. Læs mere om NemLog-in.

Disse sider handler om MitID.

MitID-projektet her og nu

15. marts 2019 offentliggjordes navnet på den leverandør, som skal udvikle og drifte MitID. Udbuddet blev vundet af Nets, som stod bag tilbuddet med det bedste forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed og pris. Udviklingsarbejdet er nu i gang. 

Læs pressemeddelelsen

Implementering

Nu kan MitID begynde at tage form, og sideløbende kan implementeringen planlægges. Ifølge planen begynder brugerne at tage MitID i brug fra sommeren 2021 og året ud. Mens MitID tages i brug, vil NemID og MitID fungere side om side. NemID lukkes først, når MitID er fuldt implementeret.

Detaljerne omkring implementeringen af MitID konkretiseres i takt med, at løsningerne udvikles og de tekniske snitflader defineres. Implementeringssitet er målrettet tjenesteudbydere og brugerorganisationer, og her deles alle relevante informationer om de forestående ændringer, efterhånden som de lægges fast.

Gå til implementeringssitet

Erhvervsdelen

Vil du læse om erhvervsdelen af NemID, så gå til siderne om NemLog-in