Informationsmøde for private tjenesteudbydere om overgangen fra NemID til MitID

MitID-programmet inviterer til online-møde 10. juni kl. 10:30.

I forbindelse med overgangen fra NemID til MitID i maj 2021 inviterer MitID-programmet til et møde for private tjenesteudbydere. Her kan I som virksomhed få mere at vide om, hvad det konkret betyder for jer, og hvad I skal gøre for fortsat at kunne autentificere jeres brugere.

Informationsmødet finder sted den 10. juni 2020 fra kl. 10:30-12:00 som et online-møde. Mødet er kun for ikke-offentlige virksomheder.

Indhold

Mødets indhold ser således ud:

  • Hvordan bliver MitID opbygget og hvorfor?
  • Hvad betyder det for private tjenesteudbydere?
  • Hvordan og hvornår kommer overgangen fra NemID til MitID til at foregå?
  • Hvad skal I gøre herfra?

Mødets sidste del bliver en kort præsentation af de certificerede brokere. Det er igennem brokerne, at virksomheder kan få adgang til MitID.

Tilmelding

Deltagelse kræver tilmelding. Skriv til med navnene på de, der deltager, og fra hvilken virksomhed.

Sidste frist for tilmelding er den 4. juni 2020 kl. 14.