Om det nye Digital Post
Danmark skal have ny Digital Post-løsning, som tages i brug i sensommeren 2021.
Digitaliseringsstyrelsen udvikler netop nu en ny Digital Post-løsning i samarbejde med kommuner og regioner for at sikre, at sikkerheden og brugervenligheden fortsat er i top.
Den offentlige sektor kommer til at få et øget ejerskab til den nye Digital Post-løsning, hvilket giver en større fleksibilitet til at kunne tilpasse løsningen til fremtidige behov og sikre en bedre sammenhæng til andre offentlige it-løsninger.
Det nye Digital Post kommer i høj grad til at minde om den nuværende løsning. Det overordnede mål er, at de mange borgere og virksomheder, der i dag anvender Digital Post, vil opleve en forbedret, sammenhængende og lettilgængelig it-løsning, hvor brugervenligheden er i top. Ønsket er, at der for den almindelige bruger ikke vil ske store ændringer i måden, Digital Post bruges på, men at servicen og mulighederne bliver bedre og flere.
Læs mere om hvorfor der kommer en ny løsning her