NemHandel til virksomheder

Der findes forskellige NemHandel-løsninger, alt efter om du sender få eller mange fakturaer. Du kan her læse om de forskellige muligheder for NemHandel.

NemHandel som indtastningsløsning

Sender du kun få fakturaer til det offentlige, så kan du ofte klare dig med en simpel og prisbillig løsning til NemHandel. Digitaliseringsstyrelsen har en gratis fakturablanket på virk.dk, som overholder de gældende standarder for at fakturere det offentlige. Fakturablanketten bruges især af helt små virksomheder, som kun sender et begrænset antal fakturaer til det offentlige.

Find fakturablanketten på virk.dk

NemHandel-programmer til økonomisystem

Har du allerede et økonomisystem, som kan skabe fakturaer i det rigtige format (OIOUBL), men ikke sende dem? Så kan du bruge Digitaliseringsstyrelsen eget NemHandel-program gratis. Programmet samler dine fakturaer op og sender dem direkte til dine kunder.

Læs mere om NemHandelsprogrammet og hent det på virk.dk

Sender du også fakturaer til private kunder, findes der flere private leverandører, der gratis eller mod mindre betaling, udbyder portal- og indtastningsløsninger, som gør din virksomhed i stand til at fakturere elektronisk. Løsninger af denne type har ofte lidt flere funktionaliteter end Fakturablanketten og NemHandel-programmet.

Find en NemHandel-leverandør på IBIZ-Centers hjemmeside

NemHandel direkte fra økonomisystem

Sender du mange fakturaer eller har behov for at sende andre NemHandel-dokumenter, kan det være en fordel med en integreret NemHandelsløsning, så du kan sende direkte fra dit økonomisystem.

Flere økonomisystemer kan både skabe og sende fakturaer i det rigtige format og har indbygget mulighed for forsendelse. Spørg din systemleverandør, hvis du er i tvivl om dit økonomisystem kan sende NemHandel-dokumenter.

Hent folderen og læs meget mere om de tekniske muligheder i NemHandel

NemHandel via serviceleverandør

Foretrækker du en samlet serviceløsning, og ikke selv ønsker at stå for den tekniske del, så tilbyder flere virksomheder løsninger, der kan integreres med dit eksisterende økonomisystem. Dette er en fordel, hvis du både vil sende og modtage NemHandel-dokumenter og ikke ønsker at udvikle dit eksisterende økonomisystem.

Find en NemHandel-leverandør på IBIZ-Centers hjemmeside