Vejledning og support til NemID Identitetssikring

Dine ID-oplysninger i NemID skal være opdaterede, før du kan få MitID. Der kan dog være forskel på, om du skal gøre noget aktivt eller ej, da det afhænger af, hvordan dit NemID er blevet udstedt. Hvis du skal opdatere ID-oplysninger via NemID nøgleappen, vil du modtage et brev fra Digitaliseringsstyrelsen via digital post.

Opdater dine ID-oplysninger

NemID er i tidens løb blevet udstedt på forskellige måder. Det er ikke alle udstedelser, der lever op til de krav, der gælder for MitID. Det vil primært være NemID, der er udstedt online, eller nogle af de NemID, der er udstedt af banker.

Den nemmeste måde at opdatere dine oplysninger på er at bruge NemID nøgleapp.

Du skal bruge:

  • Dansk pas med chip. Det gælder som hovedregel pas, som er udstedt efter den 1. januar 2012. Når passet bliver scannet, tjekker appen i Rigspolitiets systemer, at passet er gyldigt.
  • En smartphone, der kan aflæse en chip (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone 7 og opefter

Opdatér dine ID-oplysninger nemt og hurtigt via NemID nøgleapp. Før du går i gang, skal du sørge for, at appen er opdateret til den seneste version i App Store eller Google Play.

Sådan opdaterer du dine oplysninger:

  1. Åbn NemID nøgleapp
  2. Tryk på ”opdater her”
  3. Log ind med NemID
  4. Scan dit pas med din smartphone. Vejledning fremgår i appen

Når du har opdateret dine ID-oplysninger, er du klar til at få MitID. Du får automatisk besked i din net- eller mobilbank, når du er logget ind, og når det er din tur. Der kan godt gå noget tid, men du skal ikke foretage dig noget, før du modtager beskeden.

Hvis du ikke har NemID nøgleappen kan du hente den i App store eller Google Play Butik.

Du kan kun opdatere dine ID-oplysninger gennem NemID nøgleapp, hvis du har en telefon, der kan aflæse chippen i dit pas, og har et pas, der er udstedt efter 1. januar 2021. Hvis du ikke har det, skal du blot vente, indtil du senere i 2021 eller i 2022 modtager mere information fra Digitaliseringsstyrelsen om, hvad du ellers kan gøre.

Læs mere om opdatering af ID-oplysninger på borger.dk/ID.

Sådan opdaterer du dine ID-oplysninger

Se her, hvordan du opdaterer dine ID-oplysninger i NemID nøgleapp: 

 

 

Sådan scanner du chippet i dit pas

Se her, hvordan du scanner chippen i dit pas:

 

 

Sådan scanner du koden i dit pas

Se her, hvordan du scanner koden i dit pas: 

 

 

Hvor kan jeg få hjælp?

Har du brug for hjælp og vejledning, eller har du spørgsmål til opdatering af ID-oplysninger, kan du læse mere på borger.dk/ID.

Du kan også kontakte supporten.

Supporten kan kontaktes på:

Telefon: 33 98 00 12

Telefontid:

Mandag-fredag: kl. 08:00-20:00

Lørdag og søndag: kl. 10:00-16:00.

Skriv til os:

E-mail: