Nye styringsrammer giver plads til fleksibilitet

I forbindelse med lanceringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 har Digitaliseringsstyrelsen, i tæt samarbejde med strategiens øvrige parter, givet styringen af strategien et serviceeftersyn.

Behov for central koordinering og fleksible rammer

Porteføljestyregruppen er det øverste fællesoffentlige organ, der træffer beslutninger om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi på tværs af dens mange initiativer. På porteføljestyregruppens første møde i august var et af de første punkter på dagsordenen fastlæggelsen af nye og mere fleksible rammer for, hvordan beslutninger om styringen af og opfølgningen på strategien skal træffes i den kommende strategiperiode.

Baggrunden var ifølge Louise Palludan Kampmann, kontorchef for Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Styring af Digitaliseringsstrategien, at det var nødvendigt at se styringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi efter i sømmene:

”I den tidligere strategi blev alt for mange projektnære beslutninger truffet af porteføljestyregruppen”, siger hun. ”Det bremsede initiativernes muligheder for bedst muligt at justere deres projekter, og det overbebyrdede porteføljestyregruppen med sager. Målet med de nye rammer har derfor været at give så meget beslutningskraft som muligt til ejerne af initiativerne i strategien.”

Da strategien indeholder en lang række initiativer på tværs af både staten, regioner og kommuner, stiller strategien på den ene side høje krav til den centrale koordinering. På den anden side vil der i løbet af strategiperioden blive udarbejdet analyser, som gør myndighederne klogere på den retning, som digitaliseringen af den offentlige sektor bør tage.

Samtidig kan den hastige teknologiske udvikling i løbet af de år, digitaliseringsstrategien løber, give nye muligheder, som myndighederne skal gives gode muligheder for at gribe. Derfor skulle de nye styringsrammer balancere behovet for en fokuseret koordinationsindsats med hensynet til fleksibilitet, innovation og gode muligheder for decentral beslutningstagning.

Porteføljestyregruppen sætter retningen

Det bliver porteføljestyregruppens primære ansvar at sikre strategiens overordnede fremdrift og træffe justerende beslutninger om den strategiske retning. Det vil ske med udgangspunkt i kvartalsmæssige statusrapporteringer om blandt andet initiativernes økonomi, milepæle, risici og leverancer.

Ifølge Louise Palludan Kampmann bliver det også en central opgave for porteføljestyregruppen at have blik for sammenhængen mellem strategiens initiativer, særligt hvad angår afhængigheder, som går på tværs af initiativer eller myndigheder:

”Porteføljestyregruppen er ansvarlig for gennemførelsen af digitaliseringsstrategien”, understreger hun. ”Derfor skal den blandt andet sikre en hensigtsmæssig risikostyring blandt andet hvad angår de afhængigheder, der er mellem flere af strategiens initiativer, og som har en afgørende betydning for at få den samlede strategi i mål. Det kan fx være standarder for deling af data eller afhængigheder mellem leverancer på de store udbudsprojekter NemID, Digital Post og NemLog-In”

De mere operationelle beslutninger om de enkelte initiativer lægges over til en række underliggende styregrupper, arbejdsgrupper og øvrige fora.

”Det vil give mere fleksibilitet og beslutningskraft til de myndigheder, som står for den praktiske gennemførsel af strategiens initiativer”, siger Louise Palludan Kampmann.

Resultater og effekter i fokus

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fremsætter en række klare målsætninger om, at digitaliseringen skal bidrage til en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor, som giver gode muligheder for vækst og samtidig fastholder danskernes tillid til det digitale samfund. Men det er ikke nok at formulere målsætninger. Det er afgørende, at de offentlige myndigheder kan vise tydelige resultater af strategien.

”Det er et fællesoffentligt ansvar at få strategien i mål og levere synlige resultater”, siger Louise Palludan Kampmann. ”Det kræver et solidt samarbejde på tværs af de offentlige myndigheder og sektorer, hvor vi sætter de fælles målsætninger og interesser i centrum. Det er der skabt et godt grundlag for med de nye styringsrammer”, siger Louise Palludan Kampmann.