Har du modtaget en mail fra NemLog-in Brugeradministration?

02-03-2016
It-løsninger

Mailen er sendt til administratorer oprettet i NemLog-in Brugeradministration. Der er ikke tale om en phishing-mail.

En række virksomheder har i dag den 2. marts modtaget mails fra NemLog-in Brugeradministration, som indeholder oplysninger om en opdatering til en rettighed, der kræver din godkendelse. Se eksempel på mailen nedenfor.

Mailen er en systemgeneret mail fra NemLog-in Brugeradministration og er ikke en phishing-mail. Har man som virksomhed ikke noget med rettigheden Køreprøvebooking at gøre, kan man blot ignorere mailen.

NemLog-in Brugeradministration bliver anvendt til at tildele rettigheder til medarbejdere i en virksomhed, fx ’ret til at anmode om refusion’ eller ’ret til at tilgå FerieKonto’. Hvis din virksomhed er oprettet i NemLog-in Brugeradministration, kan du modtage adviseringsmails som administrator og bruger fra systemet.

Digitaliseringsstyrelsen beklager udsendingen af mailen, og den forvirring det kan have skabt for de pågældende virksomheder.