Ny kontorchef til Kontor for analyse og policyudvikling
28-06-2017Digitaliseringsstyrelsen har per 14. august ansat Christian Plaschke som ny kontorchef i Kontor for analyse og policyudvikling.
Christian Plaschke kommer til at indgå i chefgruppen og skal i efteråret tage fat på opgaverne i Sammenhængsreformen – heriblandt afbureaukratisering af den offentlige sektor.
Christian kommer senest fra en stilling i SKAT, hvor han var kontorchef i Styringskontor IT og Data/HR og Stab. Før det har han desuden erfaring fra Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriets departement – og kender dermed styrelsens arbejde og agenda.
Christian er cand.scient.soc. og bor på Vesterbro med sin kone og datter.