Borger.dk udbudsmateriale klar

15-05-2017
It-løsninger

Digitaliseringsstyrelsen udbyder i 2017 en rammeaftale om forvaltning-, vedligehold- og softwareudvikling til borger.dk.

Udbudsmaterialet vedrørende rammekontrakt for indkøb af forvaltning, vedligehold og softwareudvikling af visse softwareløsninger (borger.dk) ligger nu tilgængeligt i TED (Tenders Electronic Daily).

Rammeaftalen omfatter ydelser i form af borger.dk’s Sitecore-platform og en række understøttende systemer samt integrationer til borger.dk.

Driften af borger.dk varetages af Statens IT, og er ikke en del af dette udbud.

Tidsplan

Den forventede tidsplan er som følger (Bemærk at der tages forbehold for ændringer):

  • orienteringsmøde for leverandører om udbuddet, den 22.5. kl. 10.00. Sted: Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1017 København K
  • ultimo maj: Frist for modtagelse af anmodning om prækvalifikation
  • medio august: Frist for afgivelse af tilbud for prækvalificerede leverandører
  • primo september: Kontrakttildeling

 

Læs mere om udbudsmaterialet her