Morgenmadsmøde om digitaliseringsklar lovgivning

04-05-2018
Digital transformation

Den 28. maj kan du få friske boller og varm kaffe, mens vi indvier dig i de nye krav om digitaliseringsklar lovgivning.

""

Bliv klogere på digitaliseringsklar lovgivning

Den 28. maj slår Digitaliseringsstyrelsen dørene op og inviterer alle, som arbejder med lovforberedende arbejde, til et informationsmøde om, hvordan ministerier og styrelser bliver klar til at efterleve de nye krav om digitaliseringsklar lovgivning. 

I januar 2018 blev der indgået en politisk aftale om, at al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar fra den 1. juli 2018. Aftalen indeholder et krav om, at ministerierne som noget nyt skal vurdere implementeringskonsekvenser. Det tager vi afsæt i til morgenmadsmødet. Mens kaffen endnu er varm, bliver de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning også gennemgået, og deltagerne vil have mulighed for at stille spørgsmål.

Der er også mulighed for at møde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som vil fortælle om genbrug af data i jobpræmieordningen.

Den reviderede udgave af vejledningen om digitaliseringsklar lovgivning er på trapperne og vil også være omdrejningspunkt for mødet.

Alle, der har interesse for de nye krav, er velkomne.

Hvor og hvornår

Morgenmadsmødet finder sted den 28. maj kl. 8.30-11.00 i Digitaliseringsstyrelsen på Landgreven 4.

Tilmelding senest den 21. maj. Tilmeld dig gennem formularen herunder. Spørgsmål om arrangementet kan rettes til .

Tilmelding lukket

8. maj: Grundet meget stor interesse for arrangementet, har vi lukket for tilmeldingen før tid. 

Der er oprettet et nyt arrangement den 8. juni, hvor tilmeldingen desværre ligeledes er lukket grundet stor interesse.