Adgang for Alle bliver opdateret

19-11-2018
Digital service

Mandag den 19. november bliver programmet Adgang for Alle opdateret. Den gamle version holder op med at virke, så husk at få hentet den nye.

Fra mandag den 19. november vil den gamle version af Adgang for alle ikke fungere længere. Bruger du programmet uden at have opdateret, vil du få læst en besked op, der fortæller, at programmet skal opdateres. Den tekst, du har valgt til oplæsning, vil ikke blive læst op.

Du henter den nye version af Adgang for Alle på www.adgangforalle.dk.

Hvad er Adgang for Alle?

Adgang for Alle er et program, der hjælper dig med at få læst tekst højt.

Når du har installeret programmet og har forbindelse til internet, kan du markere en tekst på en hjemmeside eller i et dokument og få teksten læst op. Adgang for Alle findes i versioner til Windows, MacOS og Chromebook.