Første skridt mod et mere digitalt og sammenhængende EU

01-10-2018
It-løsninger

Lørdag d. 29. september 2018 trådte en EU-lov (eIDAS-forordningen) i kraft, som skal bane vejen for, at EU-/EØS-borgere kan anvende selvbetjeningsløsninger på tværs af EU. Det skal være med til at skabe et mere digitalt og sammenhængende EU.

eIDAS-forordningen betyder, at man som EU-borgere skal kunne logge ind med sit nationale eID (elektroniske identitet) i et andet EU-lands selvbetjeningsløsning. På længere sigt er det dog målet, at borgerne skal kunne betjene betjene sig i løsningen. Det kan fx være, hvis man gerne vil arbejde eller studere i et andet EU-land. Omvendt kan det gøre sagsbehandlingen nemmere og hurtigere for de medarbejdere, som håndterer udenlandske borgeres sager.

Arbejdet med forordningen har været i gang længe i de forskellige lande, også i Danmark. I Danmark har Digitaliseringsstyrelsen arbejdet målrettet med at udvikle en såkaldt eID gateway, som er den tekniske løsning, der skal kommunikerer med de øvrige europæiske gateways og selvbetjeningsløsninger.

Flere offentlige danske myndigheder har været involveret og har arbejdet på at gøre deres løsninger klar til de udenlandske borgere.

Vi er rigtig glade for, at vi har bygget den danske gateway. Med den kan vi tilbyde EU-borgere en nem og digital selvbetjening hos danske myndigheder. For myndighederne derimod er gatewayen med til at give dem en større sikkerhed for, at den udenlandske borgers identitet er korrekt.

Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

 

Figuren viser et log-in flow for en tysk borger. Når den tyske bruger forsøger at logge ind på en dansk selvbetjeningsløsning med sit tyske eID, bliver brugeren sendt til den danske eID gateway, hvor brugeren skal vælge hvilket land brugeren kommer fra. Herefter viderestiller den danske eID gateway til den tyske eID gateway, hvor den tyske bruger kan logge på med sit tyske eID. Hvis eID’et er korrekt sendes besked tilbage til den danske eID gateway og den danske selvbetjeningsløsning får besked om, at den tyske bruger kan gives adgang til løsningen.

 

Udviklingen sker gradvist

Når forordningen træder i kraft, er der dog et godt stykke vej til målet. Det tekniske fundament er lagt, men der skal mere udvikling til. I dag kan der kun tilbydes begrænsede funktioner. Et stort fokus på sikkerheden betyder, at fx processen i EU for at godkende de forskellige landes eID’ere, som borgerne bruger til at logge på en selvbetjeningsløsning med, er omfattende og lang.

I øjeblikket er det kun det tyske eID, der er blevet godkendt, og det betyder, at det potentielt set kun er tyskere, som kan bruge andre landes selvbetjeningsløsninger. I de kommende år vil EU-landene tilknytte deres eID’ere én efter én, efterhånden som de bliver godkendt af EU.

I Danmark er der et nyt NemID på vej kaldet MitID. MitID er det eID, som danskere vil skulle bruge, hvis de skal tilgå et andet lands selvbetjeningsløsning. MitID bliver først lanceret i 2021, men det er ikke sikkert, at danskerne behøver at vente så længe på at få gavn af den nye forordning.

Vi har et nordisk samarbejde i gang, hvor vi arbejder på en aftale med blandt andet Sverige om at kunne bruge vores eID i deres løsninger og omvendt. Det er oplagt, at vi udover samarbejdet med EU samarbejder tæt med de lande, som er tæt på os, og hvor borgerne vil kunne mærke en gevinst ved den nye forordning.

Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

Figuren viser udviklingen af eID gateways i EU i de kommende år. Der vil komme flere løsninger både på den danske eID gateway og eID gateways i de andre EU-lande. Samtidig vil flere og flere EU-lande få deres nationale eID ordninger godkendt gennem den såkaldte notificeringsproces. På den måde vil eID gateways i EU blive udbygget gennem det tekniske samarbejde i EU og med et stødt stigende antal løsninger og brugere i de kommende år.

 

Læs mere om eIDAS-forordningen og eID gateway