Invitation til webinar om det nye NemLog-in og afløseren til NemID medarbejdersignatur
01-11-2019
It-løsninger
Overgangen til det nye NemLog-in betyder ændringer for både virksomheder og myndigheder samt tjenesteudbydere. Deltag i et af Digitaliseringsstyrelsens webinarer og hør mere om de kommende ændringer, og hvad det betyder for jeres organisation.
Webinar om det nye NemLog-in for tjenesteudbydere den 14. november 2019
Webinaret om det nye NemLog-in er rettet mod it- og forretningsansvarlige hos myndigheder, som i dag har digitale løsninger tilsluttet NemLog-in og myndigheder eller virksomheder, som overvejer at tilslutte løsninger til NemLog-in som broker for fremover at kunne anvende MitID.
På webinaret kan du blandt andet høre om:
- Tidsplan og migrering til det nye NemLog-in
- Nye brugeroplevelser ved login
- Nye sikringsniveauer efter NSIS standarden
- Ny dokumentsignering i NemLog-in3
- Tekniske ændringer til integrationen til NemLog-in3 med OIOSAML
- Priser
Webinar om afløseren til NemID medarbejdersignatur for virksomheder og myndigheder den 20. november 2019
Webinaret om afløseren til NemID medarbejdersignatur er rettet mod it- og forretningsansvarlige i større organisationer med over 50 medarbejdersignaturer eller organisationer med avanceret brug fx lokal signaturserver (LSS) til opbevaring af nøglefiler, medarbejdersignaturer lokalt til signering eller sikker e-mail og medarbejder- eller virksomhedscertifikat (MOCES, FOCES eller VOCES).
På webinaret kan du blandt andet høre om:
- Hvorfor en ny løsning
- Muligheder i den nye løsning
- Identifikationsmidler til login
- Privat MitID til erhverv
- Migrering
- Tilslutning og aftaleindgåelse
- Administratorroller
- Lokal IdP og NSIS standarden
- Priser
På begge webinarer fortæller vi også om, hvad virksomheder og myndigheder kan gøre allerede nu, og I får mulighed for at stille spørgsmål om overgangen til den nye løsning.
Har du ikke mulighed for at deltage på webinaret, kan du tilmelde dig via linket – så vil du automatisk få tilsendt et link med adgang til materialet efter webinaret.
Send gerne invitationen videre til relevante kollegaer. Har jeres myndighed eller virksomhed en tredjepart, fx en it-leverandør, til at drive jeres it-systemer, kan det også være en fordel at dele invitationen med dem.