Informationsmøde om brugerfeedback

25-10-2019
Digital service

Vil du gerne være bedre til at anvende brugerfeedback til at forbedre dine digitale løsninger? Eller er du allerede godt i gang og søger blot inspiration og gode cases fra andre?

Deltag på Digitaliseringsstyrelsens gå-hjem-møde den 20. november kl. 15-17, hvor vi har inviteret en række myndigheder ind for at fortælle om deres erfaringer med at indsamle og anvende data om deres brugeres anvendelse af de digitale løsninger.

Programmet

Der ligger vigtig viden gemt i brugernes anvendelse af de digitale løsninger. En viden, der giver myndighederne grundlag for at sætte ind dér, hvor det giver størst effekt for brugerne. Det kan skabe bedre brugeroplevelser, så brugerne bliver endnu mere tilfredse med den digitale kommunikation med de offentlige myndigheder.

Vi har inviteret KL, Styrelsen for It og Læring samt Erhvervsstyrelsen forbi for at fortælle om deres gode erfaringer.

KL vil fortælle om Det Fælleskommunale Selvbetjeningstjek, der er en metode og et system, som understøtter effektiv indsamling og udstilling af brugernes anvendelse og tilfredshed med de kommunale selvbetjeningsløsninger. 

Styrelsen for It og Læring vil give os et indblik i, hvordan de har brugt kvalitative data til at gøre det nemmere for nye og mindre erfarne brugere at anvende EfterUddannelse.dk

Erhvervsstyrelsen præsenterer deres erfaringer og de gode resultater med at for-bedre brugergrænsefladen for løsningen "Ændre virksomhed".

Målgruppen

Mødet er henvendt til medarbejdere, der arbejder med web og digitale løsninger i det offentlige. 

Tilmelding 

Mødet afholdes hos Digitaliseringsstyrelsen den 20. november kl. 15-17.

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket.

Baggrund

Indsamling af viden om brugernes anvendelse af de digitale løsninger indgår som krav nr. 9 i de fælles krav til gode brugeroplevelser.

Læs mere om de fællesoffentlige krav og anbefalinger på arkitektur.digst.dk

Kunne du allerede nu godt tænke dig at se eksempler på, hvordan andre gør, kan du finde en række gode cases på arkitektur.digst.dk