Tilmeld dig konferencen Cloud i det offentlige
28-10-2019
Data
Digitaliseringsstyrelsen, KL og IT-Branchen sætter med denne konference fokus på vilkårene for den offentlige sektors anvendelse af cloudservices.
Cloud i det offentlige afholdes den 29. november 2019
Mange myndigheder ser et stort potentiale i at anvende cloud i deres daglige forretning og til nye it-systemer, men afholdes af usikkerhed om gældende lovgivning eller overvejelser om sikkerhed. Fokus for konferencen er at gøre det lettere for myndigheder at afklare, hvornår det kan give en gevinst at bruge cloud, og at skabe et nuanceret billede af, hvordan man som myndighed kommer godt i mål med anvendelse af cloud.
På konferencen vil oplægsholdere fra både det offentlige og fra leverandørsiden, igennem cases og konkrete erfaringer, fremlægge deres syn på de forretningsmæssige, juridiske og sikkerhedsmæssige forudsætninger for at benytte cloud. Konferencen er henvendt til beslutningstagere fra den offentlige sektor, samt it-leverandører.
Program for dagen vil blive offentliggjort på tilmeldingssiden snarest.
Tilmelding, tid og sted
Konferencen afholdes i hos Kommunernes Landsforening:
Weidekampsgade 10, 2300 København S
Fredag den 29. november 2019, kl. 09.00 - 13.00
Det er gratis for alle at deltage, men tilmelding er påkrævet, da der er begrænsede antal pladser. Man tilmelder sig via linket i tilmeldingsboksen til højre, eller via dette link:
Tilmeld dig konferencen Cloud i det offentlige på eventbuizz.com
Der opkræves no-show gebyr på 500 kr. eksklusiv moms ved udeblivelse uden forudgående afbud.