Tilmelding til MKI’s eventdag 2019

08-10-2019
Styring

Hvordan bliver vi skarpere i dialogen mellem it og forretning? Og hvad gør vi, når grænserne herimellem bliver stadig mere flydende – og fx bliver brudt ned i agile it-udviklingsforløb?

Deltag i debatten og mød dine kollegaer fra staten, når Ministeriernes kontor for it-styring holder sin tilbagevendende eventdag den 13. november fra kl. 13.00 til 17.00 i København. Her får du mulighed for at høre private og offentlige toplederes svar på, hvad fremtidens it-styring kræver af digitale kompetencer. 

Hvad er der på programmet?

Årets eventdag vil have et todelt fokus. På dagen vil vi stille skarpt på, hvilke forudsætninger og kompetencer, der bliver afgørende, når grænserne mellem it og forretning bliver stadig mere flydende, og ansvaret for digitaliseringen skifter fra it-afdelingen til forretningen.

Vi vil i den forbindelse præsentere jer for planerne bag det nye statslige digitaliseringsakademi, der er sat i verden for at styrke statslige ledere og medarbejderes digitale kompetencer. Derudover vil vi dykke ned i, hvad vi kan lære efter mere end otte års systematisk opsamling af data fra statens største it-projekter.

Hvem er på plakaten?

  • Marianne Sørensen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
  • Birgit Nørgaard, næstformand i Statens It-råd
  • Stig Lundbech, direktør for Koncern IT i Københavns Kommune og årets CIO
  • Torben Ruberg, CIO for Maersk Tankers
  • Martin Eberhard, direktør for forretningsudvikling i Rambøll
  • Pernille Sejr Thomsen, leder i Sekretariat for digitale kompetencer i Digitaliseringsstyrelsen

Hvem henvender eventdagen sig til?

Medarbejdere og ledere som arbejder med it-projekter og it-styring i staten.

Hvornår skal jeg tilmelde mig?

Tilmeldingen er åben til og med onsdag den 30. oktober 2019. 

Praktisk

Deltagelsen er gratis og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet. Der vil dog også blive taget hensyn til et fordelingsprincip, så vi sikrer, at så mange myndigheder som muligt er repræsenteret.

Tidspunkt

Onsdag den 13. november 2019, kl. 13.00-17:00. Vi åbner op for registrering allerede kl. 12.30.

Sted

Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København