Direktionssekretariatet

I Direktionssekretariatet arbejder vi hver dag for at understøtte vores direktion og organisation bedst muligt på en række områder.

En vigtig del af vores arbejde er at koordinere de politiske og administrative processer på tværs af styrelsen og på tværs af styrelse og departement.

Opgaverne i direktionssekretariatet spænder dog bredt – fra direktionsbetjening over det strategiske arbejde med styrelsens mål og resultater til organisation- og ledelsesudvikling. Derudover varetager direktionssekretariatet koordinering af ministersager og andre sager til departementet.

I afdelingen ligger også ansvaret for arbejdet med styrelsens interne og eksterne kommunikation, herunder presse, web, sociale medier og employer branding.