Fællesoffentlig ISO-bootcamp d. 8 November 2023

På denne side kan du læse mere om årets ISO-bootcamp, som løber af stablen den 8. november 2023 på Comwell H.C. Andersen i Odense. Her finder du blandt andet program, tilmeldingsmodul og baggrundsinformation.

Bliv inspireret til det videre arbejde med ISO 27001

ISO 27001 er sikkerhedsstandarden for statslige myndigheder, og den 8. november 2023 afholder Digitaliseringsstyrelsen sammen med KL og Danske Regioner igen bootcamp for informationssikkerhedsmedarbejdere i den offentlige sektor.  Dagen byder blandt andet på oplæg og workshops fra Vestas, Center for Cybersikkerhed og SektorCERT. Det endelig program vil blive offentliggjort senere på efteråret.

Er ISO-bootcampen relevant for mig?

Bootcampen henvender sig til alle, der arbejder med informationssikkerhed i kommuner, regioner og statslige myndigheder. Årets program favner bredt og er relevant for ansatte, der arbejder med alt fra kommunikation og daglig implementering af ISO 27001 til de mere tekniske aspekter af sikkerhedsstandarden. Alle erfaringsniveauer er velkomne. Kriteriet er blot, at du skal være ansat i enten en kommune, en region eller i staten for at få adgang til bootcampen. Formålet med dagen er at højne kendskab og kompetencer inden for sikkerhedsdagsordenen gennem videndeling og læring.

Tilmeld dig her

Tilmeld dig til ISO-bootcamp den 8. november 2023 her

Tilmeldingsfristen er den 25. oktober 2023.

Bliver du forhindret i at deltage i bootcampen, bedes du melde afbud per e-mail til Line Ingerslev på .

Tilmeldte deltagere vil løbende modtage yderligere information vedrørende bootcampen.

Det er gratis at deltage, men vi forbeholder os retten til at indkassere et gebyr på 500 kr.- hvis man ikke dukker op uden at melde afbud.

Programmet for ISO-bootcamp 2023

Lokation: Comwell H.C. Andersen i Odense

Tid

Programpunkt

9.00-10.00

Morgenmad, registrering & uformelt netværk

10.00-10.30

Velkommen og program for dagen
v./ DIGST

10.30-11.15

Caseoplæg
v./ Morten Duus, CISO i Vestas

Morten Duus fortæller om det ransomware-angreb, der i 2021 ramte Vestas, hvor cyberkriminelle satte en væsentlig del af Vestas’ systemer ud af funktion.

11.15-11.30

Pause

11.30-12.15

Keynote-oplæg
v./ Søren Maigaard, direktør i SektorCert

Søren Maigaard fortæller om sikkerhedsarbejdet i energisektoren, og hvordan de opererer med monitorering for at opdage cyberangreb mod dansk, kritisk infrastruktur.

12.15-13.15

Frokost inkl. netværk

13.15-14.15

Workshop runde 1
v./ Dennis Hansen, Section Aps

Kom ind i hackerens maskinrum, når Dennis Hansen fra Section kortlægger metoder og tilgange til at udnytte sårbarheder hos offentlige myndigheder.

14.15-14.30

Pause

14.30-15.30

Workshop runde 2
v./ Center for Cybersikkerhed

I juni 2023 afholdte CFCS en beredskabsøvelse for hele staten, som havde fokus på, hvem man rækker ud til i en krise. Workshoppen vil sætte fokus på håndtering af beredskab i hele den offentlige sektor, der overstiger den enkelte myndighed og kalder på samarbejde på et højere niveau.

15.30-15.40

Farvel og tak

 

 Kommunernes Landsforening, Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner