Digitaliseringsstrategien 2011-2015

Regeringen, kommuner og regioner har arbejdet sammen om at realisere den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitaliseringsstrategiens formål har været at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor.

Den forrige fællesoffentlige digitaliseringsstrategi løb i perioden 2011 til 2015. Strategien indeholdt i alt 75 initiativer, som sigtede på at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Særligt overgangen til obligatorisk digital kommunikation, herunder digital selvbetjening og Digital Post, stod som et af hovedelementerne i strategien, der i øvrigt bestod af en række store initiativer indenfor blandt andet grunddata og digital velfærd.

Initiativer i digitaliseringsstrategien 2011-2015

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 var bygget op i 12 fokusområder, under hvilke der knytter sig en række initiativer.

Der er i alt 60 initiativer i digitaliseringsstrategien 2011-15, som spændte lige fra hjælp til løft på plejehjem til fælles distribution af grunddata. Bag hvert initiativ er der en beskrivelse.

Initiativbeskrivelserne optræder her i den form, som regeringen tilsluttede sig med bekræftelse af digitaliseringsstrategien på et møde i regeringens økonomiudvalg den 26. oktober 2011.

Klik på de enkelte fokusområder for at læse om de tilhørende initiativer.

Der kommer til at ske mærkbare ændringer i borgernes kommunikation med det offentlige. 

Frem mod 2015 forventes det, at 80 pct. af alle breve til borgerne, der kan afsendes digitalt fra de offentlige myndigheder også bliver det. Tilsvarende forventes det, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager op mod 80 pct. af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne digitalt.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Effektiv digital kommunikation med borgerne' 

 

Effektiv digital kommunikation med borgerneInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
1.1 Digital post til alle borgere i 2014 Hent initiativbeskrivelse for 1.1 Hent afslutningsrapport for 1.1 
1.1.a Udbud af Digital Post-løsning   Hent afslutningsrapport for 1.1.a 
1.2 Alle borgere betjener sig selv på nettet Hent initiativbeskrivelse for 1.2  Hent afslutningsrapport for 1.2 
1.3.a Borgerne skal kende og være trygge ved digital kommunikation Hent initiativbeskrivelse for 1.3.a
Hent afslutningsrapport for 1.3.a 
1.3.b Hjælp til digital kommunikation Hent initiativbeskrivelse for 1.3.b Hent afslutningsrapport for 1.3.b 
1.3.c Hjælp at hente - Fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Hent initiativbeskrivelse for 1.3.c 
Hent afslutningsrapport for 1.3.c 
1.4 Borger.dk er indgangen til digital selvbetjening Hent initiativbeskrivelse for 1.4  Hent afslutningsrapport for 1.4 
1.5 Udviklingsvejledninger for velfungerende selvbetjeningsløsninger Hent initiativbeskrivelse for 1.5  Hent afslutningsrapport for 1.5
1.6 Borgerne kan betjene sig selv på mobilen
Hent initiativbeskrivelse for 1.6

Hent afslutningsrapport for 1.6
N1.3.c Hjælp at hente - Fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening    
N1.7.a Borgere i udlandet   Hent afslutningsrapport for N1.7.a
N1.7.b Borgere i udlandet  
Hent afslutningsrapport for N1.7.b


Digital kommunikation som det naturlige valg

Vi skal bruge de digitale muligheder til at gøre kontakten mellem borger og myndighed smartere og mere effektiv. Det kræver, at vi ikke blot tænker de digitale kanaler som en ekstra mulighed ved siden af de traditionelle papirblanketter og breve. Som hovedregel skal det være obligatorisk at bruge nettet til at ordne sine ærinder med det offentlige.

Alle borgere, der kan, skal derfor foretage alle deres ansøgninger og anmeldelser til det offentlige digitalt. Og fra 2014 bliver langt størstedelen af alle offentlige breve, som tidligere blev sendt via postvæsenet, alene sendt til borgerens digitale postkasse.

For de borgere, som ikke kan benytte de digitale løsninger, vil det stadig være muligt at modtage papirbreve fra offentlige myndigheder. Der vil også være hjælp at hente fx på borgerservice, på biblioteket og over telefonen.

Kvalitetsløft af de offentlige digitale løsninger

Hidtil har kvaliteten og anvendelsen af de offentlige digitale løsninger ikke altid været tilstrækkelig god. Derfor arbejder myndighederne i de kommende år tæt sammen om at bringe det offentliges digitale tilbud på niveau med det, vi fx kender fra netbankerne.

Også teknologisk skal de offentlige myndigheder følge med tiden. Blandt andet gøres relevante dele af den digitale borgerbetjening tilgængelig på mobile enheder, så man fx kan få adgang til sin digitale postkasse og selvbetjening på Min Side på Borger.dk fra en smartphone.

Den tid og de kræfter, danske virksomheder bruger på at administrere regler og krav fra det offentlige, kunne de bruge bedre på at udvikle forretningen og skabe vækst.

Øget digitalisering skal derfor være med til at give hurtigere sagsbehandling og lette virksomhedernes administrative byrder.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Lettere vej til vækst for virksomhederne':

 

Lettere vej til vækst for virksomhederneInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
2.1 Digital post til alle virksomheder i 2013 Hent initiativbeskrivelse for 2.1 Hent afslutningsrapport for 2.1
2.2 Virksomhedernes egen side på Virk.dk Hent initiativbeskrivelse for 2.2.a Hent afslutningsrapport for 2.2
2.3 Nye virksomheder fødes digitalt
Hent initiativbeskrivelse for 2.3
Hent afslutningsrapport for 2.3
2.4 Nemmere ansættelse af ny medarbejder
Hent initiativbeskrivelse for 2.4
Hent afslutningsrapport for 2.4
2.5 Automatisk postering til det offentlige Hent initiativbeskrivelse for 2.5 Hent afslutningsrapport for 2.5
2.6 Tilgængelige offentlige data
Hent initiativbeskrivelse for 2.6
Hent afslutningsrapport for 2.6



Lettere tilgængelige digitale løsninger

Virksomhederne kommunikerer allerede digitalt med de offentlige myndigheder og har i flere år haft adgang til digital selvbetjening. Mange har benyttet sig af tilbuddene og fx indberettet moms eller søgt om refusion af sygedagpenge på nettet. Men de digitale tilbud er langt fra slået stærkt nok igennem.

Mange virksomheder, der ellers er klar til digital kommunikation, slås derfor stadig med papir, porto og unødigt lange ventetider. Der er derfor brug for et samlet løft i den digitale kommunikation mellem myndigheder og virksomheder.

Frem mod 2015 skal indberetningsløsningerne strømlines, så de er endnu nemmere at bruge for virksomhederne. Ved udgangen af 2013 skal virksomhederne kunne finde alle selvbetjeningsløsninger på Virk.dk, der også bliver mere målrettet den enkelte virksomheds behov. Samtidig skal indsatsen for digitalisering af bygge- og boligområdet fortsættes mod stadig mere digital selvbetjening og sagsbehandling.

Genbrug af data gør indberetninger overflødige

Indberetninger skal ikke kun gøres nemmere. Frem mod 2015 skal der også være færre af dem, fordi de offentlige myndigheder i stigende omfang automatisk kan udveksle og genbruge virksomhedens data om fx virksomhedens navn, adresse, selskabsform og regnskabsdata.

Moderne, digitale læremidler skal integreres mere i undervisningen og erstatte fotokopier og slidte kladdehæfter.

Digitale læremidler vil således kunne højne kvaliteten af undervisningen i fag som dansk, matematik og sprog- og naturfag.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Folkeskolen skal udfordre den digitale generation':

Folkeskolen skal udfordre den digitale generationinitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
3.1.a Pulje til medfinansiering af kommunernes indkøb af digitale læremidler Hent initiativbeskrivelse for 3.1.a Hent afslutningsrapport for 3.1.a
3.1.b Rammer for markedsbaserede distributionsplatforme til digitale læremidler Hent initiativbeskrivelse for 3.1.b Hent afslutningsrapport for 3.1.b
3.2.a Trådløst netværk på skolerne frem mod 2014
Hent initiativbeskrivelse for 3.2.a
Hent afslutningsrapport for 3.2.a
3.2.b Adgang til computere for alle elever frem mod 2014 Hent initiativbeskrivelse for 3.2.b Hent afslutningsrapport for 3.2.b
3.3 Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og digitale læringsmål Hent initiativbeskrivelse for 3.3 Hent afslutningsrapport for 3.3
3.4 Forskning i it-baserede læringsformer og forsøg på digitale demonstrationsskoler Hent initiativbeskrivelse for 3.4 Hent afslutningsrapport for 3.4


Stigende behov for digitale kompetencer kræver investeringer

98 pct. af de danske elever har adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. I tre ud af fire danske hjem er der mindst tre computere.

De almindelige færdigheder vores børn skal besidde, når de forlader folkeskolen suppleres i stigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer.

Regeringen vil investere 500 mio. kr. og kommunerne op imod 1 mia. kr. i at skræddersy undervisningen i folkeskolen til fremtidens behov. Der foregår allerede masser af gode digitale læreprocesser i danske folkeskoler. Men ofte er de blot et supplement til eller en afveksling fra den traditionelle undervisning. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning.

Digitale læremidler vil være til gavn for eleverne

It i undervisningen handler ikke om underholdning. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. For det at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk er i dag en helt nødvendig kompetence. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt – og internationalt.

Digitale læremidler vil således kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. Fordi de motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt. Og fordi de gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan it også bidrage til at fastholde flere af de elever i klasserne, der i dag udskilles til specialklasser og -skoler.

I sundhedsvæsenet spiller digitalisering en livsvigtig rolle.

Effektive it-værktøjer, hvor lægen har adgang til data og undersøgelsesresultater på tværs af hele sundhedssektoren, kan være helt afgørende for hurtigt at kunne give den rigtige behandling i en kritisk situation.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Effektivt digitalt samarbejde med patienterne':

Effektivt digitalt samarbejde med patienterneInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
4.1.a Fuldt digitale kliniske arbejdspladser Hent initiativbeskrivelse for 4.1.a Hent afslutningsrapport for 4.1.a
4.2 Samlet overblik over patienternes sundhedsoplysninger Hent initiativbeskrivelse for 4.2 Hent afslutningsrapport for 4.2
4.3 Sikker og sammenhængende digital kommunikation Hent initiativbeskrivelse for 4.3 Hent afslutningsrapport for 4.3
4.4 Handlingsplan for udbredelse af telemedicin Hent initiativbeskrivelse for 4.4 Hent afslutningsrapport for 4.4
4.5 Fjernbehandling af kronikere i eget hjem Hent initiativbeskrivelse for 4.5 Hent afslutningsrapport for 4.5


Sundheds-it skal lette dagligdagen på sygehusene

Sundheds-it er en helt nødvendig løftestang for at sikre effektive arbejdsgange, høj produktivitet og god kvalitet på sygehusene. Og behovet er stort, for der kommer ikke blot flere ældre og nye behandlingsmetoder, som i sig selv lægger pres på sundhedsvæsenets ressourcer. Borgerne forventer også, at sundhedsvæsenet er åbent, inddrager dem i at tage vare på eget helbred og leverer endnu højere kvalitet i behandlingen.

En fuldt konsolideret elektronisk patientjournal (EPJ) i hver region er fundamentet for en effektiv udnyttelse af de digitale muligheder. EPJ’en skal blandt andet sikre, at sundhedspersonalet ikke skal bruge tid på at logge ind i mange forskellige systemer, lede efter papirjournaler eller finde oplysninger fra forskellige kilder. Systemerne skal kunne tale sammen, så der altid er den nødvendige adgang til røntgen- eller scanningsbilleder, prøvesvar, oplysninger om medicinforbrug og resultater af tidligere undersøgelser.

Som borger skal man kunne være tryg ved, at der gives adgang til netop de data, som er relevante for behandlingen – hvad enten den foregår på sygehuset, hos vagtlægen, hos den praktiserende læge eller i hjemmesygeplejen. I dag har borgerne, sygehus- personalet og praksissektoren adgang til journaloplysninger fra sygehusene på sundhed.dk, og borgerne kan samtidig se, hvem der har tilgået hvilke oplysninger. Fremover skal denne adgang udvides til flere dele af sundhedsvæsenet.

Velfærdsteknologi

På mange områder er teknologien i dag så moden, at de største og mest behandlingskrævende patientgrupper kan rustes til i højere grad at engagere sig i deres egen behandling. Erfaringer viser, at den store andel af befolkningen, der lider af en kronisk sygdom, er særligt motiverede for at udnytte teknologien i deres behandling. Det skal anvendes til i højere grad at gentænke sundhedsvæsenets service og ydelser, fx ved at borgeren kan blive monitoreret i eget hjem via telemedicinske løsninger, frem for at skulle tage på sygehuset til hyppige, men simple kontroller.

I de kommende år vil it og velfærdsteknologi lette arbejdet for ansatte, der arbejder med ældre, dagtilbud, handicappede og udsatte børn og unge.

Der vil blive frigjort ressourcer, men det handler også om hjælpemidler, som fx giver de ældre øget tryghed, større livskvalitet og mere handlerum.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats': 

Fart på brugen af teknologi i den sociale indsatsInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
5.1 Udredning om udbredelse af velfærdsteknologi Hent initiativbeskrivelse for 5.1 Hent afslutningsrapport for 5.1
5.2 Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling Hent initiativbeskrivelse for 5.2 Hent afslutningsrapport for 5.2
5.3 Hjælp til løft Hent initiativbeskrivelse 5.3 Hent afslutningsrapport for 5.3
5.4 Styrket digital rehabiliteringsindsats  
Hent afslutningsrapport for 5.4
5.5.a DUBU - Bedre digital sagsbehandling på det specialiserede børneområde Hent initiativbeskrivelse 5.5.a Hent afslutningsrapport for 5.5.a
5.5.b Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksneområdet (DHUV) Hent initiativbeskrivelse for 5.5.b Hent afslutningsrapport for 5.5.b


Nye veje i den sociale indsats

Gennem de senere år har digitale løsninger og ny teknologi godt nok vundet stadig større indpas – især på ældreområdet, hvor den kommunale hjemmehjælper bruger elektroniske omsorgsjournaler, håndholdte pc’er mv. Men potentialet rækker langt videre.

Teknologien kan bruges til at gå nye veje i den sociale indsats. Fx bliver borgerne mere selvhjulpne, når den ældre via trykfølsomme videoskærme kan genoptrænes i dagligstuen med online adgang til fysioterapeuten i kommunens træningscenter. Samtidig skal vi udbrede de bedste løsninger, hvor der kan frigøres ressourcer, fx ved at én hjemmehjælper kan bruge moderne løfteteknologier til at udføre det samme arbejde, som tidligere krævede to hjælpere.

Men teknologi gør det ikke alene. Det kræver en stor indsats at ændre vaner og arbejdsgange, så ny teknologi reelt bidrager til bedre opgaveløsning. Det skal sikres, at de mest lovende løsninger kan udbredes i større skala, og at medarbejderne er rustet til at påtage sig nyt ansvar og nye arbejdsopgaver. Det hele skal ske i et tempo, som gør, at de nye løsninger bliver et aktivt tilvalg for borgerne.

Danske virksomheder er afhængige af et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked – herunder en effektiv beskæftigelsesindsats.

Digitale løsninger skal bidrage til at sikre fælles data og viden på tværs af jobcentre, a-kasser og andre aktører, så indsatsen for borgere og virksomheder bliver effektiv og koordineret.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats':

En digital effektiv og forenklet beskæftigelsesindsatsInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
6.1 Bedre it-understøttelse i jobcentrene Hent initiativbeskrivelse for 6.1 Hent afslutningsrapport for 6.1
6.2 Digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark Hent initiativbeskrivelse for 6.2 Hent afslutningsrapport for 6.2
6.3 eIndkomst fjerner dobbeltarbejde   Hent afslutningsrapport for 6.3
6.4 Digitale anmodninger om refusion og løntilskud   Hent afslutningsrapport for 6.4
6.5 Bedre selvbetjeningsmuligheder for borgerne Hent initiativbeskrivelse for 6.5 Hent afslutningsrapport for 6.5
6.6.a Effektiv screening for social snyd Hent initiativbeskrivelse for 6.6  
6.6.b Effektiv screening for snyd (VAS) Hent initiativbeskrivelse for 6.6 Hent afslutningsrapport for 6.6.b


Effektiv kommunikation med den ledige

Mere udbyggede selvbetjeningsløsninger for de ledige, der er tilknyttet jobcentret, vil give den enkelte borger større indsigt i egen sag og dermed et bedre grundlag for dialogen med jobcentret om at komme i job. Øget brug af digitale løsninger skal også effektivisere og lette sagsgange, så medarbejderne i jobcentret skal bruge mindre tid på at udfylde papirblanketter og taste oplysninger ind og mere tid på at hjælpe folk i job.

Også borgere med nedsat arbejdsevne skal have gode muligheder for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor skal ordningerne på området være enkle at bruge for virksomhederne – uanset om der er tale om fx beregning af løntilskud eller fleksjobrefusion. I dag bruges mange ressourcer på at anmode om, beregne og modtage løntilskud og fleksjobrefusion fra kommunen. Det skal gøres mere enkelt og digitalt, så både virksomhederne og jobcentret sparer tid.

Virksomhederne efterspørger højtuddannet arbejdskraft, der har evner og engagement til at udvikle, producere og afsætte de produkter, som Danmark skal leve af i fremtiden.

En mere fokuseret digitaliseringsindsats på universiteterne skal både styrke undervisningen og sikre, at driften gøres så effektiv som muligt.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Digitale Universiteter':

Digitale universiteterInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
7.1 Digitale eksaminer Hent initiativbeskrivelse for 7.1 Hent afslutningsrapport for 7.1
7.2 Digital skriftlig kommunikation Hent initiativbeskrivelse for 7.2 Hent afslutningsrapport for 7.2
7.3 Digital ansøgning om optag Hent initiativbeskrivelse for 7.3 Hent afslutningsrapport for 7.3
7.4 Universiteterne bør anvende de fællesoffentlige it-løsninger Hent initiativbeskrivelse for 7.4 Hent afslutningsrapport for 7.4


Digital undervisning

I undervisningen skal der skabes rum for innovation og kreativitet. Universiteterne skal derfor styrke indsatsen for at bruge it til at understøtte undervisning og anden læring. Staten vil blandt andet skabe de bedst mulige rammer for, at universiteterne kan udveksle erfaringer, så de mest effektive digitale redskaber udbredes til undervisningen inden for alle de videnskabelige hovedområder.

Digitale eksamener

Digitalisering på universiteterne omfatter dog ikke kun selve undervisningen. Når semesteret slutter, skal eksamensopgaven som en selvfølge afleveres digitalt. Det kan de studerende allerede i stor udstrækning i dag, når det gælder opgaver, afhandlinger mv. Men det har været en stor udfordring at afholde digitale stedprøver, som ikke indebar forøget risiko for snyd. Derfor skal eksamensformerne udvikles og tilpasses den digitale tidsalder. Og den teknologiske infrastruktur skal opgraderes, så de skriftlige prøver senest i 2013 kan gennemføres uden brug af blyant og papir.

Digital optagelse på studiet

De studerende er i forvejen den befolkningsgruppe, som er mest vant til at bruge de digitale teknologier i hverdagen. De studerendes kommunikation - både med underviserne og studieadministrationen skal derfor så vidt muligt foregå digitalt i 2013. På samme måde skal der stilles krav til de studerende om, at de senest fra 2013 alene ansøger om optagelse til universitetsstudierne via nettet. Ved at lukke ned for papirblanketterne bliver det lettere at administrere tildelingen af studiepladser. Og de studerende får et godt grundlag for at kunne ordne langt flere administrative processer digitalt igennem hele deres forestående studieforløb.

En mangfoldig natur og et sundt miljø er en vigtig del af vores levevilkår og velfærd. Derfor skal vi kunne planlægge og administrere effektivt på natur- og miljøområdet.

Det kræver et landsdækkende og sammenhængende datagrundlag om det danske miljø, som både borgere, virksomheder og myndigheder kan stole på og trække på.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag':

Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlagInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
8.1 Let adgang til offentlige miljødata Hent initiativbeskrivelse for 8.1 Hent afslutningsrapport for 8.1
8.2 Digitalt overblik over planområdet Hent initiativbeskrivelse for 8.2 Hent afslutningsrapport for 8.2
8.3 Kvalitet og deklaration af miljødata Hent initiativbeskrivelse for 8.3 Hent afslutningsrapport for 8.3
8.4 Lettere virksomhedskommunikation på miljøområdet Hent initiativbeskrivelse for 8.4 Hent afslutningsrapport for 8.4


Delt ansvar mellem myndighederne

Med kommunalreformen blev amternes miljøopgaver delt mellem staten, regionerne og kommunerne. De mest borger- og virksomhedsnære opgaver er således i dag placeret i kommunerne, som kan trække på en række oplysninger fra statslige og fællesoffentlige systemer. Men kvalitet og aktualitet af oplysningerne er fortsat uensartet.

Ofte registrerer og vedligeholder forskellige myndigheder samme type miljødata inden for forskellige geografiske områder. Eksempelvis vedligeholder landets kommuner selv mange data, som ikke automatisk spiller sammen med andre kommuners oplysninger. Det gælder blandt andet kommunernes registrering af beskyttede naturområder, som det i dag er svært at sammenligne. Oplysninger kan derfor ikke udnyttes fuldt ud på tværs af kommunegrænserne.

Fælles kvalitetssikrede miljødata sikrer overblik og effektiv sagsbehandling

Fælles kvalitetssikrede miljødata er derfor en afgørende forudsætning for en effektiv miljøforvaltning. Oplysningerne er blandt andet med til at skabe overblik over miljøets tilstand, effekterne af miljøtiltag, udbredelse af invasive arter, udbuddet af naturoplevelser mv. Herudover gør de det lettere for virksomhederne, der opnår en hurtigere og mere effektiv miljøsagsbehandling, fordi både indberetninger, ansøgninger og sagsgange lettes.

At Danmark har en sikker og velfungerende digital motorvej er en helt afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder i dag nemt kan ordne de fleste af deres mellemværender med det offentlige digitalt.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Robust digital infrastruktur':

Robust digital infrastrukturInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
9.1.a Sikker digital selvbetjening for borgere på mobile platforme Hent initiativbeskrivelse for 9.1 Hent afslutningsrapport for 9.1.a
9.1.b Sikker digital selvbetjening for medarbejdere på mobile platforme Hent initiativbeskrivelse for 9.1 Hent afslutningsrapport for 9.1.b
9.2.a Forsat drift og aftalt konsolidering af NemLog-in Hent initiativbeskrivelse for 9.2.a Hent afslutningsrapport for 9.2.a
9.2.b Videreudvikling af NemLog-in (Fuldmagt) Hent initiativbeskrivelse for 9.2.b Hent afslutningsrapport for 9.2.b
9.3 En konto for mellemværende med den offentlige sektor Hent initiativbeskrivelse for 9.3 Hent afslutningsrapport for 9.3
9.4 Et fælles overblik over it-arkitekturen Hent initiativbeskrivelse for 9.4 Hent afslutningsrapport for 9.4
9.5 Fælles distribution af grunddata Hent initiativbeskrivelse for 9.5  
N9.7 NemID Drift  
Hent afslutningsrapport for N9.7


Bedre infrastruktur giver bedre service

En robust digital infrastruktur sikrer, at vi kan modtage al digital post ét sted, identificere os troværdigt, logge på det offentliges systemer på samme måde, få ensartet adgang til relevant viden på de fælles portaler, modtage penge sikkert fra det offentlige osv.

Samtidig gør en veludbygget digital infrastruktur det billigere for myndighederne at udvikle nye digitale tilbud, fordi de let kan bruge de eksisterende systemer i nye løsninger. Tæt samarbejde om centrale it-løsninger reducerer også risikoen og udviklingstiden, fordi vigtige komponenter ikke skal bygges op fra bunden, men i stedet kan genbruges på tværs af myndigheder.

Når løsningerne (og dermed også investeringerne) tilmed kan deles mellem det offentlige og den private sektor, får borgerne samtidig en mere sammenhængende brugeroplevelse, der igen stimulerer til øget anvendelse af de digitale kanaler. Det er NemID og digital post gode eksempler på.

Den robuste digitale infrastruktur og en fælles rammearkitektur skal desuden sikre mest mulig konkurrence i forbindelse med myndighedernes indkøb af nye systemer, fx når kommunerne i de kommende år skal gennemføre fælles udbud af en række store ydelsessystemer.

For at komme videre med digitaliseringen er der brug for, at grundregistreringen fungerer som et fuldt og sammenhængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgås ét sted - og let og sikkert genanvendes af alle myndigheder.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Fælles grunddata for alle myndigheder':

Fælles grunddata for alle myndighederInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
10.1.a Fælles stednavne Hent initiativbeskrivelse for 10.1.a og b  
10.1.b Administrative landinddelinger som grunddata Hent initiativbeskrivelse for 10.1.a og b Hent afslutningsrapport for 10.1.b
10.1.c Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Hent initiativbeskrivelse for 10.1.c  
10.2.a Genbrug af Ejendoms- og Bygningsdata Hent initiativbeskrivelse for 10.2.a Hent afslutningsrapport for 10.2.a
10.2.b Genbrug af Adressedata Hent initiativbeskrivelse for 10.2.b Hent afslutningsrapport for 10.2.b
10.3.a Fælles personregistrering Hent initiativbeskrivelse for 10.3  
10.3.b Forbedret datakvalitet af forældremyndighed og separation Hent initiativbeskrivelse for 10.3 Hent afslutningsrapport for 10.3.b
10.4 Forbedrede grunddata om virksomhederne Hent initiativbeskrivelse for 10.4 Hent afslutningsrapport for 10.4
10.5 Fælles indkomstdata Hent initiativbeskrivelse for 10.5 Hent afslutningsrapport for 10.5


Grunddata er en vigtig del af fundamentet for den offentlige sektor

En lille, men meget vigtig del af de oplysninger, som det offentlige registrerer – de såkaldte autoritative grunddata – bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. De er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt, for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for hele samfundets effektivitet. Grunddata er blandt andet de personoplysninger, der registreres i Det Centrale Personregister (CPR).

Smartere anvendelse af grunddata i fremtiden

For at komme videre med digitaliseringen er der brug for at grundregistreringen af personer, virksomheder, ejendomme osv., fungerer som et fælles og fuldt sammenhængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgås ét sted – og let og sikkert genanvendes af alle myndigheder.

Grunddata skal også knyttes tættere sammen, så det offentlige kan forbinde arbejdsgange og sammenstille oplysninger på tværs af myndigheder og sektorer. I dag kan det fx være vanskeligt at sammenstille oplysninger om en ejendom, fordi ejendomme er angivet forskelligt i forskellige ejendomsregistre.

På samme måde skal der være en ensartet teknisk metode til at beskrive de grunddata-oplysninger som det offentlige giver adgang til. Myndigheder og virksomheder skal også have et bedre overblik over, hvilke grunddata og dataservices der kan benyttes hvordan.

Læs mere om grunddata

Når der med digitaliseringsstrategien skrues op for de digitale ambitioner og teknologien bredes ud til nye områder, opstår der uundgåeligt nye juridiske problemstillinger.

Derfor skal lovgivningen opdateres, så myndighederne kan bruge it som et naturligt arbejdsredskab i hverdagen.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Digitaliseringsklar lovgivning':

Digitaliseringsklar lovgivningInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
11.1 Lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening Hent initiativbeskrivelse for 11.1 Hent afslutningsrapport for 11.1
11.2 Klar lovgivning om digitale breve Hent initiativbeskrivelse for 11.2 Hent afslutningsrapport for 11.2
11.3 Principper for digitaliseringsklar lovgivning Hent initiativbeskrivelse for 11.3 Hent afslutningsrapport for 11.3
11.4 Tidssvarende regler om cloud computing Hent initiativbeskrivelse for 11.4 Hent afslutningsrapport for 11.4
11.5 Bedre rammer for it-udbud og -indkøb Hent initiativbeskrivelse for 11.5 Hent afslutningsrapport for 11.5


Lovgivningen skal tilpasses den digitale tidsalder

Det er vigtigt at føre lovgivningen ajour på relevante områder, så myndighederne ikke forhindres i at udnytte it som et helt naturligt arbejdsredskab i hverdagen, og så der ikke er unødige juridiske hindringer for det tværoffentlige samarbejde.

På samme måde skal det digitale samarbejde på tværs af myndigheder gøre dialogen med det offentlige nemmere og hurtigere. Mange borgere og virksomheder forventer som en selvfølge, at myndighederne er fuldt ud digitale, og at det offentlige i sagsforløb udveksler oplysninger indbyrdes. Det skal lovgivningen understøtte, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Ændringerne i lovgivningen skal selvfølgelig respektere hensyn til fx borgernes retssikkerhed og privatlivets fred.

Bred indsats skal sikre digitaliseringsklar lovgivning

At gøre lovgivningen mere digitaliseringsklar handler grundlæggende om tre indsatser:

  • At lovgivningen tilpasses, så den bedst muligt understøtter digitalisering af den offentlige sektor.
  • At mulighederne for digitalisering indtænkes fra starten, når der laves ny lovgivning på et fagområde.
  • At anskaffelsen af nye it-løsninger sker så enkelt og smidigt som muligt inden for gældende EU-regler.

Med den nye digitaliseringsstrategi er der sat klare og forpligtende mål for digitaliseringen af kommunikationen med det offentlige frem mod 2015.

Det stiller store krav til en stærk decentral implementeringskapacitet, men også en centralt fokuseret koordinationsindsats.

Her kan du læse om hvert enkelt initiativ tilknyttet området 'Fremdrift og fællesoffentlig styring':

Fremdrift og fællesoffentlig styringInitiativbeskrivelseAfslutningsrapport
12.1 Stærkere koordination og implementering & 12.2 Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Hent initiativbeskrivelse for 12.1 + 12.2 Hent afslutningsrapport for 12.1 + 12.2
12.3 Dokumentation for at strategiens mål realiseres Hent initiativbeskrivelse for 12.3 Hent afslutningsrapport for 12.3
12.4 Samlet opfølgning på myndighedernes implementering af målene i "Fuld digital kommunikation med borgere og virksomheder" Hent initiativbeskrivelse for 12.4 Hent afslutningsrapport for 12.4


Fællesoffentligt samarbejde skaber effektive digitale løsninger

Siden 2001 har staten, kommuner og regioner arbejdet sammen om at anvende digitalisering til at forny og effektivisere den offentlige sektor. Det gode og forpligtende samarbejde er løbende blevet udbygget. Fra simpel e-mail kommunikation mellem myndigheder til digital borgerbetjening og fælles indgange til det offentlige på nettet. Og fra isolerede tekniske løsninger til en af verdens mest veludbyggede digitale infrastrukturer.

På de store velfærdsområder træder den fællesoffentlige digitaliseringsindsats ind på en ny bane. Her bliver it en stadig mere grundlæggende forudsætning for at levere sammenhængende og effektive ydelser.

Digitalisering skal sikre fremtidens velfærd

Den økonomiske situation har sat stat, kommuner og regioner under pres for at finde effektive løsninger, der kan frigøre ressourcer til varig velfærd. Digitalisering spiller her en nøglerolle, men kun hvis myndighederne sikrer, at gevinsterne reelt også indhøstes. Det er derfor afgørende at følge op, synliggøre fremdrift og fastholde digitaliseringen som et centralt tema på den politiske dagsorden, som det blandt andet er sket i forbindelse med de senere års forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi.

Det betyder også, at nye it-investeringer altid skal bygge på solide beslutningsgrundlag, herunder en veldokumenteret business case. Kun på den måde bliver der klarhed over, hvad man får for pengene, og om det kan svare sig.

Statslige myndigheder, regioner og kommuner har siden 2011 arbejdet målrettet på at realisere den ambitiøse målsætning om, at 80 pct. af kommunikationen med borgere og virksomheder skal foregå digitalt ved udgangen af 2015. Tallene viser, at målsætningen er blevet indfriet, og at danskernes kommunikation med det offentlige i høj grad foregår digitalt.

Overgangen til digital kommunikation har dels haft til formål at sikre borgere og virksomheder en fleksibel og tidssvarende service, dels at skabe en mere omkostningseffektiv offentlig sektor. 

Arbejdet med at realisere målsætningerne har handlet om at erstatte breve fra myndighederne med forsendelser via Digital Post samt at afskaffe blanketter og formularer til fordel for digitale selvbetjeningsløsninger.

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med KL og Danske Regioner foretaget en opgørelse af resultaterne for overgangen til digital kommunikation. Opgørelsen viser, at kommunerne, regionerne og staten sendte 77 pct. af deres digitalisérbare breve via Digital Post i 2015. Tilsvarende viser tallene, at 87 pct. af ansøgningerne, anmeldelserne mv. fra borgere og virksomheder blev foretaget ved hjælp af en digital selvbetjeningsløsning på de områder, hvor der er indført obligatorisk, digital selvbetjening mellem 2011 og 2015 (Bølge 1-3 data er fra efteråret 2015. Bølge 4 data er fra foråret 2016).

Målsætningerne

Digitaliseringen af kommunikation med myndighederne er foregået i to spor:

Obligatorisk Digital Post

Målsætningen på borgerområdet var, at 80 pct. af de digitalisérbare breve fra myndighederne ved udgangen af 2015 sendes og modtages digitalt. På virksomhedsområdet var målet, at alle digitalisérbare breve som hovedregel sendes og modtages digitalt.

Obligatorisk digital selvbetjening på 89 områder

Målet var, at 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser mv. fra borgerne til myndighederne på 89 udvalgte serviceområder gennemføres ved hjælp af digital selvbetjening ved udgangen af 2015.

Myndighedernes indsats for at styrke den digitale kommunikation pågår stadig. Tal for de første måneder af 2016 viser en fortsat stigning i antallet af breve, som myndighederne sender via Digital Post. På den baggrund vurderes Digital Posts andel, selv ved et konservativt skøn, pr. medio april 2016 at udgøre mere end 79 pct. af myndighedernes mængde af digitalisérbare forsendelser.

Hent resultater for overgangen til digital kommunikation 2011-2015 (ekskl. bølge 4)

Hent den samlede opgørelse af digitaliseringsgrader på alle 4 bølger af digital selvbetjening