OGP-netværksmøder

I sommeren 2018 blev det første danske OGP-netværksmøde afholdt

De åbne OGP-netværksmøder giver mulighed for at deltage i det danske OGP-engagement. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplaner og selvevalueringer afholdes der netværksmøder, hvor alle interesserede kan komme i dialog med initiativejere, civilsamfundet og den danske OGP kontaktperson fra Digitaliseringsstyrelsen. Op til mødet har alle mulighed for at bidrage med punkter til dagsordenen, og input fra netværksmøderne danner grundlag for fremtidige møder. Netværket har en struktur med frivillige og åbne møder, der gør det muligt for alle interesserede at deltage i OGP-processen.

I sommeren 2018 blev alle interesserede indkaldt til OGP-netværksmøde for første gang i forbindelse med midtvejsevalueringen af OGP-handlingsplanen 2017-2019.

Læs mere om handlingsplanen 2017-2019 her

Referater fra tidligere møder

Den 25. september 2019 har Digitaliseringsstyrelsen afholdt et åbent møde i forbindelse med arbejdet med Danmarks kommende OGP-handlingsplan 2019-2021.

På mødet blev der givet en introduktion til processen for handlingsplanen og det videre arbejde. I den forbindelse blev der givet en opsummering af, hvordan anbefalinger fra den uafhængige IRM-researcher var forsøgt efterlevet i arbejdet med den kommende handlingsplan. Omdrejningspunktet på mødet var de indkomne initiativforslag, der var modtaget på baggrund af høringer af myndigheder og borgere. Initiativerne var forud for mødet blevet fordelt på syv fokusområder, der blev gennemgået. I mødet deltog repræsentanter fra Open Knowledge DK og Digitaliseringsstyrelsen.

På mødet var det muligt at komme med spørgsmål og kommentarer til arbejdet med den kommende handlingsplan generelt og til fokusområderne i særdeleshed. I den forbindelse blev det diskuteret, hvordan initiativerne kunne gøres mere åbne og inddragende fremover, og hvorvidt og hvordan afledte effekter af de enkelte initiativer kunne evalueres. Det blev blandt andet fremhævet, at det var væsentligt, at åbne data også var med til at oplyse og bidrage til den åbne demokratiske debat. Derudover blev det fremhævet, at i arbejdet med at give borgerne bedre overblik over deres egne data var det vigtigt at kommunikere tydeligt om indhold og adgang.

De fremsatte idéer vil blive medtaget i det videre arbejde med den kommende handlingsplan, herunder vil de indgå i en dialog med initiativejerne bag de indkomne forslag.

Herudover blev det også diskuteret, hvordan Danmarks deltagelse i OGP fremover kan være med til at skabe større værdi, og hvordan civilsamfundet kan komme til at spille en større rolle i udarbejdelsen af Danmarks fremtidige handlingsplaner.

Det første OGP-netværksmøde blev afholdt den 22. august 2018. På dette møde blev den forestående midtvejsevaluering samt rammerne for fremtidige OGP-netværksmøder diskuteret. I mødet deltog repræsentanter for organisationerne Transparency International Danmark og Open Knowledge samt initiativejere fra Rigsarkivet, Børne- og Socialministeriet, Udenrigsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. De tilstedeværende initiativejere præsenterede deres initiativer, og det var muligt at komme med spørgsmål og kommentarer.

Deltagerne diskuterede blandt andet, hvordan den offentlige forvaltning i Danmark kan blive mere åben og inddragende fremadrettet. Her blev fremhævet forskellige idéer til, hvordan åbenheden kan øges. Følgende idéer til det videre åbenhedsarbejde kom frem på mødet:

  • Mere borgerinddragelse i kvalificeringen af ideer i den offentlige forvaltning – både lokalt og centralt.
  • Længere høringsfrister på offentlige høringer for at øge muligheden for, at civilsamfundet kan komme med høringssvar.
  • Data i det offentlige skal i højere grad kunne tilgås i lettilgængelige formater.
  • Ændre tilgangen til data på low-policy områder, således at data som udgangspunkt gøres åbent og tilgængeligt. ”Open by default” som det underliggende princip.
  • Åbne postlister.
  • Revidering af partistøttereglerne, så det bliver tydeligere, hvem der giver støtte til partier og kandidater og i hvilket omfang.
  • Større åbenhed om beslutningsprocesser lokalt.
  • Et register over hvilke oplysninger, der begrænses adgang til eller lukkes for offentligheden i et lukkethedsregister.
  • Udvidelse af omfanget af de oplysninger om folketingsmedlemmers økonomiske interesser og erhverv, der er offentligt tilgængelige.
  • Styrke åbenheden om ejer-registre, såkaldt ”Beneficial ownership”.
  • Åbne data som er mere målrettet brugeren. Brugeren i centrum, når det offentlige åbner data. Data målrettet eksempelvis forskere og journalister skal være mere tilgængeligt og lettere at bruge.

Herudover blev det også diskuteret, hvordan Danmarks deltagelse i OGP fremadrettet kan skabe værdi, både nationalt og internationalt. Danmarks deltagelse i OGP skal ses i lyset af, at Danmark er et land med lav korruption, en høj grad af institutionaliseret åbenhed og borgerinddragelse, en decentral offentlig sektor med lokale åbenhedsinitiativer og en fri presse.

Deltagerne i OGP-netværksmødet fremhævede, hvordan OGP på deres internationale hjemmeside bruger ”stories” og ”cases” om konkrete åbenhedsinitiativer til at inspirere. Dette mente deltagerne var en stor del af, hvordan OGP skal tilgås i Danmark. Danmark bør tænke OGP som et udstillingsvindue for danske åbenhedsinitiativer, der kan inspirere til at udbrede gode ideer. Dette er ifølge deltagerne til OGP-netværksmødet også en del, hvad Danmark bør gøre internationalt: Vi bør anvende vores position som et åbent land med lav korruption og høj grad af åbenhed til at inspirere andre lande og skubbe til ambitionerne og krav på den internationale OGP-scene.

Sidst diskuterede deltagerne det afholdte netværksmøde og ønsker til fremtidige møder om OGP. De tilstedeværende tilkendegav, at de ønsker at mødes fremover i forbindelse med konkrete leverancer, som vil egne sig til drøftelse i de åbne OGP-netværksmøder, fx udkast til nye OGP-handlingsplaner eller midtvejsevalueringer. 

Der var et ønske om, at det fremover overvejes, hvordan møderne kan nå ud til et bredere udsnit af civilsamfundet, og at det i den kontekst kan være værd at overveje en kortere længde på møderne.