Spørgsmål og svar (FAQ)

Vi er startet på en oversigt med ofte stillede spørgsmål og svar om statens it-projektmodel. Listen bliver udvidet efterhånden, som flere spørgsmål dukker op.

Oversigten bliver løbende opdateret.

Statens it-projektmodel

Statens it-projektmodel er en generel projektledelsesmodel, der skal udgøre et ambitiøst, men også realistisk beslutnings- og styringsgrundlag for alle statslige projekter. Modellen skal understøtte styring og ledelse af projektet igennem hele projektets levetid, og sikre at der også er et fokus på realisering af gevinster fra projektets start og til efter projektets afslutning. Modellen består af fem hovedelementer:

  1. Fem principper for it-projekter i staten
  2. En fasemodel der dækker gevinsternes livscyklus
  3. Obligatorisk styringsgrundlag
  4. Projektorganisationens roller og ansvar
  5. Støtteværktøjer og procesguider

Læs mere i Vejledning til statens it-projektmodel afsnit 2 s. 7

For at undgå at staten igangsætter unødigt risikofyldte it-projekter, er der formuleret fem principper for it-projekter:

  1. Staten skal være ambitiøs i forhold til digitalisering af den offentlige sektor, men skal kun gå forrest i anvendelsen af umodne tekniske løsninger, såfremt der er særlige perspektiver ved at foretage en sådan satsning.
  2. Allerede indkøbte eller udviklede løsninger skal genbruges i videst muligt omfang.
  3. Kun projekter med klart beskrevne omkostninger, gevinster og effekter bør gennemføres.
  4. Projekter skal opdeles og afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål.
  5. Projekterne skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer, således at der i alle projekter er et passende modenhedsniveau

Læs mere om principperne for it-projekter

Læs mere i Vejledning til statens it-projektmodel, afsnit 2.1 s. 7

Statens it-projektmodel omfatter fire faser. Faserne fungerer som rettesnor for hvilke værktøjer, der skal bruges hvornår i processen.

De fire faser er:

  • Idéfasen, hvor idéen kvalificeres og der tages stilling til, om projektet kan flyve.
  • Analysefasen, hvor projektet defineres konkret, og hvor risikovurdering foretages - hvis relevant.
  • Gennemførelsesfasen, hvor eventuelle udbud foretages, og løsningen udvikles og implementeres.
  • Realiseringsfasen, hvor projektet er afsluttet, og gevinsterne realiseres.

Læs mere om, hvad it-projektmodellen består af

Læs mere om fasemodellen i Vejledning til statens it-projektmodel, afsnit 2.2 s. 7

Der findes i øjeblikket ikke e-læring om statens it-projektmodel. I stedet henvises der til vejledninger på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Læs dokumenter og vejledninger til statens it-projektmodel

I september 2018 blev en ny version af statens it-projektmodel lanceret. I den forbindelse udgik de tidligere skabeloner; det oprindelige projektgrundlag, projektinitieringsdokument, projektafslutningsrapport og gevinstrealiseringsrapport. 

Projekter, som er igangsat før september 2018, kan dog fortsætte på de gamle skabeloner, mens projekter igangsat efter september 2018 skal bruge de nye skabeloner.

Flere af de grundlæggende principper fra PRINCE2 findes i statens it-projektmodel, blandt andet brug af ledelsesfaser, grundtankerne i projektets organisering osv. Der er dog ikke en fuldstændig overensstemmelse.

Eksempelvis indeholder statens it-projektmodel få styrende dokumenter, der gradvist udbygges igennem hele projektet, mens PRINCE2 i stedet foreslår, at projektet udarbejder nye beslutnings- og styringsdokumenter i hver fase.

Vi anbefaler, at man som statsligt it-projekt anvender skabelonerne i statens it-projektmodel, hvilket er kompatibelt med PRINCE2 som projektledelsesramme. Der kan eventuelt ske tilpasning af metoden, hvor det er nødvendigt og relevant.

Projekter har mulighed for at udvikle it-løsningerne på forskellige måder, herunder også agilt, inden for rammerne af statens it-projektmodel. De agile metoder giver ikke nødvendigvis svaret på alle behov i forhold til at beslutte, lede og styre statslige it-projekter. Der stilles derfor fortsat krav til styring, planlægning, brug af projektstyringsværktøjer og governance for projekter, der vælger at udvikle agilt.

For projekter over 10 mio. kr., der ønsker at benytte agile metoder til udvikling af hele eller dele af it-løsningen, er der nogle ændrede krav til projektets styring. Kravene er detaljeret i Vejledning om anvendelse af agile udviklingsmetoder. Der kan eventuelt ske tilpasning af metoden, hvor det er nødvendigt og relevant.

Læs mere om agil it-udvikling i Vejledning om anvendelse af agile udviklingsmetoder

It-projekter, som indgår i et program, skal også forelægges Statens It-råd, hvis de samlede udgifter for projektet er 10 mio. kr. eller derover.

Kontakt Ministeriernes kontor for it-styring på , hvis vil vide mere om programmer.

Budgetvejledning

Det fremgår af Budgetvejledning 2016, at alle statslige it-projekter, uanset størrelse, skal anvende den statslige it-projektmodel. Projekterne skal anvende de obligatoriske dokumenter som styringsgrundlag og følge de faser, der er fastlagt i projektmodellen. Det er dog kun it-projekter med samlede udgifter over 10 mio. kr. som skal risikovurderes.

For projekter under 10 mio. kr. anbefales det at tilpasse skabelonerne til projektet.

Læs mere i Vejledning til statens it-projektmodel

Definitionen af et statsligt it-projekt fremgår af Budgetvejledning 2016: "It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. En reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med et væsentligt omfang af nyudvikling."

I tvivlstilfælde vil vurderingen basere sig på et fagligt skøn foretaget af den projektansvarlige myndighed.

Kontakt derfor Ministeriernes kontor for it-styring på , hvis du er i tvivl.

Ved anskaffelse af et standard it-system er graden af nyudvikling eller væsentlig tilpasning mindre afgørende. Her er det størrelsen og kompleksiteten af anskaffelsen, der er afgørende for, om projektet skal risikovurderes. I udgangspunktet skal anskaffelser af standard it-systemer over 60 mio. kr. risikovurderes.

I tvivlstilfælde vil vurderingen basere sig på et fagligt skøn foretaget af Ministeriernes kontor for it-styring sammen med den projektansvarlige myndighed.

Kontakt derfor Ministeriernes kontor for it-styring på , hvis du er i tvivl.

Risikovurdering

Risikovurderingen organiseres af Ministeriernes kontor for it-styring og tager maks. ti arbejdsdage fra materialet indsendes, til myndigheden modtager et anbefalingsbrev. Processen omfatter følgende trin:

  • Dag 0: Indsendelse af materiale til Statens It-råd
  • Dag 1-2: Sagsbehandling i Statens It-råd
  • Dag 3: Dialogmøde mellem Statens It-råd og myndigheden
  • Dag 4-9: Udarbejdelse af anbefalingsbrev og høring
  • Dag 10: Myndigheden modtager anbefalingsbrev

Myndigheden skal kun afsætte tid til at deltage i dialogmødet på 3. dagen. Dialogmødet varer to timer, og det er obligatorisk for det ansvarlige direktionsmedlem hos myndigheden at deltage. Anbefalingsbrevet sendes ligeledes til det ansvarlige direktionsmedlem.

Læs mere om processen for risikovurdering

Læs mere i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd

Hvis de samlede udgifter til et statsligt it-projekt udgør 10 mio. kr. eller derover, skal it-projektet risikovurderes. Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse, anskaffelse og gennemførelse, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt internt medgåede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til, at projektorganisationen nedlægges. Hvis et selvstændigt aktiv idriftsættes inden nedlæggelse af projektorganisationen, medregnes de efterfølgende driftsomkostninger dog ikke i de samlede projektudgifter. Renteudgifter indgår heller ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter.

It-projekter, som indgår i et program, skal også forelægges Statens It-råd, hvis de samlede udgifter for projektet er 10 mio. kr. eller derover. It-projekter, hvis udgifter oprindeligt blev vurderet til at udgøre mindre end 10 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 10 mio. kr. eller mere skal ligeledes forelægges Statens It-råd.

Hvis en statslig myndighed har i sinde at anskaffe en standard it-løsning, der beløber sig til 60 mio. kr. eller derover, skal anskaffelsen ligeledes indsendes til risikovurdering hos Statens It-råd. Der gælder i dette tilfælde de samme regler ved behandling i Statens It-råd som for it-projekter.

Læs mere i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd

Ja. It-projekter, hvis udgifter oprindeligt blev vurderet til at udgøre mindre end 10 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 10 mio. kr. eller mere, skal forelægges Statens It-råd.

Når et it-projekt overgår fra idéfase til analysefase, skal myndigheden indmelde projektet til risikovurdering på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside via en webbaseret formular. Der skal angives en række stamoplysninger om projektet, herunder det ønskede tidspunkt for risikovurdering. Ministeriernes kontor for it-styring bestræber sig på at opfylde myndighedens ønske til vurderingstidspunktet.

Find formularen til indmelding til risikovurdering

Når projektet er indmeldt til risikovurdering, aftales et opstartsmøde. Mødet afholdes typisk i starten af projektets analysefase. Formålet med opstartsmødet er at drøfte projektet og en proces for risikovurdering og rådgivning med Statens It-råd samt at introducere de obligatoriske styringsdokumenter og vejledninger. Mødet afsluttes med en aftale om en tentativ dato for risikovurdering, inklusive forudgående materialetjek og eventuelt arkitekturreview.

Der er ingen formelle krav til deltagerne på mødet, men idet proces for risikovurdering og rådgivning drøftes, anbefaler vi, at projektlederen og udvalgte projektmedarbejdere deltager. Vi har ikke en forventning om, at styregruppeformand eller direktionsmedlemmer deltager, da der er tale om et uformelt møde. Ligeledes vil medlemmer af Statens It-råd typisk heller ikke deltage.

Læs om risikovurderings- og rådgivningsprocessen

Tidspunktet for risikovurderingen aftales mellem projektet og Ministeriernes kontor for it-styring. Risikovurderingen skal gennemføres i analysefasen, når der er udarbejdet et gennemtænkt og sammenhængende udkast til projektgrundlag samt en færdig styregruppeaftale. Risikovurderingen skal være gennemført så betids inden forventet afslutning af projektets analysefase, at der er tid og rum til at indarbejde de anbefalinger Statens It-råd måtte give i forlængelse af risikovurderingen.

Læs mere om risikovurderings- og rådgivningsprocessen

Til risikovurderingen skal følgende dokumenter indsendes: projektgrundlag (uden kapitel 5), risikoregister, risikotjekliste, underskrevet styregruppeaftale og økonomioverblik. Hvis risikovurderingen finder sted i slutningen af analysefasen, anbefales det at medsende business case grundlag og business case model. Hvis risikovurderingen finder sted tidligt i analysefasen, kan det alternativt være færre udvalgte nøgletal, der medsendes. Dette aftales med Ministeriernes kontor for it-styring i hvert tilfælde.

Se Figur 0.1: Projektgrundlagets udvikling på side 6 i Projektgrundlaget

Risikovurderingen skal gennemføres så tidligt som muligt i projektets analysefase. Det sker når, der er udarbejdet et, ikke nødvendigvis færdigt og besluttet, men dog gennemtænkt og sammenhængende udkast til projektgrundlag samt en færdig styregruppeaftale. Materialet skal udgøre et fyldestgørende grundlag for at gennemføre en risikovurdering, men alle detaljer behøver ikke være fastlagte.

Læs mere i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd, kapitel 2.3

Se også projektgrundlagets indledning og hjælpetekster. Her er det beskrevet, hvilke dele af projektgrundlaget, der skal udarbejdes i, hvilke faser samt hvor færdige relevante afsnit skal være ved risikovurdering.

Statusrapportering

Alle it-projekter med samlede udgifter på 10 mio. kr. eller mere skal indsende projektets baseline til Statens It-råd inden overgang til gennemførelsesfasen. Følgende dokumenter skal indsendes:

  • Business case grundlag
  • Statens business case-model
  • Notat fra projektets styregruppeformand om ændringer i projektet siden risikovurderingen

For projekter under 60 mio. kr., der i starten af gennemførelsesfasen skal i udbud og indgå en kontrakt med en ekstern leverandør, kan baseline evt. revideres efter endt udbud og kontraktindgåelse. Den projektejende myndighed skal orientere Statens It-råd om resultatet af udbuddet, hvorefter Statens It-råd beslutter, hvorvidt der er grundlag for at revidere baseline.

For projekter over 60 mio. kr. skal der også fremsendes en baseline til Statens It-råd inden overgangen til gennemførelsesfasen, og baseline skal stemme overens med den økonomi, der forelægges Folketingets Finansudvalg.

Er der i forbindelse med aktstykkeprocessen i Finansudvalget sket ændringer i projektet, som kræver tilpasning af projektets business case, skal der sammen med aktstykket sendes en opdateret business case samt business case grundlag til Statens It-råd.

Læs mere om proces for statusrapportering

Find en uddybende forklaring i afsnit 4 Statusrapportering til Statens It-råd i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd

Alle projekter, der er blevet risikovurderet og har indsendt en baseline, skal statusrapportere halvårligt til Statens It-råd.

Statusrapporteringen ligger i august og januar og dækker henholdsvis 1. og 2. halvår. Projektet fortsætter med at statusrapportere indtil projektafslutning og overgang til realiseringsfasen. To gange efter projektafslutning skal myndigheden statusrapportere i forhold til gevinstrealisering.

Læs mere om processen for statusrapportering

Statens It-råd udgiver årligt en rapport om status på statens it-projekter og it-systemporteføljer. En årlig udgivelse gør det både muligt at samle op på it-projekter (med en relativt kort tidshorisont) og myndighedernes arbejde med deres it-systemporteføljer (som typisk har en længere tidshorisont).

Halvårligt udgives desuden et statusoverblik over it-projekterne alene.

Hvis et it-projekt tildeles et gult trafiklys, kan der aftales et møde mellem myndigheden og Statens It-råd. Statens It-råd tager direkte kontakt til myndigheden umiddelbart efter tildeling af trafiklyset, det vil sige, forud for orienteringen af Regeringens Økonomiudvalg og offentliggørelsen af statusrapporten. Det opfølgende møde er et tilbud til myndigheden om sparring, men er ikke obligatorisk.

Hvis et it-projekt tildeles et rødt trafiklys aftales et opfølgende møde mellem myndigheden og Statens It-råd med henblik på at afklare, hvordan projektet kommer på ret kurs igen, og om der er behov for at revidere projektets baseline. Statens It-råd tager direkte kontakt til myndigheden umiddelbart efter tildeling af trafiklyset, det vil sige forud for orienteringen af Regeringens Økonomiudvalg og offentliggørelsen af statusrapporten.

Yderligere skal departementschefen for den projektansvarlige myndighed deltage i det møde i styregruppen for Regeringens Økonomiudvalg, hvor It-rådets statusrapport gennemgås. Departementschefen forventes at orientere om status på projektet og hvilke initiativer, der eventuelt er iværksat for at få projektet tilbage på sporet.

Et it-projekt betragtes som afsluttet, når det overgår fra gennemførelsesfasen til realiseringsfasen. Dette tidspunkt skal ikke forveksles med idriftsættelsen af løsningen, som typisk vil foregå undervejs i gennemførelsesfasen. Idriftsættelse og projektafslutning er således to forskellige tidspunkter. Projektafslutning markerer, at projektorganisationen lukkes ned, og at der ikke bruges flere midler eller ressourcer på projektet. Projektmedarbejderne kan allokeres til andre projekter og styregruppen nedlægges.

Ved projektafslutning skal it-projektet udfylde kapitel 5 i Projektgrundlaget og indsende dette til Statens It-råd. I kapitlet evalueres projektet og erfaringer opsamles. Indsendelsen kan følges op af et afsluttende møde med It-rådet, hvis det skønnes relevant.

Læs mere om projektafslutning i afsnit 3.4.2 Resultat af fasen og kriterier for faseovergang i Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd.

Læs mere i hjælpeteksterne til kapitel 5 i Projektgrundlaget.

Læs Projektgrundlaget og Vejledning til risikovurdering

Et halvt og et helt år efter projektafslutning skal den projektejende myndighed rapportere status på gevinstrealiseringen til Statens It-råd. Rapporteringen vil foregå samtidig som projekternes statusrapportering og tage udgangspunkt i samme skabelon om rapportering på gevinster. Rapporteringen kan følges op af et møde med Statens It-råd, hvis det vurderes relevant.

Arbejdet med gevinster

It-projektmodellen tilbyder en vejledning til gevinstrealisering, som kan inspirere og hjælpe til at gøre gevinstrealisering til omdrejningspunktet for projektets tilrettelæggelse. Derudover indeholder modellen også en drejebog til gevinstrealisering, der giver projektlederen en konkret guide til at arbejde med gevinster i statslige myndigheder. Endelig findes værktøjet Gevinstbeskrivelse og business case dokumentation, der kan bruges til detaljerede beskrivelser af projektets gevinster.

Se mere om fx gevinsttyper i temavejledningen Værktøjet Gevinstbeskrivelser og business case dokumentation. I drejebog til gevinstrealisering kan du finde konkrete bud på gevinstworkshops og i værktøjet Gevinstbeskrivelser og business case dokumentation, finder du inspiration til hvordan gevinsterne indarbejdes i business casen. 

Find alle dokumenter og vejledninger

Beskrivelse og vurdering af mulige gevinster bør være på plads, men hvis projektets økonomiske gevinster ikke er analyseret i bund på tidspunktet for risikovurderingen, kan projektet angive gevinstestimatet i et spænd, der udtrykker usikkerheden i gevinsternes størrelse.

På det aftalte tidspunkt for risikovurderingen forventes det, at gevinstdiagrammet er udarbejdet, samt at potentialet i de styrende gevinster er estimeret (eventuelt angivet som et spænd). De identificerede kompetencer og adfærd anvendes som input til vurderingen af den organisatoriske implementering, men det forventes ikke, at der er opstillet målepunkter for opnåelse af de nødvendige kompetencer og adfærd. Det forventes ikke, at gevinsterne er tilbundsgående beskrevet eller, at der er udarbejdet en gevinstrealiseringsplan ved risikovurderingen.

Se også hjælpeteksterne til afsnittet om gevinster i projektgrundlaget

Det praktiske arbejde med skabeloner og materialer

OBS: Hvis der skal arbejdes videre med dokumentet efter sletning af hjælpetabel, anbefales det at tage en kopi af dokumentet og slette hjælpetabellen i den, så man senere kan arbejde videre i originaldokumentet med hjælpetekstattester.

  1. Klik et hvilket som helst sted i hjælpetabellen.
  2. På menubåndet "Udvikling" vælger du "Egenskaber"
  3. Her kommer følgende op:Billedet illustrer, hvordan du sletter eller redigerer hjælpeteksterne i skabelonen. Først klikker man et sted i tabellen. Dernæst vælges menubåndet udvikling og dernæst egenskaber. Der kommer en dialogboks frem, hvor fluebenene i indholdskontrolelement kan ikke slettes og indhold kan ikke redigeres. Så klikker du på ok, og så kan du redigere eller slette.
  4. Her fjerner du de to flueben i hhv. "Indholdselement kan ikke slettes" og "Indhold kan ikke redigeres."
  5. Tryk OK
  6. Nu kan du redigere eller slette tabellen
  7. Hvis der er behov for det, kan du låse tabellen igen efter redigering, ved igen at sætte de to flueben under "låsning" og klikke ud af designtilstand igen.

Ud over hjælpetabellen og de tilhørende krydsreferencemærker (H-xx), er alt andet i skabelonerne almindelige Word-elementer, som kan slettes og redigeres. Vær dog opmærksom på nedenstående:

Slet

Det anbefales at du ikke sletter overskrifter, eller krydsreferencemærker (H-xx) fra skabelonerne, af hensyn til krydsreferencer. Hvis der er et afsnit der ikke er relevant for dit projekt, så skriv blot ”ikke relevant” eller lignende i afsnitsteksten.

Rediger

Du kan tilføje rækker og kolonner i tabeller som normalt i Word.

Vær dog opmærksom på ikke at rette i de gule tabeller i Business case grundlaget, da data til disse tabeller hentes fra business case modellen i et forudbestemt format.

Tilføj

Du kan frit tilføje nyt punkter, tabeller og figurer i skabelonerne, men husk dog i givet fald at opdatere indholdsfortegnelsen.