Statens Digitaliseringsakademi inviterer til morgencafé om kunstig intelligens og machine learning

""

Bliv klogere på nye teknologier med en introduktion til kunstig intelligens (AI) og machine learning (ML) til virtuel morgencafé fredag den 20. november kl. 9.00-10.30.

Er det noget for mig?

Det er både for dig, som blot er nysgerrig på at lære mere om AI og ML, men det er også for dig, der skal i gang med at automatisere en række processer og gerne vil blive klogere på de strategiske og forretningsmæssige muligheder i anvendelsen af disse teknologier.

Det kan være for eksempel være dig, som skal give sig i kast med store mængder data, eller dig som er ansvarlig for kontrakthåndtering og styring. Det kan også være dig, som sidder med kontrol eller jura, som gerne vil have nye perspektiver på, hvordan traditionelle sagsgange kan gøres smartere. 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er bindende.

Arrangementet er forbeholdt ansatte i staten, men til gengæld er der intet krav om forudgående kendskab til teknologierne.

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket.

 

Program

  • 09.00-09.05 - Velkomst og introduktion til programmet
    v/ Andreas Hasseriis Kamstrup, ph.d., læringsspecialist, Statens Digitaliseringsakademi

  • 09.05-09.50 - Hvad er AI og ML,og hvordan kan de anvendes?
     v/ Sebastian Skøtt, Data Scientist, Devoteam

    Hvad er kunstig intelligens (AI) og machine learning (ML), og hvor meget kan maskinerne egentlig tænke selv? Hvad kan vi bruge vores data til, og har de den rigtige kvalitet til at spille sammen med ny teknologi? Hvor moden er teknologierne, og hvordan kan de bidrage til opgaveløsning i en statslige kontekst?

    Det er nogle af de spørgsmål, som Sebastian Skøtt vil komme ind på i morgenens oplæg.

  • 09.50-10.10 - Interview
    v/ Andreas Hasseriis Kamstrup & Sebastian Skøtt

    Dialogbaseret interview om teknologiernes muligheder og begrænsninger i en statslige hverdag, samt hvilke krav nye teknologier stiller til medarbejderes kompetencer?

  • 10.10-10.25 - Åben Q&A
    Mulighed for at stille spørgsmål til oplægget og interviewet.

  • 10.25-10.30 - Afrunding og tak for i dag
    Afrunding med opsamling af morgenens vigtigste pointer.