Datahøst bag skærme

Med afsæt i Digitaliseringsstrategien er der igangsat en analytisk indsats for at belyse omfanget af dataindsamling på apps.

Landskabet for sporingsteknologier er dynamisk og omfattende. På trods af det, mangler vi stadig viden om, præcist i hvilket omfang vores data høstes, når vi bruger mobile applikationer, samt til hvilke formål.

Sporingsteknologier kommer i mange afskygninger, men fælles for dem er, at de indsamler data om brugeren, som f.eks. kan bruges til tekniske nødvendige formål eller målrettet markedsføring.

Digitaliseringsstyrelsen gennemførte allerede i 2023 en analyse af tredjepartstjenesters udbredelse på mere end 11.000 .dk-hjemmesider. Denne rapport gav anledning til at arbejde med problematikken som led i en målrettet indsats.

Med analyseinitiativet Datahøst bag Skærme fra Digitaliseringsstrategien 2024 vil Digitaliseringsstyrelsen styrke indsatsen for at gøre os klogere på, hvilke former for sporing vi udsættes for, når vi bruger apps, hvilke formål det bidrager til, og hvilke aktører som definerer markedet.

Indsatsen skal blandt andet bruges til at komme med anbefalinger til borgere og virksomheder, samt bruge rapporterne som bidrag i vores risikobaserede tilsyn med sporingsteknologier.

Hent rapporterne om dataindsamling

Hvad koster et gratis mobilspil             

Hvad koster et gratis mobilspil?

Denne rapport er baseret på analyser af de gratis spilapps til iPhone, som er mest populære i Danmark. Målgruppen for de analyserede spilapps vurderes primært at være børn og unge. Rapporten tegner et billede af, at der ved brug af de mest populære mobilspil sker en betydelig dataindsamling fra tredjeparter, som ikke umiddelbart er gennemsigtig.

Hvad koster et gratis mobilspil? Dansk udgave
What is the cost of a free mobile game? English version

Tredjepartstjenesters udbredelse på danske hjemmesider

Tredjepartstjenesters udbredelse på danske hjemmesider

Rapporten baserer sig på en analyse af mere end 11.000 .dk-hjemmesiders brug af tredjepartstjenester. Analysen afspejler de tredjepartstjenester, som anvendes allerede før den besøgende har forholdt sig til samtykke til brug af cookies og lignende teknologier.

Tredjepartstjenesters udbredelse på danske hjemmesider Dansk version

The prevalence og third-party services on Danish websites English version