Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort en forhåndsmeddelelse med nærmere information om to kommende udbud af NemLog-in løsningen. Nedenfor gengives centrale oplysninger fra forhåndsmeddelelsen.
Digitaliseringsstyrelsen forventer at gennemføre to udbud, der tilsammen omhandler videreførelse af NemLog-in. Digitaliseringsstyrelsen forventer at gennemføre et udbud af en kontrakt om drift mv. af NemLog-in og et udbud af to aftaler vedrørende vedligeholdelse og videreudvikling mv. af NemLog-in.
Denne forhåndsmeddelelse igangsætter ikke selve udbuddene. Formålet med bekendtgørelsen er at invitere potentielle tilbudsgivere til en markedsdialog og give potentielle tilbudsgivere lejlighed til at komme med input til Digitaliseringsstyrelsens foreløbige tanker om de kommende udbud.
Markedsdialogen påbegyndes med et samlet informationsmøde for alle interesserede virksomheder. Herefter vil der forventeligt blive gennemført en eller flere runder, der kan bestå af 1:1-dialogmøder og/eller skriftlige høringer, herunder eventuelt udsendelse af dele af udbudsmaterialet i høring hos de deltagende virksomheder.
Al kommunikation i forbindelse med forhåndsmeddelelsen og markedsdialogen skal ske via mail til:
E-mail: Digitaliseringsstyrelsen NemLog-in Udbud
Alle oplysninger vedrørende markedsdialogen vil blive gjort tilgængelig på denne side samt i det elektroniske udbudssystem på ETHICS.
Interesserede virksomheder opfordres til at orientere sig i forhåndsmeddelelsen på TED og registrere sig i det elektroniske udbudssystem på ETHICS.
TED Forhåndsmeddelelse: 106277-2025 - Planlægning
Digitaliseringsstyrelsen forventer at gennemføre to udbud, der tilsammen omhandler videreførelse af NemLog-in, herunder et udbud af en kontrakt om drift mv. af NemLog-in henholdsvis et udbud af to delaftaler vedrørende vedligeholdelse og videreudvikling mv. af NemLog-in. Udbuddene forventes gennemført som udbud med forhandling.
Udbuddet af kontrakt om drift mv. forventes at omfatte transition, infrastrukturdrift, applikationsdrift, idriftsættelse af nye releases mv. Den nuværende kontrakt om drift mv. blev indgået med NNIT (nu Aeven) i 2018 og løber frem til marts 2029.
Udbuddet af delaftaler om vedligeholdelse og videreudvikling af NemLog-in forventes at omfatte en hovedaftale med én leverandør samt en rammeaftale med flere leverandører. Hovedaftalen forventes at omfatte modernisering af NemLog-in samt vedligeholdelse, forvaltning, support og videreudvikling og eventuel applikationsdrift, mens rammeaftalen forventes at omfatte enkeltstående vedligeholdelses- og videreudviklingsopgaver. Den nærmere fordeling af vedligeholdelses- og videreudviklingsopgaver mellem hovedaftalen og rammeaftalen er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den nuværende kontrakt om udvikling mv. blev indgået med Nets (nu IN Groupe) i 2018 og løber frem til januar 2028.
NemLog-in løsningen består af en række komponenter, herunder CA og tillidstjenester. Nærmere oplysninger om NemLog-in er tilgængelige på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:
Komponenter og standarder i NemLog-in
Digitaliseringsstyrelsen vil på informationsmødet præsentere styrelsens foreløbige planer vedrørende udbuddene og de udbudte aftaler samt overordnet komme ind på de emner og spørgsmål, som kommer til at indgå på de efterfølgende runder i markedsdialogen. Efter afholdelse af informationsmødet vil materialet fra informationsmødet med evt. opsamling vedr. stillede spørgsmål og svar samt oplysninger om de efterfølgende dialogmøder blive gjort tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside samt i det elektroniske udbudssystem.
Tilmelding til informationsmødet skal ske via mail. Ved tilmeldingen bedes virksomhederne oplyse:
E-mail: Digitaliseringsstyrelsen NemLog-in Udbud
Informationsmødet forventes afholdt den 4. marts 2025, kl. 09.00 hos Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K. Fristen for tilmelding er den 3. marts 2025, kl. 12.00. Såfremt mødet ikke afholdes på den forventede dato, vil Digitaliseringsstyrelsen orientere herom på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside samt i det elektroniske udbudssystem. Interesserede opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret.
Formålet med de efterfølgende runder i markedsdialogen er, at Digitaliseringsstyrelsen får markedets input til en række forskellige emner af betydning for de to udbud, eksempelvis snittet mellem de af udbuddene/aftalerne omfattede ydelser, teknologiske muligheder på markedet, transition, deployment samt omkostningsniveauer og costdrivers, behov i relation til dokumentation mv. Digitaliseringsstyrelsen forbeholder sig ret til at afholde efterfølgende runder i markedsdialogen som fysiske eller virtuelle møder eller som skriftlige høringer. Skriftlige høringer vil bl.a. kunne omfatte dele af udbudsmaterialet, herunder udkast til dele af kontrakter og bilag.
Digitaliseringsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt at opdele de efterfølgende runder i to spor, der svarer til de to forventede udbud, dvs. et spor vedr. udbud af kontrakt om drift mv. (herefter ”Spor 1”) og et spor vedr. udbud af hovedaftale og rammeaftaler om vedligeholdelse og videreudvikling mv. (herefter ”Spor 2”).
Tilmelding til de efterfølgende runder i markedsdialogen skal ske via mail. Ved tilmeldingen bedes virksomhederne oplyse:
E-mail: Digitaliseringsstyrelsen NemLog-in Udbud
Markedsdialogen forventes afholdt i perioden ultimo marts til medio april 2025. Fristen for tilmelding er den 7. marts 2025, kl. 12.00. Såfremt møderne ikke afholdes i den forventede periode, vil de tilmeldte blive orienteret herom via udbudssystemet.
Af hensyn til Digitaliseringsstyrelsens ressourceforbrug forventer Digitaliseringsstyrelsen at gennemføre et begrænset antal dialogmøder med et for markedet repræsentativt udsnit af interesserede virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen forbeholder sig derfor retten til at begrænse antallet af dialogmøder til op til 8 (otte) pr. spor, såfremt interessen for deltagelse i dialogmøder er for stor. Ved udvælgelsen vil Digitaliseringsstyrelsen blandt andet lægge vægt på virksomhedernes relevante erfaring. Virksomhederne bedes derfor kort beskrive virksomhedernes relevante erfaring i deres henvendelse. Digitaliseringsstyrelsen forbeholder sig retten til at anmode virksomhederne om at fremsende yderligere relevante oplysninger til brug for en eventuel udvælgelse af, hvem der vil blive inviteret til deltagelse i dialogmøder.
Det forhold at virksomheder, der har anmodet herom eventuelt ikke inviteres til at deltage i dialogmøder har ingen betydning for den efterfølgende mulighed for at blive prækvalificeret til at byde ved udbuddene. Prækvalifikation af de kommende udbud gennemføres således helt uafhængigt af ovenstående forløb og på baggrund af konkrete udvælgelseskriterier, idet formålet med dialogmøderne alene er at opnå øget viden om og indsigt fra markedet på en række nærmere specificerede områder. Virksomheder, som ikke er blevet inviteret, eller som ikke har anmodet herom, opfordres til at afgive skriftligt input, således at Digitaliseringsstyrelsen kan få gavn af al relevant viden og erfaring i markedet.
Efter afholdelse af hver runde i markedsdialogen vil en opsamlingsrapport blive gjort tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: www.digst.dk/nemlog-inudbud samt i det elektroniske udbudssystem. Materialet på hjemmesiden og i det elektroniske udbudssystem forventes suppleret med yderligere materiale under afviklingen af hele markedsdialogen.
Har du spørgsmål til det kommende udbud af NemLog-in, er du velkommen til at kontakte Digitaliseringsstyrelsen.