Teknisk it-sikkerhed i staten

Tilmeld dig kurset i CAMPUS (single sign-on)

Tilmeld dig kurset i CAMPUS (uden single sign-on)

Statens Digitaliseringsakademi tilbyder en kollega-rabat på udvalgte kurser, som afholdes i 2024, herunder Teknisk it-sikkerhed i staten. Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset, så får I begge 20% rabat på deltagerprisen.

Vil du gerne have konkrete redskaber og værktøjer til at kunne arbejde med teknisk it-sikkerhed i praksis? På kurset får du en større viden inden for risikostyring og beredskabsplanlægning, og du rustes til at forstå trusselsbilledet inkl. aktørernes virkemidler. Derudover får du kendskab til de konkrete redskaber til støtte af et samlet beredskab med særligt fokus på it-tekniske foranstaltninger såsom brugerstyring og de tekniske minimumskrav i staten.

Kurset giver dig

  • Teknisk it-sikkerhed i praksis: Du bliver styrket i at kunne løfte din rolle og ansvar i arbejdet med teknisk it-sikkerhed i din organisation, herunder i sikkerhedsarkitektur og kryptering.
  • Indblik i trusler og risikostyring: Du bliver rustet til at forstå trusselsbilledet, inkl. aktørernes virkemidler. Du introduceres til og arbejder med metoder til ”threat modeling”.
  • Redskaber til at støtte et samlet beredskab: Du får kendskab til redskaber til at støtte et samlet beredskab med særligt fokus på it-tekniske foranstaltninger såsom brugerstyring og de tekniske minimumskrav.
  • Forberedelse og håndtering af krisesituationer: Du får en forståelse for organisering og nøgleaktiviteter inden for beredskabsplanlægning, samt indsigt i best-practice og konkrete hands-on værktøjer.

Hvem er kurset for?

Kurset er for generalister i staten, der har erfaring med informationssikkerhed, men har brug for en dybere teknisk viden på området. Du arbejder til dagligt i et it-sikkerhedskontor, fx som it-sikkerhedskoordinator, it-sikkerhedskonsulent eller lignende. Du har måske allerede været på Statens informationssikkerhedsuddannelse eller er ISO-certificeret.