Lanceringskonference for Dansk Data Space Forum
Sæt kryds i kalenderen: Den 14. november 2024 afholder Digitaliseringsstyrelsen lanceringskonference for Dansk Data Space Forum. Læs mere om konferencen og tilmeld dig, hvis du arbejder med eller har interesse for data space-projekter.
Digitaliseringsstyrelsen lancerer et nyt Dansk Data Space Forum, der skal styrke datadelingen ved at samle kræfter i både det private og offentlige omkring etableringen af Data Spaces i såvel Danmark som på tværs af Europa.
Initiativet indgår i regeringens Digitaliseringsstrategi, hvor der skal oprettes en dansk Gaia-X hub, som skal fungere som et nationalt kontakt- og koordinationspunkt for danske aktører inden for den europæiske dataøkonomi.
Formålet med forummet er at fremme anvendelsen og forståelsen af data spaces som led i øget dataanvendelse i Danmark.
Konkret skal forummet følgende:
- Give deltagerne mulighed for adgang til videndeling, netværk og en bro til EU-udviklingen. Data Spaces udvikles i øjeblikket på europæisk niveau, herunder i Gaia-X, hvorfor let adgang til denne udvikling er vigtig. Det kan gøre det nemmere for danske aktører at deltage i konkrete europæiske projekter og få adgang til EU støttemidler. Forummet bliver derfor samtidig formelt en Gaia-X hub.
- Give deltagerne mulighed for at netværke, finde data, finansiering, danne partnerskaber m.v. i forhold til at realisere danske data space-projekter.
- Fremme kendskabet til og anvendelsen af data spaces generelt i erhvervslivet og i det offentlige.
Alle disse formål vil lanceringskonferencen præcisere og perspektivere gennem relevante oplæg og herved give deltagere mulighed for at forstå, hvordan forummet konkret vil kunne bidrage til netop deres egen organisation.
Forummet og denne lancering er åben for alle organisationer fra såvel offentlig som privat side og som har interesser i data spaces.
Europæisk standardisering skal understøtte udviklingen af data spaces. Lanceringen af Dansk Data Space Forum afholdes i samarbejde med Dansk Standard, som er Danmarks nationale standardiseringsorganisation.
Dato: 14. november 2024 kl. 13:00 til 16:00
Vært for arrangementet: Dansk Standard, Gdanskgade 2, 2150 København
Moderator: Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen
Program
Tid | Programpunkt |
13:00 |
Velkomst v. Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør, Dansk Standard |
13:05 |
Åbningstale og lancering af Dansk Data Space Forum, v. digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen |
13:20
13:35
|
Udviklingen af Data Spaces på europæisk niveau (på engelsk)
Inaguration speech, Ulrich Ahle, CEO, Gaia-X
International Data Space Association (IDSA) Christoph Mertens, Head of Adoption.
|
13:45
|
Et dansk forum for data spaces
Præsentation af Dansk Data Space Forum ved Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør Digitaliseringsstyrelsen
|
14:00
14:15
14:30
14:45
|
Eksempler på konkret anvendelse af data spaces
Case vedr. Forsyningsdigitaliseringsprogrammet ved Martin Fogh Skovlyst, Energinet
Opsamling og distribution af data fra Kohbergs produktionslinjer v. Lars Märcher Sandig, Founder & CTO, Trendlog.io
Data Spaces Out of the Box | Simplifying Collaboration for Everyone v. Nina Popanton, Business Development Executive, T-Systems
Pause
|
15:00
15:15
15:30
15:45
|
Et spirende dansk økosystem for data spaces
Standardisering af data spaces er vigtigt for EU-samarbejdet, v. Maria Skou, direktør for international politik, public affairs og fondssekretariat, Dansk Standard
Sådan understøtter GTS-institutterne udviklingen af danske data spaces v. Lea Schick, Research and Innovation Specialist, ALEXANDRA INSTITUTTET og Asger Nordlund, Senior Specialist, Digital & Sustainable Innovation, FORCE Technology
Data Spaces er essentielt for dansk konkurrenceevne v. Claus Rantzau, Director, Solution Architecture / Sr. Enterprise Architect, KMD
Tak for i dag
|