Datahøst bag skærme

Med afsæt i Digitaliseringsstrategien er der igangsat en analytisk indsats for at belyse omfanget af dataindsamling på apps.

Landskabet for sporingsteknologier er dynamisk og omfattende. På trods af det, mangler vi stadig viden om, præcist i hvilket omfang vores data høstes, når vi bruger mobile applikationer, samt til hvilke formål.

Sporingsteknologier kommer i mange afskygninger, men fælles for dem er, at de indsamler data om brugeren, som f.eks. kan bruges til tekniske nødvendige formål eller målrettet markedsføring.

Digitaliseringsstyrelsen gennemførte allerede i 2023 en analyse af tredjepartstjenesters udbredelse på mere end 11.000 .dk-hjemmesider. Denne rapport gav anledning til at arbejde med problematikken som led i en målrettet indsats.

Med analyseinitiativet Datahøst bag Skærme fra Digitaliseringsstrategien 2024 vil Digitaliseringsstyrelsen styrke indsatsen for at gøre os klogere på, hvilke former for sporing vi udsættes for, når vi bruger apps, hvilke formål det bidrager til, og hvilke aktører som definerer markedet.

Indsatsen skal blandt andet bruges til at komme med anbefalinger til borgere og virksomheder, samt bruge rapporterne som bidrag i vores risikobaserede tilsyn med sporingsteknologier.  

Forsiden af rapporten den digitale hverdag

Den digitale hverdag

Rapporten "Den digitale hverdag“ undersøger familiers digitale vaner med fokus på digitalt forbrug, fastholdelsesmekanismer og det digitale familieliv. Rapporten bygger på interviews og skærmtidsdata fra fem familier bestående af i alt 14 personer (9 voksne og 5 børn). Rapporten belyser, hvordan familier oplever og håndterer digitaliseringens udfordringer, og hvordan digitale dagsordener påvirker familieliv og hverdag.

Læs rapporten ”Den digitale hverdag“.