Videreanvendelse af offentlige data

Offentlige myndigheder og institutioner ligger inde med store mængder data, der kan have værdi for samfundet. Det kan være data om blandt andet virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje og landkort og en lang række øvrige oplysninger om det danske samfund.

Mange af disse data kan genbruges af borgere, den private sektor og internt i den offentlige sektor og kan bidrage til innovation, vækst og nye arbejdspladser. For at sikre fri, nem og lige adgang til de offentlige data, der kan videreanvendes, er der i PSI-loven fastlagt regler om, hvordan offentlige myndigheder skal behandle anmodninger og adgang til data og hvilke betingelser, de må kræve opfyldt.

Ligebehandling og gennemsigtighed

Der er krav om, at alle anvendere af data skal behandles lige, også kaldet ikke-diskrimination. Det betyder, at når en myndighed har givet adgang til videreanvendelse af et datasæt, så skal alle andre også kunne få adgang til de samme data på samme vilkår (såsom evt. pris, brugsvilkår mv.).

Der er også krav om gennemsigtighed i vilkårene for adgang til data, hvilket vil sige, at eventuelle brugsvilkår (licens), pris eller tekniske krav skal oplyses på forhånd, så potentielle dataanvendere kan gøre sig bekendt med betingelserne for videreanvendelse af det konkrete datasæt.

Anmodning om adgang til data

Man kan få adgang til offentlige datasæt ved at henvende sig til den myndighed, der forvalter datasættet. PSI-loven præciserer forvaltningslovens krav om, at sådanne henvendelser behandles hurtigt og korrekt, hvilket vil sige, at henvendelser normalt skal besvares inden for 10 dage, og svaret skal være positivt med mindre, der er væsentlige hindringer for at give adgang til datasættet. Det kan for eksempel være nødvendigt at give afslag, hvis der er tale om persondata eller andre beskyttede data, eller hvis det vil være for dyrt for myndigheden at gøre data tilgængelige.

Persondata

PSI-loven giver ikke øget adgang til personhenførbare data, og loven ændrer ikke ved eksisterende databeskyttelseslovgivning.

Det vil helt overordnet sige, at persondata kun kan videregives, hvis der er lovhjemmel til det (som for eksempel i CPR-loven), eller hvis den registrerede person giver eksplicit samtykke til det eller anmoder om det (det, der i GDPR kaldes dataportabilitet).

Åbne data-direktivet

PSI-loven er baseret på EU-direktiver. Loven er oprindeligt baseret på EU-direktivet ”Public Sector Information” direktivet (PSI-direktivet), som blev vedtaget i 2003, og som regulerer vilkårene for videreanvendelse af offentlige data med henblik på at fremme genbrug af offentlige data i alle EU-lande. Direktivet blev implementeret i dansk ret i 2005 ved vedtagelsen af den første PSI-lov. I 2013 blev en revision af PSI-direktivet vedtaget. Den væsentligste ændring i det reviderede direktiv - og i den danske PSI-lov – fra 2013, er en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte biblioteker, museer og arkiver.

I juli 2019 trådte åbne data-direktivet i kraft som erstatning for PSI-direktiverne fra 2003 og 2013. Formålet med åbne data-direktivet er, at skabe adgang til og forbedre kvaliteten af de offentlige data på tværs af EU og dermed bidrage til at styrke EU’s dataøkonomi.

Se åbne-data direktivet