Cyberhotline for digital sikkerhed

Cyberhotline for digital sikkerhed er til borgere og virksomheder, som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt håndterer og forebygger digital svindel og angreb. Som borger kan du få hjælp hvis din identitet er blevet misbrugt.

Cyberhotlinen kan kontaktes på telefon 33 37 00 37 på hverdage 8:00-20:00 og i weekenden og helligdage mellem 10:00-16:00.

Ved akutte henvendelser (borgere udsat for identitetstyveri og virksomheder under angreb) kan der ringes hele døgnet.

Ring +45 33 37 00 37

 

Få mere hjælp på sikkerdigital.dk/cyberhotline

Hvad kan du få hjælp til?

Hos Cyberhotline for digital sikkerhed kan borgere og virksomheder få råd og vejledning til, hvordan de kan sikre sig mod cyberkriminalitet eller digital svindel. 

Den nye cyberhotline kan også vejlede danske virksomheder og borgere, der er blevet udsat for it-kriminalitet og guide til, hvordan de bedst håndterer situationen. 

Borgere kan få hjælp hvis deres identitet er blevet misbrugt. På Cyberhotlinen kan de blandt andet få hjælp til at begrænse skaden og rådgivning om, hvad man skal gøre for at håndtere et eventuelt økonomisk tab.

I tilfælde af et igangværende cyberangreb hos en virksomhed kan hotlinen stille videre til Center for Cybersikkerhed, som kan hjælpe med at afklare, hvad der er sket, og hvad der kan gøres for at afhjælpe situationen. Center for Cybersikkerhed kan hjælpe med identifikation af angrebstype, placering på angrebskæden og ekspertviden inden for cyberangreb, som for eksempel DDoS, ransomware og spionage.